RSS feedhttps://agro.au.dk/profil/langvarige-forsoeg/plantebeskyttelse-i-flakkebjergdaFri, 29 Mar 2024 13:36:51 +0100Fri, 29 Mar 2024 13:36:51 +0100TYPO3 EXT:newsnews-76575Fri, 08 Mar 2024 12:44:51 +0100I skovens dybe stille ro truer problemstilling jorden under træerne https://agro.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/i-skovens-dybe-stille-ro-truer-problemstilling-jorden-under-traeerneEn global meta-analyse af skovjordens modtagelighed over for maskinfremkaldt komprimering har afdækket en problematik i skovverdenen, hvor de tunge maskiner kan være med til at ødelægge skovbunden og træernes vækstmuligheder. I et nyt studie har forskere fra bl.a. Aarhus Universitet afdækket, hvor i verden skovbunden er mest sårbar, når det kommer til trafik med tunge maskiner. 30% af jordens overflade er dækket af skov, og selvom skovene spiller en vigtig rolle i jordens økosystem og i forhold til biodiversitet, så er de også sårbare, viser ny forskning.  

“Skovene bruges ofte til skovbrug, men de maskiner, der bruges til effektiv skovdrift, de er også med til at true skovbundens sundhed, og med det også træproduktion og skovens biodiversitet,” fortæller postdoc Meisam Nazari fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.  

Uundværlige maskiner 

I dag er det uundværligt at bruge tunge skovmaskiner for at drive skovbrug økonomisk effektivt, men den nødvendighed kan i følge forskerne også føre til en komprimering af jorden i skoven.  

“Vi kender til komprimering af landbrugsjord, der findes et væld af studier om det emne, og ganske ligesom landbrugsjorden, så kan jorden i vores skove også blive komprimeret,” forklarer Meisam Nazari, og forklarer at, når jorden er komprimeret, så reduceres vand- og ilttilførelsen også. Det betyder nedsat trævækst, hvilket er dårlige nyheder for både skovdriften, træindustrien og ikke mindst biodiversiteten.  

“Der er også den store forskel på jorden i skoven og landbrugsjorden. Når landbrugsjord bliver komprimeret, har man flere metoder, man kan bruge for at løsne den. Man kan f.eks. pløje eller benytte planter med dybe rødder. Men når først jorden i vores skove er blevet komprimeret, så er der ikke så meget vi kan gøre for at forbedre problematikken. Det betyder, at sådan en komprimering kan vare i flere årtier,” siger han.  

Når skaden først er sket, er det noget nær umuligt at rette op på igen. Derfor er det vigtigt at kunne forudsige og forhindring at komprimeringen overhovedet sker.   

Globalt overblik 

Meisam Nazari har derfor været med til at analyserede data fra 81 skovområder verden over for at skabe et overblik over skovenes sårbarhed overfor komprimering.  

“Vi kunne tydeligt se, at skovbunden i tropiske og tempererede områder er de mest modtagelige overfor komprimering. Det betyder ikke, at skovene i de koldere og tørre egne slet ikke er modtageligt, men i de tropiske og temperede dele af jorden får man meget regn. Det betyder, at træerne vokser mere og danner flere blade. Det betyder, at der er mere organisk materiale i jorden Det gør den løsere og dermed også mere modtagelig for maskinfremkaldt komprimering,” fortæller Meisam Nazari. “Hvis vi skal bevare skovenes sundhed, så skal vi kunne forudsige, hvornår skovene er mest sårbare, så vi kan forhindre komprimering så meget som muligt.  

Selvom skovene i nogle egne af verden er mere modtagelige end andre, betyder det ikke, at skovene her i det kolde nord ikke også er sårbare. I Danmark er 14% af arealet dækket af skov, og der er store forskelle på jordens sårbarhed i de forskellige egne af Danmark. Den nordlige del af Jylland får mere regn end den sydlige del af Sjælland, hvorfor en skov i nærheden af Aalborg sandsynligvis er mere sårbar end en skov i nærheden af Guldborgsund.  

Kan man undgå at komprimere jorden? 

Ligegyldigt hvilken del af verden man dyrker skovdrift i, er det vigtigt, at man tager træffer foranstaltninger, så man undgår komprimering af skovbunden.  

