Aarhus Universitets segl

Climate-Smart Agri-Food Systems

Oops, an error occurred! Code: 2024031904434730e3873eOops, an error occurred! Code: 202403190443476d495528Oops, an error occurred! Code: 20240319044347ca2cb7a3Oops, an error occurred! Code: 202403190443476854768e
Oops, an error occurred! Code: 202403190443476adec652

Landbrugsproduktionen er tæt knyttet til de globale udfordringer omkring øget population og velstand, der øger efterspørgslen efter fødevarer, biobrændstoffer og biomaterialer. Landbrugsproduktion er på globalt plan ansvarlig for cirka en fjerdedel af de samlede udslip af klimagasser og stærkt medvirkende til tabet af biodiversitet på globalt plan. Samtidig ændrer klimaet sig og giver nogle steder bedre og andre steder ringere vilkår for landbrugsproduktion. 

Institut for Agroøkologi leverer indsigt i samspillet mellem klima og landbrugsproduktion, herunder i produktionssystemer, der forbedrer ressourceudnyttelsen, reducerer udledning af klimagasser og tilpasser sig klimaændringer. Tilsvarende leveres metoder til at kvantificere de samlede klima- og miljøpåvirkninger knyttet til produktionen af fødevarer, biobaserede materialer og hvordan forskellige aktører i forsyningskæderne kan udvikle samarbejdsformer, der forbedrer ressourceudnyttelse, troværdighed og værdiskabelse.

Faciliteter

Institut for Agroøkologi råder over en række eksperimentelle og model-baserede faciliteter til at belyse samspillet mellem klima og landbrug, og som udnyttes til at levere grundlaget for nye løsninger. Disse faciliteter omfatter:

Langvarige forsøg og tilhørende dataarkiv, som giver grundlag for at estimere effekter af klimavariation og måle klimabelastning i dyrkningssystemer: 

  • Forsøg med gødningstyper og -mængder (forskellige afgrøder) (Askov)
  • Sædskifter og jordbearbejdning (Foulum og Flakkebjerg)
  • Sædskifter til produktion af biomasseafgrøder (Foulum og Flakkebjerg)
  • Økologiske og konventionelle planteavlssædskifter (Foulum)
  • Økologiske kvægbrugssædskifter (Foulum)

Semifield faciliteter, som giver mulighed for at belyse samspil mellem klima, jord og planter under kontrollerede forhold: 

  • Klimakamre, hvor lys, temperatur, luftfugtighed og CO2 kan styres
  • Lysimetre med forskellige jordtyper, hvor nedbør kan styres
  • Lysimetre med forskellig forhistorie, f.eks. med tilførsel af biochar og forøget indhold af visse kulstofisotoper

Måleudstyr til kvantificering af drivhusgasser og plantevækst: 

  • Måling af fotosyntese- og økosystem-assimilation ved anvendelse kammerbaserede metoder af forskellige typer
  • Måling af jordrespiration (CO2-udvikling)
  • Måling af lattergas og metan med kammer-metoder, herunder måling af forskellige kvælstofisotoper i lattergas

Modeller, som giver mulighed for at kvantificere landbrugets og fødevarernes klimabelastning samt hvordan klimaændringer påvirker plantevækst og landbrugets miljøpåvirkning: 

  • Livscyklusvurdering og databaser for fødevarers og biobaserede produkters klimabelastning
  • Model for kulstof i jord (C-TOOL)
  • Bedriftsmodeller til beregning af landbrugets klimabelastning (FarmAC, FASSET)
  • Simuleringsmodeller til kvantificering af planteproduktion samt kulstof- og kvælstofstrømme under klimaændringer (FASSET, Daisy)