EU gennemførte i 2012-2014 et projekt Epilobee for at finde årsager til bitab. Man fandt, at biavlere, der regelmæssigt opdaterer deres faglige viden gennem kurser, mister færre bier, end de som ikke deltager i den type faglige aktiviteter.
De sidste 15 år er forskning i bier og deres sundhed øget betydeligt, især på grund af den opmærksomhed omkring bitab, der har præget nyhederne. Meget af denne nye viden er endnu ikke formidlet til biavlere. I dette projekt deler Annette Bruun Jensen, Københavns Universitet, Niels Holst og Per Kryger, Aarhus Universitet Universitet gennem workshops og webinarer den nyeste viden med danske biavlere samtidigt med, at vi undersøger de danske biers genetiske egenskaber. Der er betydelig varians i honningbiers evne til at undertrykke varroamidens opformering.
Forskningen har bidraget betydeligt til vores forståelse af specielt de problemer, der forårsages af varroamiden og virus. Det er komplekse processer, der driver antallet af mider i nogle bifamilier over skadetærsklen. Bierne er ikke forsvarsløse, men en del af de driftsformer biavlerne anvender understøtter ikke de naturlige mekanismer bierne har til at modstå varroa. Vores sans for orden, med mange ensfarvede bistader opstillet i lige rækker, er uheldig i forhold til smittespredning indenfor bigården. Varroa spredes effektivt mellem bifamilier, også over større afstande. I et forsøg var sammenhæng mellem antallet af mider i bifamilien tættere knyttet til mængden af mider, der trænger ind over flyvespalten end til midernes opformering i ynglen. Der findes simple metoder, der kan minimere røveri.
Virus og varroa er tæt knyttet, især deform vingevirus og akut biparalysevirus spredes effektivt af varroa. Nu ved vi, at ligesom deform vingevirus har fordel af varroamiden som smittespreder, har varroamiden fordele af deform vingevirus, der får mere afkom i de celler, hvor virus svækker bierne. Der er tale om en symbiose, når to arter, her virus og varroa trives bedre sammen, end hver for sig. Dette er ikke en statisk situation. Vi kan faktisk se, hvordan deform vingevirus forandres, og nye typer tager over, tilsvarende den situation vi oplever med COVID-19.
Der er betydelig fokus på miljøets indflydelse på biernes sundhed. Den nye gruppe insektmidler, der kaldes neonicotinoider, blev impliceret, og EU har udstedt et forbud mod deres anvendelse i planter, der søges af bier. Sammenhængen viser sig at være kompleks, honningbiernes immunforsvar hæmmes af disse og mange andre pesticider og af stress i øvrigt. Dermed får især virus bedre betingelser for at opformere sig i bierne, og det kan bidrage til en kaskade af processer, der ender med bitab. Udover stress som følge af pesticider er dårlig ernæring en faktor, enten mangel på ressourcer eller for ensidige kost. Endnu en kompleks sammenhæng findes mellem omsætning af pesticider og biernes pollenressourcer.
Varroasyge er et problem vi har forsøgt at undgå siden de første mider blev fundet i bier på Als i 1984. De fleste biavlere bruger en eller flere metoder til bekæmpelse af varroamiden hvert år. Biavlerne forsøger at holde mængden af mider i bistadet under skadestærskel og sikre biernes overlevelse indtil næste bekæmpelse. Denne strategi har virket, der drives fortsat biavl i Danmark.
Varroasyge afsløres som vintertab
Mange biavlere bliver overraskede, når foråret kommer, og store bitab har ramt deres biavl. Lad os starte med klart at afsløre, at der ikke er en fuldstændig forståelse af de komplekse forhold, der fører til bitab eller vinterdød. Lidt provokerende kan vi sige, at hvis det var let, havde vi nok løst problemet for længst. En del biavlere forsikrer sig ved, at de sørger for at indvintre flere bier, end de skal bruge næste år. Det er en praktisk løsning på et komplekst problem. Andre biavlere vælger at behandle grundigere i håb om at undgå tab.
Megen ny viden
I de fire år, der er gået siden projektet startede, er der offentliggjort mere end 8200 videnskabelige artikler om varroa, 6300 om deform vingevirus og 4000 om akut biparalysevirus. Nogle af disse artikler er sikkert talt med flere gange i denne liste, men tallene viser, at der forskes intensivt i varroamider og varroasyge. Som biavler kan det være lidt nedslående at erfare, at kun en del af denne forskning undersøger nye bekæmpelsesmidler mod varroasyge. Der er meget forskning i varroamidens biologi, og hvordan virus kommer fra bi til bi med varroamiden som vektor, altså som smittespreder for især to virus, deform vingevirus og akut biparalysevirus.
