Aarhus University Seal

Ny designmanual for minivådområder med filtermatrice

Drænvand fra marker kan ledes igennem et biofilter med organisk materiale, også kendt som et minivådområde med filtermatrice, med henblik på at reducere kvælstofindholdet - og dermed er det muligt at skåne vandmiljøet. Men hvordan skal dette skrues sammen for at få det bedste resultat? Det kan du læse i en ny designmanual fra Aarhus Universitet.

Foto: Janne Hansen

Der er stor samfundsmæssig interesse i at udvaskning af kvælstof fra landbrugsarealer til vandmiljøet reduceres.

Det kan ske via virkemidler på dyrkningsfladen, for eksempel efterafgrøder, som reducerer udvaskningen af kvælstof fra den enkelte mark, men afhængig af jordtype, driftsform, klima med mere kan kvælstofudledningen fra markarealer til vandmiljøet også ske via drænvand.

Ved hjælp af et biofilter med organisk materiale, også kendt som et minivådområde med filtermatrice, er det muligt at reducere kvælstofindholdet i drænvandet. Det sker ved at drænvandet ledes igennem et biofilter bestående af organisk materiale, for eksempel pileflis. I filtret omsætter bakterier under iltfrie forhold nitrat i drænvandet til frit atmosfærisk kvælstof.

På foranledning af Landbrugsstyrelsen, har forskere fra Aarhus Universitet undersøgt minivådområder med filtermatrice:

- Aktiviteterne har omfattet en forskningsdel, der har givet detaljeret forskningsbaseret viden om anlæggenes effektivitet, herunder sideeffekter og langtidseffekter på virkningsgrad. Herudover er der gennemført en praktisk del, som handler om etablering og drift af bioreaktorer, herunder relevante placeringer for de seks nye bioreaktorfaciliteter, design og konstruktion af bioreaktorerne samt drift og optimering af faciliteterne, fortæller seniorforsker Finn Plauborg fra Institut for Agroøkologi.

Resultaterne er netop udkommet som DCA-rapport.

Resultater fra seks forskellige forsøgsanlæg

I forbindelse med undersøgelsen blev der opført fire anlæg i forskellige egne af Danmark bestående af én bioreaktor, der behandlede vand fra drænoplande < 20 ha samt to anlæg med tre bioreaktorer, der behandlende vand fra drænoplande > 20 ha. Anlæggene blev sat i drift i løbet af 2018-2020.

De i alt seks anlæg har gjort det muligt at udvikle forskelligt design med henblik på at opnå en maksimal kvælstofeffekt for lokaliteten.

På denne baggrund kan du i den nye DCA-rapport læse mere om dimensionering af minivådområder, udformning af flisbassiner, flistyper og -mængder ved etablering af anlæg, minimering af negative sideeffekter, vedligehold af filtermatriceanlæg samt anvendte dimensioner og design for nogle af Aarhus Universitets anlæg.  

Rapporten supplerer den eksisterende vejledning for minivådområder med filtermatrice fra Landbrugsstyrelsen.

 

Supplerende oplysninger
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:
Studietype Forskning og udvikling
Finansiering Rapporten er rekvireret af Landbrugsstyrelsen og den er udarbejdet som led i Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Læs mere om myndighedsbetjeningen her.
Samarbejdspartnere Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

I forbindelse med anlæg af bioreaktorerne er der blevet samarbejdet med Orbicon?WSP, Dan Jord A/S, BM Bogense A/S og SEGES.

Orbicon?WSP har været projekterende ingeniører og stået for byggeledelse på anlæggene, mens Dan Jord A/S og BM Bogense A/S har udført entreprenørarbejdet.

SEGES har i samarbejde med oplandskonsulenterne medvirket til at finde egnede lokaliteter for placering af anlæggene samt indhentning af de nødvendige tilladelser.

Aarhus Universitet har stået for drift af anlæggene og opgørelse af resultater. 
Læs mere  Download DCA-rapporten ”Designmanual for minivådområder med træflis filtermatrice baseret på MMM-projektet”

Du kan også læse mere på DCA’s vidensdelingsplatform for Dræn- og vandløbsvirkemidler her  
Kontakt Seniorforsker Finn Plauborg, inn.plauborg@agro.au.dk, mobil: +4522181809