Den nuværende IPCC-metode til opgørelse af lattergas fra afgrøderester er meget forsimplet, hvilket i høj grad vanskeliggør implementering af effektive reduktionstiltag. Lattergas fra afgrøderester er i den nuværende danske opgørelse estimeret til 10% af de samlede udledninger af lattergas. I virkeligheden er der dog stor variation, da ny forskning har vist meget store forskelle i emissioner fra forskellige typer planterester afhængig af deres modenhedsgrad og biokemiske sammensætning.
Der findes ikke dokumentation for differentierede emissionsfaktorer for lattergas fra afgrøderester. N2OResidue har derfor til formål at udvikle og dokumentere en ny og forbedret metode til operationel opgørelse af lattergas fra afgrøderester på bedrifts og national skala. De specifikke målsætninger er:
Emissionsfaktorer vil blive baseret på målinger i markforsøg og laboratoriet med forskellige jordtyper, repræsentative afgrøderester samt tre typiske tidspunkter for nedmuldning. Disse data sammenholdes med eksisterende data til udvikling af nye emissionsfaktorer. Data for kvælstofindhold baseres på eksisterende datasæt og målinger i de nye forsøg