Den danske varroabekæmpelse og manglende monitering
Mange biavlere forsøger at undgå varroasyge ved at holde mængden af varroamider i bifamilien under en skadestærskel. I praksis betyder det færre end 10 varroamider pr. 100 bier. En ny artikel sammenlignede varroabekæmpelse i Europa. Danske biavlere er faktisk førende i anvendelse af oxalsyre, 19 af 20 biavlere bruger denne metode. Myresyre bruges af mere end 7 ud af 10 danske biavlere. Mange biavlere kombinerer to eller flere metoder, efter honninghøst og om vinteren kan kemiske metoder anvendes. Inden honninghøsten i biernes aktive sæson kan der fjernes mider sammen med forseglet yngel, især er fratagelse af droneyngel populært. I forhold til de øvrige lande i undersøgelsen, er det under halvdelen af de danske biavlere der foretager varroamonitering, altså måler deres bifamiliers midetryk. Man opdager derfor ikke, hvis nogle bier kunne klare en periode uden behandling. Værre er det, at man ikke sørger for at få sorteret de dronninger fra, hvor mængden af varroamider er vokset mest. Alle bier bliver behandlet ens, og bifamilier med stor mideopformering, får samme chance for at overleve som dem, der har holdt varroa på et lavt niveau.
Gavner bekæmpelsen bierne?
Det første kriterie, når der udvikles nye bekæmpelsesmidler er, at de anvendte stoffer skal være mere giftige for varroamiderne end for bierne. Alligevel har de kemiske metoder bivirkninger, helt bogstaveligt. Al kemisk behandling stresser og påvirker biernes immunforsvar negativt. Det betyder, at samtidigt med at man får fjernet varroamider, som spreder virus, bliver biernes evne til at afværge virusangreb nedsat. Det kan forklare, hvorfor vi i Danmark i 2011 i et forsøg, hvor miderne var bekæmpet effektivt i august, alligevel fandt en stigende andel af bier med skadelige mængder virus i september og oktober. Der var altså flere varroasyge bier efter endt behandling end før. Kemisk varroabekæmpelse bør begrænses til de situationer, hvor der er akut behov for at sikre biernes overlevelse.
Varroatolerante bier
Honningbier, der klarer sig uden behandling, er opstået mange steder i verden, både i bier af europæisk og afrikansk oprindelse. Der er ikke én enkelt årsag til disse biers modstandsevne, faktisk viser forskningen, at honningbier har fundet flere forskellige metoder til at holde varroa under kontrol, helt uden hjælp fra biavlere. I Holland har forskere i samarbejde med biavlere forsøgt på kort tid at fremavle varroatolerante bier. Man kalder det Darwinsk sort boks biavl, fordi man lader naturen udvælge. Efter fire år uden varroabekæmpelse var et overraskende stort antal bifamilier stadig i live og sunde.
Hygiejnisk adfærd
Nogle bier åbner celler med varroa og fjerner larver eller pupper i cellerne. Den adfærd kaldes Varroa Sensitive Hygiene eller på dansk varroa følsom udrensning. Bierne opdager hvilke celler, der er invaderet af varroamider, åbner cellelåget og fjerner ynglen. Der forskes endnu i det udløsende signal, hvad får bierne til at åbne cellerne Er det dufte fra varroamiden fra skadede pupper eller måske fra deform vingevirus? Et mål med denne søgen efter dufte er at udvikle metoder, der kan måle varroafølsom hygiejnisk adfærd, selv i bifamilier med få mider.
Undertrykte varroamider
Andre bier nøjes med åbne de forseglede celler med varroamider, men undlader at fjerne larver eller pupper. Hvis cellerne forsegles igen, taler man om recapping eller genforsegling. Man har fundet ud af, at bifamilier med mange genforseglede cellelåg ofte har mange mider, der ikke producerer afkom. Øget genforsegling har man har fundet i mange af de bipopulationer, der overlever varroamiden uden bekæmpelse. Hvorfor ser vi ikke bier med denne egenskab i Danmark? En artikel viste, at danske bier lå lavest blandt de undersøgte bier fra hele Europa i forhold til at undertrykke midernes opformering. Det skal dog siges, at der kun var seks bifamilier fra Flakkebjerg med.
Evolution i mider og virus
Ældre biavlere beskriver, hvordan de synes, at varroaproblemet er blevet værre. Forskning i Asien viser, at nogle varroamider har tilpasset sig til nu kun at kunne leve på vores bier. Varroamider fra vores bier Apis mellifera kunne, når de blev tilbageført ikke længere leve på deres oprindelig vært Apis cerana. Forskerne antyder det kan skyldes signaler fra biernes yngel, som stimulerer varroamiderne til at lægge æg, er forskelligt i vores bier og asiatiske bier. Deform vingevirus er tilsvarende muteret, og nu er en ny variant type B udbredt i Danmark og store dele af verden. Deform vingevirus type B overføres tilsyneladende mere effektivt af varroamider, fordi der sker en opformering i midernes krop modsat type A, der tidligere var udbredt.
