Aarhus Universitets segl

Høst af hvidkløver til frø

Resultatet i hvidkløver frøavl er stærkt afhængigt af vejrforholdene omkring høst, hvor en nedbørsrig periode kan bevirke, at frøene spirer i blomsterhovedet, og frøudbyttet bliver stærkt reduceret. Endvidere kan meget nedbør medføre en kraftig genvækst, så en skårlagt afgrøde er vanskelig at få tørret tilstrækkeligt op.

Ved Forskningscenter Flakkebjerg er der i to år udført orienterende forsøg med midler til nedvisning, og skårlægning contra direkte høst.

I 2007, som var særdeles nedbørsrig, viste forsøgene, at forudgående nedvisning med MCPA og/eller Reglone reducerede genvæksten i afgrøden, og de nedvisnede led var mere tørre og lettere at høste. I det led, som var skårlagt på traditionel vis uden forudgående nedvisning, var genvæksten gennemgroet i skåret, og blomsterhovederne var fugtige og vanskelige at samle op.

I 2008 er nedvisning gennemført med Reglone og skårlægning er sammenlignet med direkte høst. Forsøget viste, at nedvisning med Reglone og direkte høst kan være alternativer til den traditionelle skårlægning.

Ingen af de gennemførte behandlinger har reduceret frøudbyttet i forhold til den traditionelle metode, men frøenes spireevne er ikke bestemt.

Der er i 2010 og 2011 anlagt forsøg efter følgende plan

Forsøgsplan:
1.                         Skårlægning
2.                         1.33 l/ha MCPA + skårlægning 2-5 dage senere
3.                         1.33 l/ha MCPA + direkte høst
4.                         1.33 l/ha MCPA + 2,0 l/ha Reglone 2-5 dage senere + direkte høst
5.                         2,0 l/ha Reglone + direkte høst

Forsøget gennemføres med 4 gentagelser.

Resultater 2010:
Der er gennemført et udstationeret forsøg i sorten Pepsi. Nedvisning med MCPA blev gennemført den 3/8-10, og led 1 og 2 blev skårlagt den 6/8-10 samtidig med nedvisning af led 4 og 5 med Reglone. Efterfølgende kom en periode med ustabilt vejr, og forsøget blev først høstet den 20/8-10.

Frøudbyttet er i intervallet 294 – 401 kg/ha. Der er opnået et merudbytte på 73-107 kg/ha for behandling 2, 3, og 5, hvilket er signifikant (F=0,03) højere end den traditionelle behandling med skårlægning (led 1).

Spireevnen i de høstede led (4 x 100 frø) er i intervallet 93-97%, og der er ikke signifikant forskel mellem de behandlede led.

Kommentarer til forsøget: De led, som blev behandlet med MCPA visnede ikke ned, - formentlig p.g.a. lav temperatur på sprøjtetidspunkter. Det er uvist, om det kan have påvirket resultaterne for spireevne.

Der er anlagt et forsøg efter samme plan i 2011 (forsøget blev høstet 28/7-11), og igen har vi set en dårlig nedvisning ved behandling med MCPA.


For at undersøge om behandling med MCPA eller Reglone påvirker spireevnen i umodne frø blev der i hver af de behandlede parceller udtaget 100 frø i hver af farvekategorierne grøn, gul, brun og sort til analyse for spireevne.

Spireevne (%) Grøn Gul Brun Sort
1.    Skårlægning 6/8-10 69,8 98,0 95,8 45,5
2.    1,33 l/ha MCPA 3/8-10 + skårlægning 6/8-10 61,8 91,5 94,3 49,8
3.    1,33 l/ha MCPA 3/8-10 + direkte høst 62,0 98,0 96,8 66,3
4.    1,33 l/ha MCPA 3/8-10 + 2,0 l/ha Reglone 6/8-10 + direkte høst 52,8 94,0 92,5 64,8
5.    2,0 l/ha Reglone 6/8-10 + direkte høst 45,0 96,5 93,3 71,0
LSD 14,2 NS NS 14,0


De modne frø af god kvalitet (gule og brune frø) har en høj spireevne, som ikke er påvirket af de gennemførte behandlinger. Grønne frø har en lavere spireevne end gule og brune, og ’direkte høst’ i led 4 og 5 har påvirket spireevnen negativt. I de sorte frø er spireevnen signifikant lavere i de to skårlagte led.



Resultaterne tyder dermed ikke på, at umodne, grønne frø får en reduceret spireevne som følge af nedvisning med MCPA eller Reglone.