Vådområder er vigtige hotspots for biodiversitet, som spiller en væsentlig rolle i det globale kulstofkredsløb. De er kritiske levesteder for mange endemiske dyre- og plantearter, og de er vitale elementer for landbosamfund og deres økonomi. På trods af deres essentielle økologiske og økonomiske betydning forsvinder vådområder globalt eller bliver forurenet i et alarmerende tempo, hvilket gør dem til nogle af Europas mest truede økosystemer. De tilknyttede miljøskader, især de to problemer med stigende drivhusgasemissioner og ødelæggende tab af biodiversitet, er kernekriser, som EU skal tackle i den nærmeste fremtid. Ikke kun i Europa, men også i Danmark, drænes de fleste af disse vådområder hovedsageligt til landbrug, hvilket frigiver næsten halvdelen af landbrugssektorens drivhusgasemissioner og forårsager uforholdsmæssigt store omkostninger til klimaskader hvert år. At genoprette vådområder, bruge dem bæredygtigt og være banebrydende for en innovativ økonomisk sektor er en voksende mulighed for fremtiden. Men der er stadig relevante videnshuller inden for vådområders biogeokemi, som kun delvist er blevet adresseret, hvilket forhindrer en direkte inkorporering af genopretning af vådområder som en del af en portefølje af landbaserede muligheder for at afbøde klimaforandringer.