Hvorfor sidder vi fast?
Det er nemmere at behandle bier, end at avle bedre bier. De biavlere, der gerne vil komme videre gennem avlsarbejde, kæmper en ulige kamp. De droner, som deres nye dronninger har mulighed for parrer sig med, kommer typisk fra behandlede bifamilier. Det er den store forskel mellem Danmark og de typisk små og isolerede populationer af varroatolerante bier for eksempel på Pantelleria og Ile le Groix med mange vilde honningbier, der ikke behandles som beskrevet i en tidligere artikel. I Danmark får en ung bidronning med en heldig genetisk baggrund, der hindrer opformering varroa, sjældent tilført gener fra andre bifamilier med de samme gunstige egenskaber ved parring. Flertallet af de droner unge dronninger kan parre sig med stammer fra bifamilier, der især har overlevet, fordi deres biavler har passet godt på dem.
Der findes positive eksempler
Der arbejdes i andre lande intensivt med avl for varroatolerance. EurBeST.eu var et kortvarigt projekt støttet af EU, som samlede forskere og biavlere fra Europa for at undersøge værdien af avl for bifamilier med højere tolerance mod varroasyge. Resultaterne er lovende. De bifamilier, som forskere havde udvalgt for deres evne til at mindske varroamidens formering, klarede sig også i erhvervsbiavlen. Det viste, at de er produktive på lige fod med erhvervsbiavlernes egne bier. Det har taget års hårdt arbejde at komme så vidt, at fremavle produktive bier, der undgår varroasyge uden eller med minimal behandling.
Præcis måling af varroamidens tilvækst
Et vigtigt element i dette avlsarbejde er, at man undlader den typiske vinterbehandling. Mange biavlere har valgt at dryppe med oxalsyre ved juletid. Tæller man varroa ved at vaske 300 bier om foråret, er størstedelen af prøverne negative, der er nul mider at finde. Desværre er det ikke muligt at måle en tilvækst i mængden af mider, når man ikke ved om der er 1 mide pr. 1000 bier eller pr. 10000 bier. Af gode grunde kan man ikke bare øge biprøvens størrelse, indtil man finder nok varroamider. Ofte vil det kræve halvdelen af bifamilien at finde fem mider.
Ved at lade flere mider overleve vinteren kan man opnå større præcision i at bestemme, hvordan mængden af mider vokser. Det er der to årsager til. For det første kan man forvente at finde flere mider i prøver på 300 bier allerede midt i juni måned. Det giver kun mening at regne på tilvækst, hvis der er præcision i udgangspunktet. Det andet er, at man kan nå at måle tilvæksten af varroamider før røveri mellem bifamilier bidrager væsentligt til deres spredning. Når hovedtrækket er ovre øges mængden af mider der overføres mellem bifamilier betydeligt. Altså bifamilier med stor opformering mister varroamider til bifamilier med lav opformering. Det bidrager til manglende præcision i endepunktet. I Tyskland har man først opnået fremgang i avlsarbejdet for varroatolerance, da man valgte at undlade vinterbehandling.
Faren ved at give los
Hvis man springer vinterbehandling over, kan det medføre øgede bitab især i de første år. De færreste biavlere synes om at slippe af med de bier, der ikke kan undvære regelmæssig behandling ved naturlig udvælgelse. Vil man undgå disse bitab, kræver det, at man løbende moniterer antallet af varroamider i alle bifamilier. I Flakkebjerg tæller vi mider hver tredje uge for at følge udviklingen. Det giver mulighed for at gribe ind. Er mængden af mider ved at nærme sig skadestærskel, kan vi behandle, før varroasyge breder sig til resten af bigården. Eller vi kan slå bierne ihjel, således at bifamilien ikke får mere afkom.
Hvordan spredes varroa?
Nyere forskning har undersøgt, hvordan varroa smitter mellem bifamilier. Resultaterne bekræfter artikler fra 1990´erne, at det specielt er sidst på året, at spredning af varroamider tager fart. Det falder sammen med den tid af året, hvor røveri mellem bifamilier øges. De bifamilier, der røver mest, får flere mider med hjem, end de der røver mindre. Det samme gælder de bifamilier, der røves mest, da de får tilført flere mider udefra end dem, der røves mindst. Som biavler bør man søge at undgå røveri ved at indsnævre flyvespalten, således at vagtbier bedre kan kontrollere, hvem der kommer ind i stadet. Men smittespredning er en faktor vores bier skal kunne klare, det kan ikke helt undgås.
