Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Phytobiome studier

Planter vekselvirker både med deres associerede gavnlige og skadelige mikroorganismer samt med det klimatiske miljø såsom temperatur, fugtighed mv.  de lever i, også kaldet ”phytobiome”. Samspillet mellem aktører/faktorer i phytobiome er afgørende for planternes sundhed og vækst og dermed for udbytte og kvalitet. Forventede klimaændringer med hyppigere forekomst af ekstreme vejrforhold kræver, at afgrøder tilpasses for at sikre fødevareforsyningen. Stigende forekomster af alvorlig tørke og varme såvel som spredning af jordbårne sygdomme er blevet et væsentligt problem i planteproduktionen.

Der er et aktuelt behov for at undersøge klimaforandringernes betydning for afgrødernes phytobiome og afdække konsekvenserne for både afgrødesundhed og vækst for at sikre fødevareforsyningen. Der er behov for mere forskning i interaktioner mellem mangfoldige stressepisoder og stresstyper. Det er derfor også nødvendigt at skabe forståelse af mutualistiske og konkurrerende interaktioner af planter med andre organismer og miljøet.

En multidisciplinær tilgang, der integrerer plantefysiologisk med mikrobiel, biokemisk og genetisk forskning, kan determinere begrænsende variabler og optimale akklimatiseringsmønstre med henblik på at forbedre afgrødernes sundhed, udbytte og kvalitet.