Aarhus Universitets segl

Højere kvælstofnormer til frøgræs

Kvælstofnormer i landbrugsafgrøder tages op til revurdering hvert år, og her har man mulighed for at påvirke normerne, hvis man har de gode argumenter på plads. Udgangspunktet for kvælstof normerne er den økonomisk optimale mængde fratrukket en procentsats, som typisk ligger omkring 20, men varierer mellem de enkelte afgrøder. Hvis man ønsker en højere kvælstofnorm skal man bevise, at der er sket en ændring i f.eks. anvendte sorter, dyrkningspraksis eller at afgrøden blot ligger for lavt på grund af manglede forsøgsresultater der viser den aktuelle økonomisk optimale kvælstofmængde. Det er altså muligt at påvirke kvælstofnormerne, men det kræver gode argumenter og disse argumenter skal understøttes af f.eks. forsøgsresultater fra markforsøg.

Hos AU, Flakkebjerg arbejder vi bl.a. på at have forsøgsresultater, som kan underbygge argumenterne for at forhøje kvælstofnormerne. Det sker gennem markforsøg, hvor vi anvender forskellige kvælstofmængder og strategier for tilførslen af kvælstof. Det endelige høstudbytte og beregning af den økonomisk optimale kvælstofmængde gør det muligt at have resultater, som kan underbygge argumenterne for en højere kvælstofnorm. Ved at samle resultater fra flere år, sorter og typer har vi mulighed for at se, hvordan de nye sorter reagerer i forhold til gamle sorter, og vi har et stærkt datamateriale som ikke påvirkes af et enkelt år, hvor vejret drillede. Det er netop disse forsøgsresultater over flere år og med forskellige sorter og typer, som er et vigtigt argument, når vi ønsker at forhøje kvælstofnormerne.

Kvælstofnormerne for almindelig rajgræs udlagt i dæksæd og i renbestand har begge fået højere normer for vækstsæsonen 2012-2013. I almindelig rajgræs er normen steget med 10 kg pr ha til 146 kg pr ha og i den efterårsudlagte med 11 kg pr ha til 181 kg pr ha. Derudover har efterårsudlagt rajsvingel fået sin egen norm på 172 kg pr ha. De andre frøgræsser er steget med 1 til 2 kg pr ha. Stigningerne er primært baseret på de forsøgsresultater som AU, Flakkebjerg har præsenteret, og de efterfølgende økonomisk optimale beregninger med aktuelle frø- og kvælstofpriser.

Det diskuteres stadig om normen for almindelig rajgræs bør deles i diploide og tetraploide typer, men vi har ikke tilstrækkeligt med forsøgsresultater, som kan underbygge denne opdeling. I rødsvingel arbejder både vi og firmaer på at få en højere kvælstofnorm, specielt i forbindelse med anvendelse af vækstregulering som måske har betydet et øget behov for kvælstof.