Virus og smittespredning
Indenfor bifamilien spredes virus effektivt. Specielt har deform vingevirus kunnet drage fordel af varroamidens ankomst. Ny forskning viser, hvordan syg yngel smittet af varroamidens bid kan overføre deform vingevirus til andre bier i stadet. De bier, der udrenser død yngel ved at kannibalisere larver og pupper, der har varroa og virus, er udsatte for at optage deform vingevirus. Faktisk modtager de kannibalske bier så meget virus, at de bliver syge. Det viser sig endvidere, at disse hygiejniske bier kan sprede virus til andre bier, når bier udveksler foder. Mængden af virus, der overføres med sukkervand, er tilstrækkelige til at udløse sygdom også i de fodrede bier. Dermed kan den adfærd, som kaldes varroa følsom hygiejne (VSH), vise sig skadelig i bifamilier med øget forekomst af deform vingevirus.
Begrænset varroabekæmpelse, øget varroakontrol
Vi håber, at denne artikel kan skabe grobund for at begrænse varroabekæmpelse til de situationer, hvor det er påkrævet. Det kræver, at biavleren skal lære at monitere varroa hyppigere og mere præcist. To korte videoer på YouTube viser, hvordan man udtager prøver til varroatælling, og hvordan man vasker varroa af bier. Ikke alle biavlere kan eller vil deltage, men de, der har interesse i at forbedre deres bier gennem avl og udvælgelse, kan støtte sig til den nyeste forskning. Deres biavl kan bidrage til at øge mængden af bifamilier, som kan nøjes med mindre behandling og alligevel klare sig fint. Det vil dog kræve øget samarbejde mellem biavlere og dronningeavlere at få varig fremgang.
Kundskab er magt
De to workshops afholdt på Aarhus Universitet i 2022 og Københavns Universitet i 2020, samt et Webinar i 2021 på grund af COVID-19 har betydet, at mange biavlere har stiftet bekendtskab med ny forskning og spændende resultater. Endnu er kun en lille del af denne viden omsat til biavlspraksis (link 1 og link 2) . Flere biavlere, der deltog i workshops, gav udtryk for, at den nye viden inspirerede dem til at justere deres varroastrategi.
I teksten ovenfor er indsat links til de videnskabelige artikler, som vi har refereret til i vores præsentationer, i det omfang disse er open access, altså kan downloads frit.
Der er afholdt workshop 17.-18. september på Aarhus Universitet. Der publiceres store mængder videnskabelig artikler om honningbier biologi. En del af denne litteratur er anvendelig i praktisk biavl, og vi vil med fokus på honningbiers sundhed gennemgå de nyeste resultater omkring varroa, virus, smittespredning og forebyggelse. Kalkyngel nævnes som et voksende problem. Derfor har vi set på den nyeste viden omkring denne sygdom og giver eksempler fra Danmark i 2022.
Varroaresistens. Avlsarbejde for resistente bier, Nordvestsjællands Biavlerforening, Svebølle, 18. marts 2023
Workshop vedr. Vidensdeling om honningbiers biologi, afholdt den 17. og 18. september
Velkomst og orientering, Per Kryger
Varroasyge. Hvordan kan vi beskrive dette fænomen?, Per Kryger
Varroa fødesøgning, Annette Bruun Jensen
Varroabekæmpelse og bivirkninger, Niels Holst
Asiatiske bier og europæiske bier, Per Kryger
Varroa tolerante bier fra nær og fjern, Annette Bruun Jensen
Arvelige fakturer, Varroa Sensitivt Hygiejnisk adfærd, Per Kryger
Detection of Genes Underlying Varroa Resistance (Hygienic Behavior), Leila Farajzadeh
Varroa smittespredning, Annette Bruun Jensen
Varroaopformering hvilke fase og overvintring, Per Kryger
Kalkyngel baggrund, Annette Bruun Jensen
Kalkyngel nyt - Lidt ny forskning og resultater fra 2022, Per Kryger
De Fynske Bivenner, 1. december 2022. Resistente bier - En ny måde at omgås varroasyge
Danmarks Biavlerforening, 3. december 2022. Nyt fra varroa sygdomme og forskning
Genregistrering af kyndige biavlere,29. oktober 2022, Link til Youtube
Genregistrering af kyndige biavlere, 29. oktober 2022, Præsentation
Nordsjællandske Bivenner, 27. oktober 2022. Varroa tolerante bier - Når biologien hjælper biavlen
COLOSS møde, 25. oktober 2022, virtuelt. Is there a genetic component to chalkbrood susceptibility? Præsentation
BeeClim, 15. oktober 2022 på Universitetet i Olomouc. Consequences of varroa and virus on honey bee health, https://youtu.be/sRygp8qIXzw
Nordisk Baltisk Bi Råd (NBBC) den 8. april 2022
2020
Arvelige faktorer, Varroa Sensitivt Hygiejnisk adfærd
Avlsprogrammer for varroatolerance
Forskel på asiatiske og europæiske bier
Varroa opformering hvilefase og overvintring
Varroatolerante bier fra nær og fjern
Varroa-virus samspil og symptomer på bitab
Spredning af varroa og virus, forebyggelse og bekæmpelse
Varroaføde og fødesøgning samt varroas direkte effekter på bier
Hvordan udtager man en prøve til varroakontrol?
