Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Økologiske mælkeproduktionssystemer med forlænget ko-kalv-samvær

  • Et projekt finansieret af Fonden for økologisk landbrug

Formål

Projektets hovedformål er at udvikle mælkeproduktionssystemer, hvor kalvene går hos deres mødre i mælkefodringsperioden. Projektet tager udgangspunkt i konkrete analyser i danske økologiske mælkeproduktionsbedrifter samt internationale erfaringer. På den baggrund kan forskellige modeller for praktisk gennemførelse udvikles. Projektet har fire delmål, som hver refererer til en arbejdspakke:

1) Uddrage essentiel læring gennem analyse af eksisterende malkekvægssystemer med ko-kalv-samvær i Tyskland og Holland.

2) Udvikle realistiske scenarier for ko-kalv-samvær i danske besætninger gennem screening af forskelligartede økologiske malkekvægsbesætninger og teoretiske vurderinger.

3) Gennemføre forsøg som fokuserer på succesfuld tilknytning mellem ko og kalv, virkning af hel-og halv-dags ko-kalv kontakt samt metoder til senere skånsom adskillelse af ko og kalv.

4) Udvikle strategier og pasningsrutiner, som sikrer tilknytning mellem ko og kalv, skånsom fravænning og velfærd for både ko og kalv gennem hele samværsperioden i forskellige malkekvægssystemer.

Projektperiode

1. januar 2019 til 31. december 2020

Projektdeltagere

Margit Bak Jensen

Professor Institut for Husdyrvidenskab - ANIS Welfare

Lisbeth Mogensen

Lektor Institut for Agroøkologi - Jordbrugssystemer og Bæredygtighed

Mette Vaarst

Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab - ANIS Welfare

Aktiviteter

Projektet er opdelt i fire arbejdspakker, som hver især korresponderer med ovennævnte delmål. De fire arbejdspakker er strukturerede og opbygget som følgende: 

AP1: Syntese og analyse af nuværende systemer med ko-kalv-samvær i Tyskland og Holland (2019)

Formålet med arbejdspakke 1 er at opsamle erfaringer med praktiske, produktivitetsmæssige og økonomiske konsekvenser ved implementering af ko-kalv-samvær i en bred vifte af mælkeproduktionssystemer i Tyskland og Holland. Der forventes at omkring 20 systemer med ko-kalv samvær beskrives overordnet og en delmængde heraf beskrives med mere deltaljerede data. I Tyskland og Holland har forskere og organisationer i samarbejde med mælkeproducenter arbejdet med systemer med ko-kalv-samvær gennem en periode på 10-15 år.

AP2: Forskellige scenarier for implementering af systemer med ko-kalv-samvær i danske økologiske malkekvægsbesætninger (2020)

Formålet med arbejdspakke to er at udvikle realistiske scenarier for ko-kalv-samvær i danske besætninger gennem screening af forskelligartede danske økologiske mælkeproduktionsbedrifter samt teoretiske vurderinger og beregninger.

AP3: Forsøg med ko-kalv tilknytning, hel- og halv-dags ko-kalv kontakt og skånsom fravænning i ko-kalv systemer (2019 og 2020)

Der er en del praktiske udfordringer forbundet med at holde køer og kalvene sammen i dele eller hele mælkeperioden og praktisering af halv-dags-kontakt kan være tilstrækkeligt for at forbedre dyrevelfærden og samtidig gøre systemet lettere at håndtere i praksis. Etablering af en stærk tilknytning mellem mor og kalv er en forudsætning for systemets succes, specielt hvis der praktiseres halv-dagskontakt. Imidlertid kan denne tilknytning give anledning til megen brølen og andre stress responser når ko og kalv på et tidspunkt skal adskilles.

Formålet med AP3 er at udvikle og teste metoder til 1) at styrke tilknytning mellem ko og kalv, 2) at holde køer og kalve sammen og 3) at reducere stress ved fravænning. 

Denne AP3 gennemføres i samarbejde med planlagte aktiviteter i projektet ‘GrazyDaisy’.

AP4: Analyse og udvikling af strategier og pasningsrutiner under forskellige danske produktionsforhold (2019 og 2020)

Formålet med AP4 at udvikle vejledninger til valg af ko-kalv-systemer, samt konkrete pasningsanvisninger på et velundersøgt grundlag 

Aktiviteterne i AP4 vil tage udgangspunkt i de systematiske erfaringsopsamlinger, forsøg og gård-analyser, som er fremkommet af AP1, AP2 og AP3, og vil omfatte udvikling af både strategier på gård- og besætningsniveau, samt konkrete pasningsrutiner.  Disse vil blive sammenholdt med litteratur og videnskabelig viden om køers og kalves behov, samt eksisterende systemteorier. Kvalitative individuelle og fokusgruppe-interview af danske rådgivere og landmænd vil blive inddraget i et arbejde med at indkredse barrierer og motivationer til at etablere ko-kalv-systemer, samt at overkomme udfordringer ved sådanne systemer, som fx kalvenes socialisering på mennesker og håndterbarhed