Græsfrøavl er big business i Danmark, hvor den danske frøavl har en markedsandel på 60% i EU, men mangel på godkendte og effektive herbicider til bekæmpelse af græsukrudt begrænser mulighederne for græsfrøproduktion, og produktionen risikerer at flytte til områder med færre herbicidrestriktioner.  

“Begrænset adgang til effektive løsninger for ukrudtsbekæmpelse gør det i stigende grad vanskeligt at opretholde kvalitetskravene, der er særligt høje indenfor plænegræsproduktionen,” fortæller seniorforsker Birte Boelt fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.  

Frøbranchen er ramt af en ny virkelighed 

De kemiske løsninger på ukrudtsbekæmpelse bliver færre og færre, og alternative løsninger er der kun ganske få af, hvis overhovedet nogen. Derfor ønsker partnerne bag projektet PRÆCISIONSFRØAVL at udvikle et dyrkningskoncept, der vil kunne gøre produktionen af græsfrø uafhængig af herbicider, mens de høje krav til produktkvaliteten indfries.  

“Det er et koncept for rækkedyrkning. Det går i al sin enkelthed ud på at dyrke frøgræs i rækker, så det er adskilt fra ukrudtet. Afgrøden etableres med andre ord i tætte, ubrudte rækker og alt hvad der står udenfor defineres som ukrudt og kan fjernes kemisk eller mekanisk,” forklarer Birte Boelt.  

Droner skaber datagrundlaget 

Allerede i løbet af foråret 2023 har DLF lavet overflyvninger med droner for at finde egnede marker til projektet og for at samle data. 

“Vi har fundet nogle gennemsnitlige og brugbare marker til projektet, og her har vi fløjet med dronerne kontinuerligt hver 14. dag hele foråret,” fortæller frøavlskonsulent Jeppe Støchkel Jeppesen fra DLF.  

Efter hver flyvning up-loades data til forskerne, som skaludvikle algoritmer, der kan genkende afgrøder. Målet er at man i sidste ende kan udvikle digitale kort til præcisions-ukrudtsbekæmpelse.  

“Idéen er, at algoritmen genkender afgrøden, og alt hvad der ikke er afgrøde markeres til bekæmpelse. Med dette set-up er der ikke behov for digital ukrudtsgenkendelse, som kan være rigtig vanskelig, når det gælder ukrudtsgræsser i græsfrøafgrøder. Tilsvarende set-up kan også anvendes for andre afgrøder dyrket på rækker.” fortæller Birte Boelt, der påpeger, at projektet således understøtter diversitet af afgrøder i dyrkningsfladen.  

“Vores håb er, at vi i fremtiden vil kunne overflyve en mark og automatisk få lavet f.eks. et spotsprøjtningskort, som landmanden kan køre efter,” siger Jeppe Støchkel Jeppesen, der fortsætter: 

“Jeg håber, at der kommer nogle rigtig gode værktøjer ud af det her projekt. Der findes allerede droner og maskiner, der kan alt det nødvendige i marken. Det, der indtil nu har været den store udfordring, er at få udarbejdet kort, som landmanden f.eks. kan spotsprøjte fra eller udføre mekanisk rensning efter. Jeg ved, at interessen er der hos landmændene, men vi mangler lige det sidste for at sparke bolden helt i mål.” 

En del af den grønne omstilling 

Potentialet ved fuld implementering af dyrkningsmetoden vil ifølge projektets partnere være en reduktion af pesticidbelastningen fra herbicider med 43%, når man har dyrket efter PRÆCISIONFRØAVLS principper i fem år.  

“Derudover har dyrkningsmetoden også endnu en miljø- og klimamæssig gevinst. Frøgræs er en flerårig afgrøde, og som andre flerårige afgrøder har den en naturlig forudsætning for at hindre tab af næringsstoffer til det omgivende miljø, ligesom der lagres CO2 i jorden i form af rødder og afgrøderester,” fortæller Birte Boelt.  
 
Dertil kommer, at frøgræs ofte dyrkes på ejendomme uden husdyr (kvæg), og i disse sædskifter er frøgræs som regel den eneste flerårige afgrøde. 

“Derfor vil opretholdelsen af plænefrøgræs-produktionen medføre en øget kulstofopbygning i jorden i områder, hvor der ellers ikke ville være det i samme grad. Det har en særlig stor betydning i kornrige sædskifter,” siger Birte Boelt.