Hvordan vasker man bier for tælle varroa?
Betydning af rettidig varroabekæmpelse af Per Kryger, Aarhus Universitet og Annette Bruun Jensen, Københavns Universitet.
Betydning af rettidig varroabekæmpelse
Videndeling øger de danske biers overlevelse
Varroasyge - den sikre strategi. Tidsskrift for biavl, temahæfte, august 2022
Honningbier der overlever varroamider. Tidsskrift for biavl, august 2022, s. 248-250
Vidensdeling publikationer:
Oversigtsartikler om varroa:
Varroa destructor: A Complex Parasite, Crippling Honey Bees Worldwide. Review artikel med bred oversigt om varroamiden biologi. https://doi.org/10.1016/j.pt.2020.04.004
Geographical Distribution and Selection of European Honey Bees Resistant to Varroa destructor. Review artikel med eksempler på resistente honningbier især fra Europa, samt eksempler på avlsarbejde.https://doi.org/10.3390/insects11120873
Varroa destructor: how does it harm Apis mellifera honey bees and what can be done about it? Review artikel om hvordan varroa skader honningbier og hvad der gøres for at undgå varroasyge, med fokus på nye bekæmpelsesmetoder. https://doi.org/10.1042/ETLS20190125
Honey bee survival mechanisms against the parasite Varroa destructor: a systematic review of phenotypic and genomic research efforts. Review artikel om hvordan honningbier overlever varroa, systematisk gennemgang af fænotypiske og genomiske undersøgelser. https://doi.org/10.1016/j.ijpara.2020.03.005
Honningbier der overlever varroa:
Norwegian honey bees surviving Varroa destructor mite infestations by means of natural selection. Norske bier der overlever varroamider på grund af naturlig udvælgelse, specielt koblet til nedsat formeringsrate af varroa. https://doi.org/10.7717/peerj.3956
Rapid parallel evolution overcomes global honey bee parasite. Hurtigt parallel udvikling i honningbier overvinder varroamiden, sammenligner data fra fire bipopulation med naturlig resistens, to franske, en norsk og en svensk. https://doi.org/10.1038/s41598-018-26001-7
Elevated recapping behaviour and reduced Varroa destructor reproduction in natural Varroa resistant Apis mellifera honey bees from the UK. Øget forekomst af genforsegling og nedsat formering af varroamider i naturligt resistente honningbier fra Storbritannien. https://doi.org/10.1007/s13592-021-00852-y
Spatial distribution of recapping behaviour indicates clustering around Varroa infested cells. Rumlig fordeling af genforseglingsadfærd tyder på øget forekomst omkring celler med varroamider. https://doi.org/10.1080/00218839.2021.1890419
Evaluation of Suppressed Mite Reproduction (SMR) Reveals Potential for Varroa Resistance in European Honey Bees (Apis mellifera L.). Undersøgelse af forekomst af ufrugtbare varroamider afslører muligheder for resistens i europæiske bier. Danske bier scorer lavt. https://doi.org/10.3390/insects11090595
Descriptive Analysis of the Varroa Non-Reproduction Trait in Honey Bee Colonies and Association with Other Traits Related to Varroa Resistance. Beskrivende analyse af forekomst af ufrugtbare varroamider i bifamilier i sammenhæng med andre egenskaber relateret til varroaresistens. https://doi.org/10.3390/insects11080492
Advances and perspectives in selecting resistance traits against the parasitic mite Varroa destructor in honey bees. Hvilke egenskaber er særligt egnet til at udvælge honningbier med resistens til varroa? https://doi.org/10.1186/s12711-020-00591-1
Darwinian black box selection for resistance to settled invasive Varroa destructor parasites in honey bees. Darwinsk sort box udvælgelse af resistens imod varroamider i honningbier. https://doi.org/10.1007/s10530-019-02001-0
Give Varroa a Chance! Giv varroa en chance! Om brugen af varroa i udvælgelse af resistente bifamilier. https://doi.org/10.1080/0005772X.2022.2113714
Natural selection, selective breeding, and the evolution of resistance of honeybees (Apis mellifera) against Varroa. Naturlig selection, avlsudvælgelse og evolution af resistens i honningbier mod varroamiden. https://doi.org/10.1186/s40851-020-00158-4
Selective Breeding for Low and High Varroa destructor Growth in Honey Bee (Apis mellifera) Colonies: Initial Results of Two Generations. Udvælgelse og avl for høj og lav vækst af varroamider i bifamilier: Første resultater fra to generationer. https://doi.org/10.3390/insects11120864
Breeding for hygienic behavior in honey bees (Apis mellifera): a strong paternal effect. Avl for hygiejnisk adfærd i honningbier: En stærk effekt fra droner. (Ikke varroa følsom hygiejne). https://doi.org/10.1080/00218839.2022.2140927