“Det er faktisk ganske enkelt at minimere komprimeringen,” forklarer Meisam Nazari. “Man skal bare måle jordens fugtighed og undgå at køre med maskinerne under våde forhold og i stedet planlægge skovdrift i de tørre perioder eller perioder med minimal fugtighed i jorden.”  

Problemet er, ifølge Meisan Nazari, at skovdrift i de nordlige egne, hvor træerne smider bladene, foregår i løbet af efteråret og vinteren, altså de måneder, hvor jorden oftest også er meget våd. 

“Når træene smider deres blade, så suger de heller ikke vand fra jorden. De træ, der fældes i de bladløse måneder, er altså mere tørt. Det er en fordel for træindustrien, der så ikke skal bruge en masse energi og tid på at tørre træet,” forklarer han.  

Der skal ifølge Meisam Nazari findes en mellemvej, så både træets og jordens fugtighed bliver tilgodeset. Det er også næste skridt for forskeren og hans kollegaer, der allerede er på begyndt arbejdet med at finde den gyldne mellemvej.  

 

PUNKTERINDHOLD OG FORMÅL
Eksterne samarbejdspartnereInstitut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Agroscope, Swedish University of Agricultural Sciences, Geo-Biosphere Interactions og Graz University of Technology
Ekstern finansieringForskningen er finansieret af Det Frie Forskningsråd under Sapere Aude forskningslederprojektet: Genopretning af jordens økosystemtjenester efter jordpakning forårsaget af trafik på tværs af Europa (bevillingsnummer 1051-00021B)
InteressekonfliktForskerne erklærer, at der ikke er nogen interessekonflikt
Link til videnskabelig artikelPublikationen “A meta-analysis of soil susceptibility to machinery-induced compaction in forest ecosystems across global climatic zones” er udgivet ved tidskriftet Current Forestry Reports. Den er skrevet af Meisam Nazari, Emmanuel Arthur, Mathieu Lamandé, Thomas Keller, Nataliya Bilyera og Samuel Bickel. 
KontaktdataPostdoc Meisam Nazari, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Email: meisam.nazari@agro.au.dk  
]]>
DCAAgroForskningKlimaNatur, miljø og klimaForskningNyhedCamilla Brodam Galacho17098982911709898291
news-76567Fri, 08 Mar 2024 11:51:22 +0100Birte Boelt udpeget som en af de 20 mest indflydelsesrige kvinder indenfor frøsektoren i Europa https://agro.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/birte-boelt-udpeget-som-en-af-de-20-mest-indflydelsesrige-kvinder-indenfor-froeforskning-i-europaProfessor Birte Boelt fra Aarhus, er blevet udvalgt som en af de 20 mest indflydelsesrige kvinder indenfor frøsektoren i Europa af Seed World Europe. Seed World Europe har dedikeret denne udgave af deres årlige '20 Most' funktion til at anerkende og fejre kvinder, der bidrager væsentligt til Europas frøsektor. Med på listen er professor Birte Boelt fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet på grund af hendes indflydelse og bidrag til plantevidenskab og landbrug.  

Birte Boelt har markeret sig som en nøgleperson inden for frøsektoren. Hendes lederskab og dedikation til forskning har haft en betydelig indvirkning på bæredygtig landbrugspraksis, øget frøudbytte og -kvalitet samt fremmet samarbejdet mellem industrien og forskningen. Det er også hovedårsagen til den fine udnævnelse. Men det er ikke den eneste. Siden 2007 har Birte Boelt stået i spidsen for DanSeed Symposium. Her har hun skabt en platform for vidensdeling og styrket samarbejdet mellem frøindustrien og forskningsverdenen. Hendes engagerede arbejde har skabt et rum, hvor ny viden og ideer kan blomstre, og hvor industrien og forskningen kan finde fælles fodslag. 

International anerkendelse og engagement 

Birte Boelts internationale engagement inkluderer vigtige roller i International Seed Testing Association (ISTA), og hun har været præsident for International Herbage Seed Group. Hendes bidrag til internationale organisationer viser ikke kun hendes ekspertise, men også hendes engagement i at forbedre frøsektoren på globalt plan. Hendes passion for at forstå plantemiljøinteraktioner har resulteret i innovative løsninger for effektiv dyrkning og gjort hende til en mentor for studerende og en ledende figur for den næste generation af frøforskere ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.  