Social Apoptosis in Varroa Mite Resistant Western Honey Bees (Apis mellifera). Social programmeret celledød i varroamide resistente vestlige honningbier. https://doi.org/10.1093/jisesa/ieab087
A computer vision system to monitor the infestation level of Varroa destructor in a honeybee colony. Computer visuelt system til at monitere varroamider på bier i en bifamilie. https://doi.org/10.1016/j.compag.2019.104898
Varroa sensitive hygiene contributes to naturally selected varroa resistance in honey bees. Varroa følsom hygiejne bidrager til naturligt selekteret varroaresistens i honningbier. https://doi.org/10.1080/00218839.2017.1351860
Hvordan bier i Asien overlever varroa:
Social apoptosis in honey bee superorganisms. Social programmeret celledød i honningbi superorganismer, bidrager til at hæmme varroa opformering. https://doi.org/10.1038/srep27210
Go East for Better Honey Bee Health: Apis cerana Is Faster at Hygienic Behavior than A. mellifera. Rejs østpå for bedre honningbi sundhed: Apis cerana er hurtigere til hygiejnisk adfærd end Apis mellifera. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0162647
Host Specificity in the Honeybee Parasitic Mite, Varroa spp. in Apis mellifera and Apis cerana. Værtsspecificitet i honningbiernes varroa midearter, på Apis mellifera og Apis cerana. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0135103
The first steps toward a global pandemic: Reconstructing the demographic history of parasite host switches in its native range. De første skridt mod en global pandemic: Rekonstruktion af den demografiske historie, af varroamidens værtsskifte i dens hjemegn. https://doi.org/10.1111/mec.16322
Divergent evolutionary trajectories following speciation in two ectoparasitic honey bee mites. Afvigende evolutionære retninger, efter artsdannelse i to varroamidearter. https://doi.org/10.1038/s42003-019-0606-0
A Saliva Protein of Varroa Mites Contributes to the Toxicity toward Apis cerana and the DWV Elevation in A. mellifera. Et spytprotein fra varroamider bidrager til giftighed overfor Apis cerana og øget forekomst af deform vingevirus i Apis mellifera. https://doi.org/10.1038/s41598-018-21736-9
Hvordan honningbier opdager varroa i cellerne:
Antennae hold a key to Varroa-sensitive hygiene behaviour in honey bees. Biantenner er nøglen til varroa følsom hygiejnisk adfærd i honningbier. https://doi.org/10.1038/srep10454
Chemical detection triggers honey bee defense against a destructive parasitic threat. Kemisk opdagelse udløser honningbiers forsvar mod en destruktive trussel, varroamiden. https://doi.org/10.1038/s41589-020-00720-3
Stock-specific chemical brood signals are induced by Varroa and Deformed Wing Virus, and elicit hygienic response in the honey bee. Avlslinie specifikke kemiske yngel signaler er udløst af varroa og deform vingevirus, og medfører hygiejnisk adfærd i honningbier. https://doi.org/10.1038/s41598-019-45008-2
Cuticular pheromones stimulate hygienic behavior in the honey bee (Apis mellifera). Overflade feromoner stimulere hygiejnisk adfærd i honningbier. https://doi.org/10.1038/s41598-020-64144-8
Evidence for damage-dependent hygienic behaviour towards Varroa destructor-parasitised brood in the western honey bee, Apis mellifera. Bevis for skadeafhængig hygiejnisk adfærd mod varroamide parasiteret yngel af honningbier. https://doi.org/10.1242/jeb.062562
Varroamidens evolution:
Varroa mite evolution: a neglected aspect of worldwide bee collapses? Varroamidens evne til at adaptere til deres nye vært beskrives. Betydning af samspil mellem vært og parasit er vigtigt for at forstå varroasyge. https://doi.org/10.1016/j.cois.2019.11.004
Population genetics of ectoparasitic mites suggest arms race with honeybee hosts. Artiklen beskriver de genetiske forandring man har set i varroamider på Gotland, i en ubehandlet population af honningbier. https://doi.org/10.1038/s41598-019-47801-5
Adaptive population structure shifts in invasive parasitic mites, Varroa destructor. Adaptive tilpasning påvist gennem population struktur ændring i varroamider. https://doi.org/10.1002/ece3.7272
Genomic signatures underlying the oogenesis of the ectoparasitic mite Varroa destructor on its new host Apis mellifera. Genomisk signatur der understøtter ægproduktion hos varroamiden på dens nye vært Apis mellifera. https://doi.org/10.1016/j.jare.2022.04.014
Virus evolution:
Ten Years of Deformed Wing Virus (DWV) in Hawaiian Honey Bees (Apis mellifera), the Dominant DWV-A Variant Is Potentially Being Replaced by Variants with a DWV-B Coding Sequence. Ti års med deform vingevirus i Hawaiis honningbier, den dominante type DWV-A er muligvis ved at blive erstattet af varianter med en type DWV-B sekvens. https://doi.org/10.3390/v13060969
Deformed wing virus variant shift from 2010 to 2016 in managed and feral UK honey bee colonies. Skifte i deform vingevirus varianter fra 2010 til 2016 både i bifamilier der lever hos biavlere eller vildt. https://doi.org/10.1007/s00705-021-05162-3
Adaptation to vector-based transmission in a honeybee virus. Tilpasning til vektor baseret spredning af honningbi virus. https://doi.org/10.1111/1365-2656.13493
Deformed wing virus: using reverse genetics to tackle unanswered questions about the most important viral pathogen of honey bees. Deform vingevirus: Baglæns genetik anvendt til at besvare åbne spørgsmål om det vigtigste virus patogen hos honningbier. https://doi.org/10.1093/femsre/fuaa070
Virus molekylære struktur:
Structure of deformed wing virus, a major honey bee pathogen. Struktur af deform vingevirus, en vigtig honningbi sygdomskilde. https://doi.org/10.1073/pnas.1615695114
Virion Structure of Israeli Acute Bee Paralysis Virus. Virion struktur af israelsk akutparalysevirus. https://doi.org/10.1128/JVI.00854-16
Virus påvirker honningbiers sundhed og overlevelse:
Comparing Survival of Israeli Acute Paralysis Virus Infection among Stocks of U.S. Honey Bees. Sammenligning af overlevelse efter IAPV infektion mellem forskellige stammer af USA honningbier. https://doi.org/10.3390/insects12010060
Deformed Wing Virus Infection in Honey Bees (Apis mellifera L.). Deform vingevirus infection i honningbier. https://doi.org/10.1177/0300985819834617
Covert deformed wing virus infections have long-term deleterious effects on honeybee foraging and survival. Skjult deform vingevirus infektion har længerevarende negative effekt på honningbiers samleadfærd og overlevelse. https://doi.org/10.1098/rspb.2016.2149
In vivo evolution of viral virulence: switching of deformed wing virus between hosts results in virulence changes and sequence shifts. In vivo evolution af virus virulens: skift af deform vingevirus mellem værter medfører ændring i virulens og variation i virussekvens. https://doi.org/10.1111/1462-2920.14481
Varroamiden søger føde og spreder virus:
Varroa destructor feeds primarily on honey bee fat body tissue and not hemolymph. Eksperimentel artikel med ny viden om varroas evne til at optage føde fra honningbiers fedtlegeme. https://doi.org/10.1073/pnas.1818371116
Haemolymph removal by Varroa mite destabilizes the dynamical interaction between immune effectors and virus in bees, as predicted by Volterra's model. Eksperimentel artikel om virkningen af varroas optag af hæmolymfe i forhold til at hæmme immunforsvaret. https://doi.org/10.1098/rspb.2019.0331
CT-supported analysis of the destructive effects of Varroa destructor on the pre-imaginal development of honey bee, Apis mellifera. CT skan støttet analyse af den ødelæggende effekt af varroamider på puppeudvikling af honningbier. https://doi.org/10.1007/s13592-020-00805-x
Beeporter: Tools for high-throughput analyses of pollinator-virus infections. Viser hvordan grønne varianter af deform vingevirus kan bruges til at vise smitteveje uden kostbar molekylære undersøgelser. https://doi.org/10.1111/1755-0998.13526
Pupal cannibalism by worker honey bees contributes to the spread of deformed wing virus. Kannibalisme af pupper af honningbier bidrager til spredning af deform vingevirus. https://doi.org/10.1038/s41598-021-88649-y
Green Bees: Reverse Genetic Analysis of Deformed Wing Virus Transmission, Replication, and Tropism. Grønne bier, gennem baglæns genetisk analyse af overførelse, opformering og vævsspecificitet af deform vingevirus, vises hvilken rolle varroa spiller i overførelse af virus. https://doi.org/10.3390/v12050532
The vectoring competence of the mite Varroa destructor for deformed wing virus of honey bees is dynamic and affects survival of the mite. Deform vingevirus type A og B, smitter honningbier, men kun type B angriber varroamiden. Både mider siddende på bier og pupper er undersøgt, for de to typer af deform vingevirus. https://doi.org/10.3389/finsc.2022.931352
Direct Evidence for Infection of Varroa destructor Mites with the Bee-Pathogenic Deformed Wing Virus Variant B, but Not Variant A, via Fluorescence In SituHybridization Analysis. Direkte bevis for infection af Varroa mider med bipatogenet deform vingevirus type B, men ikke type A, gennem fluorescens In Situ hybridisering. https://doi.org/10.1128/JVI.01786-20