Sidste år tiltrådte Birte Boelt som professor i frøproduktion og –teknologi ved Institut for Agroøkologi, i den forbindelse blev der lavet et portræt af hende og hendes forskning. Læs portrættet her.  

Læs mere om udnævnelsen og se de 19 andre kvinder på listen her.  

]]>
DCAAgroForskningPlantedyrkningNavne NyhedCamilla Brodam Galacho17098950821709895082
news-76481Tue, 05 Mar 2024 07:26:43 +0100Frøkvalitet og fugtforholdhttps://agro.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/froekvalitet-og-fugtforholdI løbet af sine ph.d.-studier har Shabnam Rezaei forsket i frøs fugthistorik, fugtsorptionsisotermer og tørringsforhold (temperatur) i relation til frøenes optimale levedygtighed.At forstå de dynamiske effekter ved tørring af frø, fugthysterese og disse aspekters indvirkning på frøenes levedygtighed er nødvendigt for at kunne træffe kvalificerede, formålstjenlige beslutninger om opbevaring af frøpartier til kommercielle formål eller i genbanker.

Disse nye forskningsresultater bidrager til sikring af den genetiske mangfoldighed og til en mere effektiv forvaltning af frøkollektioner. Selv små justeringer af de eksisterende protokoller kan indebære betydelige fordele. Dette studie vil derfor direkte bidrage til at forstærke indsatsen for bevaring af frø, forbedre forvaltningen af virksomheders frøpartier og i sidste ende styrke landbrugets resiliens over for befolkningstilvækst, klimaforandring og miljøforringelse.

Ph.d.-studiet er gennemført ved Institut for Agroøkologi (AU Flakkebjerg), Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet.

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.

Tid: tirsdag, 26 marts 2024 kl. kl. 14
Sted: Bygning 7613, lokale C101, auditorium, Institut for Agroøkologi (AU Flakkebjerg), Aarhus Universitet, Forsøgsvej 1, 4200 Slagelse
Afhandlingens titel: Seed Quality and Moisture Relations
Kontaktinfo: Shabnam Rezaei, e-mail: Shabnam.rezaei@agro.au.dk

Bedømmelsesudvalg:
Distinguished Professor Emeritus Kent J. Bradford, Department of Plant Sciences, University of California-Davis, USA
Associate Professor Sara Mira, Biotechnology-Plant Biology Department, Technical University of Madrid, Spanien
Seniorforsker Henrik Skovgård (formand), Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Hovedvejleder:
Seniorforsker Fiona R. Hay, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Medvejleder:
Research Director Julia Buitink, Research for Agriculture, Food and Environment, INRAE, University of Angers, Frankrig

Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk

Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Technical Sciences/GSTS, Jens Baggesens Vej 53, bygning 5221, 8200 Aarhus N.

]]>
Ph.d.-forsvarDCAAgroNavne Camilla Brodam Galacho17096200031709620003
news-76480Tue, 05 Mar 2024 07:11:42 +0100Stor interesse for nye uddannelser i Viborg: De unge vil arbejde med planter og koens fire maverhttps://www.tvmidtvest.dk/viborg/stor-interesse-for-nye-uddannelser-i-viborg-de-unge-vil-arbejde-med-planter-og-koens-fire-maverOmkring 400 er dukket op til åbent hus på AU Viborg, der præsenterer tre nye uddannelser.AgroPresseklipCamilla Brodam Galacho17096191021709619102news-76457Fri, 01 Mar 2024 13:38:13 +0100Forbedring af gødningsværdien af afgasset biomasse fra biogasanlæghttps://agro.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/forbedring-af-goedningsvaerdien-af-afgasset-biomasse-fra-biogasanlaegUnder sine ph.d.-studier undersøgte Jared Nyang'au, hvordan biogasprocessen kan optimeres for at øge gødningsværdien af den afgassede biomasse. Med henblik på at opnå en høj biogas produktion sker der en stigende anvendelse af biomasse med højt indhold af tørstof og lignocellulose, som f.eks. halm, på biogasanlæggene.Det giver udfordringer med at få en god gødningsvirkning af den afgassede biomasse, idet biogasgødningen dermed indeholder høje tørstofkoncentrationer, der sammen med høj pH forårsager høje ammoniakemissioner efter overfladeudbringning og lav kvælstof gødningseffekt. Jared undersøgte, hvordan forbehandlingsteknikker for biomasse, driftsparametre for biogasprocessen og efterbehandling af afgasset materiale påvirker tilgængeligheden af næringsstoffer og gødningsegenskaberne for afgasset materiale fra biogasanlæg.
De nye forskningsresultater bidrager til forståelsen af, hvordan kvaliteten og gødningsværdien af afgasset biomasse kan forbedres ved at integrere passende teknologier til forbehandling af biomasse og efterbehandling af afgasset biomasse på biogasanlæg.