Quantitative and Qualitative Changes in the Deformed Wing Virus Population in Honey Bees Associated with the Introduction or Removal of Varroa destructor. Kvantitative og kvalitative ændring i populationen af deform vingevirus i honningbier afhængigt af tilførelse eller fjernelse af varroamider. https://doi.org/10.3390/v14081597
Comparing Survival of Israeli Acute Paralysis Virus Infection among Stocks of U.S. Honey Bees. Sammenligning af overlevelse efter smitte med Israelsk Akutparalysevirus mellem forskellige stammer af USAs honningbier. https://doi.org/10.3390/v12050532
A salivary chitinase of Varroa destructor influences host immunity and mite’s survival. Chitinase i spytkirtlen af varroa har indflydelse på værtbiens immunitet og midens overlevelse. https://doi.org/10.1371/journal.ppat.1009075
Varroa destructor parasitism has a greater effect on proteome changes than the deformed wing virus and activates TGF-β signaling pathways. Varroa parasitiser har større effekt på ændring af udtrykte proteiner end deform vingevirus, og aktivere TGF-β signaler for sårheling. https://doi.org/10.1038/s41598-019-45764-1
Varroa smitter mellem bifamilier:
Mite bombs or robber lures? The roles of drifting and robbing in Varroa destructor transmission from collapsing honey bee colonies to their neighbors. Midebomber eller røverifælder? Hvilken rolle spiller drift og røveri i varroamider i spredning fra bifamilier der kollapser til deres naboer. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0218392
Reduced density and visually complex apiaries reduce parasite load and promote honey production and overwintering survival in honey bees. Reduceret tæthed og visuelt komplekse bigårde reducerer parasitmængden og fremmer honningproduktion og overvintring i honningbier. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0216286
Accelerated Varroa destructor population growth in honey bee (Apis mellifera) colonies is associated with visitation from non-natal bees. Accelereret tilvækst i population af varroamider i bifamilier gennem besøg fra fremmede bifamilier. https://doi.org/10.1038/s41598-021-86558-8
Ældre arikler om bitab, varroa og virus:
A pan-European epidemiological study reveals honey bee colony survival depends on beekeeper education and disease control. Fælles europæisk studie (Epilobee) viser at bifamilier overlevelse afhænger af biavlerens uddannelse og sygdomskontrol. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0172591
A mutualistic symbiosis between a parasitic mite and a pathogenic virus undermines honey bee immunity and health. En symbiose med fordele for både varroamide og deform vingevirus underminerer honningbiers immunitet og helbred. https://doi.org/10.1073/pnas.1523515113
Varroa-Virus Interaction in Collapsing Honey Bee Colonies. Samspil mellem varroa og virus i bifamilier der kollapser i Danmark. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0057540
Factors involved in the recent increase in colony losses in Denmark. Faktorer der har betydning for vintertab i Danmark, 2007/2008. https://doi.org/10.3896/IBRA.1.49.1.20
Oldest Varroa tolerant honey bee population provides insight into the origins of the global decline of honey bees. Den ældeste honningbi (Apis mellifera) population der tåler varroa lever på øen Fernando de Nororha, Brasilien, her findes ikke alvorlige typer af Deform vingevirus. https://doi.org/10.1038/srep45953
Varroa sensitive hygiene contributes to naturally selected varroa resistance in honey bees. Varroa følsom hygiejne bidrager til naturlig udvalgt varroa resistens i honningbier. https://doi.org/10.1080/00218839.2017.1351860
Population growth of Varroa destructor (Acari: Varroidae) in honey bee colonies is affected by the number of foragers with mites. Varroamidens tilvækst i bifamilier påvirkes af antallet af samlebier med varroamider. https://doi.org/10.1007/s10493-016-0022-9
Distance between honey bee Apis mellifera colonies regulates populations of Varroa destructor at a landscape scale. Afstanden mellem bifamilier styrer populationstilvækst af varroamider på landskabsniveau. https://doi.org/10.1007/s13592-016-0443-9
Coevolution while you wait: Varroa jacobsoni, a new parasite of western honeybees. Co-evolution mens du venter: Varroa jacobsoni, en ny parasit hos vestlige honningbier. https://doi.org/10.1016/S0169-5347(99)01613-4
Projektet er finansieret af det nationale biavlsprogram, med støtte fra Landbrugsstyrelsen og EU.