Ph.d.-studiet er gennemført ved Institut for Agroøkologi, Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet.

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende

Tid: Fredag, 8. Marts 2024 kl. 10:00
Sted: 8814-3075, AU Viborg - Auditorium, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Blichers Allé 20, 8830 Tjele.
Afhandlingens titel: Designing pre-treatment and anaerobic digestion of biowastes for higher crop nutrient utilisation
Kontaktinfo: Jared Onyango Nyang'au, e-mail: jn@agro.au.dk, tel.: +45 91115562

Bedømmelsesudvalg:
Professor Dr. Klaus Dittert, Department of Crop Sciences, Division Plant Nutrition and Crop Physiology, Georg-August-University Göttingen, Germany

Seniorforsker Dr. Andreas S. Pacholski, Thünen Institute of Climate-Smart Agriculture, Braunschweig, Germany

Seniorforsker Jim Rasmussen (forperson), Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Danmark

Hovedvejleder:
Professor Peter Sørensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Danmark

Medvejleder:

Seniorforsker Henrik Bjarne Møller, Institut for Biologisk og Kemiteknik , Aarhus Universitet, Danmark

Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk


Forsvaret er offentligt.

Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Technical Sciences (GSTS)

Jens Baggesens Vej 53, bygning 5221, 8200 Aarhus N.

]]>
Ph.d.-forsvarDCAAgroForskningKlimaLandbrugNatur, miljø og klimaNavne Camilla Brodam Galacho17092966931709296693
news-76393Tue, 27 Feb 2024 09:00:45 +0100Forsker fra Aarhus Universitet vinder prestigefuld pris som årets bedste forsker https://agro.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/forsker-fra-aarhus-universitet-vinder-prestigefuld-pris-som-aarets-bedste-forskerPostdoc Komal Kumari Choudhary fra Land-CRAFT har modtaget anerkendelse som årets bedste forsker ved at vinde den prestigefyldte "Best Researcher Award" fra International Research Awards on Sustainable Agriculture and Food Systems. Hendes forskning har ført hende hele vejen fra Rajasthan til Land-CRAFT på Aarhus Universitet, hvor hun fokuserer på remote sensing inden for landbrugsforskningen. Komal Kumari Choudhary har været på en imponerende rejse fra Rajasthan via Hong Kong og Rusland før hun landede hos Land-CRAFT – Center for Landscape Research in Sustainable Agricultural Futures. Her er hun postdoc med særligt fokus på remote sensing. I Rajasthan i den vestlige del af Indien studerede hun geografi ved University of Rajasthan, senere førte hendes studier hende til The Hong Kong Polytechnic University, hvor hun fik en ph.d.-grad inden for remote sensing af landbrugsarealer. Rejsen sluttede ikke her, Komal Kumari Choudharys forskning har ført hende på tværs af kontinenter, hvor hun har samarbejdet med anerkendte institutioner i Frankrig og Rusland.  

Aarhus kalder 

“Det er landbruget, der har min helt store interesse, og det er indenfor landbrugsforskningen, jeg ønsker at dygtiggøre mig,” fortæller Komal Kumari Choudhary. Derfor var det også helt naturligt for hende at vælge Aarhus Universitet og nærmere betegnet Land-CRAFT, som næste stop på hendes akademiske rejse.  

“Aarhus Universitet er internationalt anerkendt blandt andet for sin landbrugsforskning. Universitetet rangerer blandt de 100 bedste i verden, så jeg er naturligvis meget glad for at kunne fortsætte min forskning her under kyndig vejledning fra blandt andre professor Klaus Butterbach-Bahl og professor Tommy Dalgaard,” fortæller Komal Kumari Choudhary, der i øjeblikket arbejder med biomasseestimering og –produktion i Danmark.   

Prisvindende forsker 

Det er ikke nyt for Komal Kumari Choudhary at vinde priser og anerkendelse for sin forskning. Fornylig blev hun endnu en gang anerkendt for sin forskning, da hun netop har modtaget “Best Researcher Award” fra International Research Awards on Sustainable Agriculture and Food Systems.  

“Det betyder rigtig meget for mig at få sådan en pris. Jeg er blevet nomineret af min ph.d.-vejleder fra Hong Kong Polytechnic University for den forskning, jeg stod for der,” fortæller hun.  

Prisen er en anerkendelse af Komal Kumari Choudharys arbejde med fænologisk remote sensing, hvor hun med andre ord forskede i, hvordan man kan bruge satellitfotografier til at forudsige, hvor stort et udbytte, der kunne forventes på rismarker i kystnære områder.  

Fra forskning i biomasse til undersøgelser af drivhusgasudledninger 

Den anerkendelse, der kommer i kølvandet på sådan en pris, har givet Komal Kumari Choudhary endnu mere drivkraft. Nu kaster hun sig ud i en tre år postdoc ved Land-CRAFT på Aarhus Universitet, og som altid har hun blikket rettet mod fremtiden.  

“Lige nu er jeg ved at afslutte mit arbejdet med at bruge remote sensing til estimering af biomasse, men min plan er at dykke ned i forskning af drivhusgasser indenfor de næste par måneder, og mit håb er, at min viden om remote sensing derigennem kan bidrage til mere bæredygtige landbrugspraksisser,” siger hun.  

Mere information

Kontakt: Postdoc Komal Kumari Choudhary, Land-CRAFT – Center for Landscape Research in Sustainable Agricultural Futures, Aarhus Universitet. Email: komal.kumari@agro.au.dk   

 

]]>
DCAAgroAnprisningerForskningNavne NyhedCamilla Brodam Galacho17090208451709020845
news-76303Tue, 20 Feb 2024 08:50:27 +0100Ambitiøst forskningsprojekt vil reducere landbrugets klimaaftrykhttps://novonordiskfonden.dk/nyheder/ambitioest-forskningsprojekt-vil-reducere-landbrugets-klimaaftryk/Et innovativt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet sigter mod at reducere landbrugets klimaaftryk ved hjælp af avanceret teknologi og datadrevne metoder.DCAAgroKlimaLandbrugNatur, miljø og klimaNyhedPresseklipCamilla Brodam Galacho17084154271708415427news-76293Mon, 19 Feb 2024 11:04:51 +0100Aarhus Universitet i førertrøjen for syv projekter om klima- og miljøregulering https://agro.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/aarhus-universitet-i-foerertroejen-for-syv-projekter-om-klima-og-miljoeregulering138 millioner kroner. Så mange penge har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fornyeligt tildelt ti forskningsprojekter. Pengene skal sikre bedre opgørelser af, hvor meget drivhusgas og kvælstof dansk landbrug udleder - opgørelser, der vil være med til at skabe grundlaget for fremtidens regulering. I syv af projekterne er det Aarhus Universitet, der er i føretrøjen, og fire af dem ledes af forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Hvad udleder en dansk landbrugsbedrift egentlig? Det spørgsmål har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri stillet nogle af landets førende forskere. Svarene skal danne grundlag for udvikling af fremtidens klima- og kvælstofregulering for den danske fødevareproduktion som en den af den grønne omstilling af dansk landbrug.  

Derfor har landbrugsstyrelsen i samarbejde med Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen og Energistyrelsen tildelt 10 forskningsprojekter samlet 138 millioner kroner til at skaffe den fornødne viden og landbrugsbedrifters udledninger.  

“De 10 forskningsprojekter giver os en unik mulighed for at få en dybere forståelse af landbrugets udledninger og dermed bedre vilkår for at implementere mere effektive klima- og miljøvenlige praksisser i fremtiden,” forklarer Sonja Canger, enhedschef i Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse fra Landbrugsstyrelsen. (Se pressemeddelelsen her

Dykker ned i klima- og miljøpåvirkning 

Projekterne spænder bredt og kaster sig over en lang række af forskellige udfordringer, der strækker sig fra drivhusgasemissioner til ammoniakudslip og kvælstofudvaskning. Her står fokus skarpt på alt fra alternative dyrkningsmetoder og gyllespredning til lavbundsjorde og fritgående dyr. 

Disse initiativer har ét fælles mål: At berige den viden, der er om landbrugets påvirkning på klimaet og miljøet. 

Projektdeltagerne tæller forskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet samt fra SEGES, GEUS og Innovationscenter for Økologisk Landbrug.  

Mere information om de fire af projekterne

KlimaKalk – Improved inventories of liming effects on net greenhouse gas emissions and nitrate leaching 

Projektdeltagere: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, GEUS, Københavns Universitet og SEGES Innovation 

Om projektet: Projektet har til formål at indsamle nødvendige data til at beregne de optimale niveauer for kalkning og fastsætte den ideelle pH-værdi i jorden. Dette er afgørende for at minimere lattergasemissioner fra jorden og reducere direkte CO2-udslip fra kalken. Projektet sigter mod at forbedre nøjagtigheden i opgørelserne af kalkningens påvirkning på miljøet. 

Ud over dette måler projektet, hvordan kalkning påvirker udvaskningen af nitrat fra rodzonen. Et avanceret modelværktøj anvendes også til at estimere, hvordan kalkning påvirker opbygningen af kulstof og det samlede klimapotentiale ved en optimeret kalkningsproces.  

Kontakt:
Professor Lars Elsgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Mail: lars.elsgaard@agro.au.dk  

RECALL – Total greenhouse gas Reduction potEntial of CArbon rich agricultural LowLand 

Projektdeltagere: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og  

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet 

Om projektet: Projektet går i dybden med at måle udledningerne af kuldioxid og metan fra vådlagte organiske lavbundsjorde med varierende kulstofindhold, vandstand og bevoksning. Ved hjælp af avanceret udstyr, herunder eddy covariance tårne og automatiserede kamre, vil forskerne måle drivhusgasudledning med høj tidsmæssig opløsning. 

Disse målinger vil være et værdifuldt bidrag til udviklingen af nye modeller, der kan beskrive udviklingen i udledningen af drivhusgasser fra forskellige typer lavbundsområder på forskellige tidspunkter på året.  

Kontakt:

Seniorforsker Poul Erik Lærke, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 2240 1844 eller mail: poule.laerke@agro.au.dk  

N2OResidue – New emission factors for nitrous oxide from crop residues 

Projektdeltagere: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Innovationscenter for Økologisk Landsforening, Københavns Universitet og SEGES Innovation 

Om projektet: Projektet sigter mod at skabe og bekræfte en ny og forbedret metode, som kan levere mere præcise opgørelser af lattergasudledning fra afgrøderester. Dette vil tage højde for forhold som afgrødetype og dyrkningspraksis, hvilket vil bidrage til mere nøjagtige opgørelser på både bedrifts- og nationalt niveau. 

Kontakt:

Professor og Institutleder Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 40821659 eller mail: jeo@agro.au.dk  

BRAK II - Miljø- og klimaeffekter af kort- og langvarig brak 

Projektdeltagere: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet 

Om projektet: Projektet er en naturlig forlængelse af BRAK-projektet fra 2021. Begge projekter deler målet om at generere pålidelige data vedrørende miljø- og klimapåvirkninger af forskellige former for braklægning. Disse data skal kunne anvendes i reguleringssammenhænge på bedriftsniveau. 

Projektet vil derfor blandt andet undersøge kvælstofudvaskning, lattergasemissioner og eftervirkninger i forbindelse med omlægning af kortvarig brak (<5 år) til almindelig dyrkning samt udvaskning fra langvarig brak (>25 år).  

Kontakt:

Seniorforsker Ingrid K. Thomsen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 40305856 eller mail: ingrid.thomsen@agro.au.dk  

Yderligere information: Læs om de resterende projekter her.

 

]]>
DCAAgroForskningKlimaLandbrugNatur, miljø og klimaPlantedyrkningBevillingForskningNyhedCamilla Brodam Galacho17083370911708337091
news-76262Thu, 15 Feb 2024 07:57:39 +0100Åbent hus på AU Viborghttps://tech.au.dk/om-fakultetet/nyheder/vis/artikel/aabent-hus-paa-au-viborg-4Lørdag den 2. marts er der åbent hus på AU Viborg. Her kan potentielle studerende høre om de nye uddannelser, få en forsmag på et unikt studiemiljø og høre om både jobmuligheder og Viborg som studieby.DCAAgroAnisArrangementNyhedCamilla Brodam Galacho17079802591707980259news-76129Wed, 07 Feb 2024 10:27:37 +0100Stor forskningskonference i Aarhus tager fat på den globale kvælstofudfordring https://agro.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/stor-forskningskonference-i-aarhus-tager-fat-paa-den-globale-kvaelstofudfordringD. 17. til d. 21. juni i år er Aarhus Universitet vært for den XXII Internationale N Workshop. Her samles verdens førende eksperter for at diskutere og finde løsninger på landbrugets kvælstofudfordringer i et globalt perspektiv. Under temaet "Løsning af den Globale Kvælstofudfordring - Muligheder og Udfordringer" sigter den fem-dages konference mod at udforske balancen mellem styring af kvælstofinput i afgrødeproduktion og som del af vores ernæring, mens tab af kvælstof skal mindskes for at beskytte miljøet og sikre fødevaresikkerheden. Konferencen, der bliver arrangeret af et udvalg fra Aarhus Universitet, herunder Diego Abalos, Jørgen E. Olesen, Klaus Butterbach-Bahl og Hanne Lakkenborg Kristensen, kommer til at byde på et spændende og ikke mindst intellektuelt program. Deltagerne vil kunne dykke ned i seks almindelige og tre særlige sessioner, lytte til syv keynote-præsentationer og deltage i to engagerende paneldebatter. Markforsøg og besøg på forskningsfaciliteter vil give en praktisk dimension til programmet. Du kan se det foreløbige program her. 

Spændende keynote-præsentationer 

Listen over keynote-talere inkluderer eksperter som Wim de Vries fra Wageningen University, Ute Skiba fra UK Centre for Ecology & Hydrology og Adrian Leip fra Europa-Kommissionen. De vil dække emner, der spænder fra rumlig variation i kvælstofpåvirkninger til kvælstofs rolle i fødevaresystemer og bioøkonomisk omstilling. Find listen over alle keynote-talere her. 

Du har selv mulighed for at bidrage 

Forskere fra hele verden opfordres til at bidrage til konferencen ved at indsende abstracts. Deadline for indsendelse er netop blevet forlænget, så det kan stadig nås. Fristen er d. 15. marts 2024. Du kan indsende dit abstract her.  

Tilmeld dig nu til early bird-priser 

Tilmeldingen til XXII N Workshop er nu åben, og du kan nå at tilmelde dig til early bird-prise indtil den 30. april 2024. Klik her for at sikre dig en plads på konferencen.  

Mere om XXII International N Workshop 

XXII International N Workshop fungerer som platform for globale eksperter og forskere, hvor de kan håndtere de udfordringer, vi står overfor i forhold til kvælstof i landbruget. Konferencen sigter mod at lette videndeling, samarbejde om og udforskning af bæredygtige praksisser inden for kvælstofstyring. 

For mere information, besøg vores hjemmeside her. Her vil du finde mere information om konferencen, programmet, talere og tilmeldingsfrister, samt links til indkvartering og praktisk information. 

Kontakt

Seniorforsker Diego Abalos, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
E-mail: nworkshop2024@agro.au.dk 

]]>
KonferenceDCAAgroKlimaLandbrugNatur, miljø og klimaPlantedyrkningSamfundArrangementNavne Camilla Brodam Galacho17072980571707298057