Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
DCA Agro Nyhed

Droner og kunstig intelligens kan bane vejen mod lavere CO2-udledning fra landbruget

Droner og kunstig intelligens bliver i Innovationsfond projektet ReDoCO2 brugt til at udvikle et beslutningsværktøj til bestemmelse af, hvilke lavbunds- og tørvejorder, der kan give størst klimagevinst i form af lavere drivhusgasudledning. Værktøjet bidrager til klimamålet om reduktion af drivhusgasser samt den grønne omstilling af landbruget.

Droner og kunstig intelligens bliver i Innovationsfond projektet ReDoCO2 brugt til at udvikle et beslutningsværktøj til bestemmelse af, hvilke lavbunds- og tørvejorder, der kan give størst klimagevinst i form af lavere drivhusgasudledning. Foto: ReDoCO2

Klimaloven har fastsat et mål om, at Danmark skal reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Og med Folketingets ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug" er fokus på landbrugets udledninger ikke blevet mindre. På længere sigt er målet, at Danmark skal være et klimaneutralt samfund i senest 2050. 

”(…) det er en kolossal udfordring, der kræver styrket samarbejde, øget kapacitet til forskning, innovation og hurtig implementering, samt ikke mindst massive investeringer i ny teknologi og ændret arealanvendelse,” skriver institutleder for Institut for Agroøkologi Jørgen E. Olesen i en kronik på ing.dk.  

Det kræver nye teknologier og samarbejder, hvis klimaplanen for dansk landbrug skal nås. Og netop det er i fokus i Innovationsfond projektet ReDoCO2. 

Lavbunds- og tørvejorde 

Landbrugsareal er ikke en homogen størrelse, og når Jørgen E. Olesen taler om ændret arealanvendelse, kræver det forskellige tilgange alt efter, hvilken type areal, der er tale om. Lavbunds- og tørvejorde har været en del af debatten mange gange, da de indeholder store mængder kulstof. For tørvejorde er der tale om ca. 12%, mens kulstofrige lavbundsjorde indeholder mere end 6%. 

Tørvejordene kan være et oplagt sted at se på mulighederne for ændret arealanvendelse. Men hvad er tørvejorde egentlig? Det har sektionsleder Mogens H. Greve fra Institut for Agroøkologi en god forklaring på: 

”Tørvejorde er områder med et meget højt indhold af kulstof. De bliver dannet, fordi plantemateriale aflejres år efter år, mens jorden stadig er mættet af vand. Så længe området er vådlagt, så forbliver jorden iltfattig, og derfor kan plantematerialet ikke omsættes af jordens mikroorganismer. De har nemlig brug for ilt til den proces. Plantematerialet rådner altså ikke, og CO2 bliver lagret i jorden som kulstof i stedet for at blive udledt som drivhusgas.” 

Intensivering har ført til drænede tørvejorde 

Udviklingen i landbruget har ført til øget intensivering, og det har betydet dræning af lavbundsområder, herunder også tørvejorde. Områderne er blevet drænet, så man har kunnet høste spagnum eller dyrke jorden.  

”Når et tørve- eller lavbundsområde bliver drænet, så kommer der ilt til mikroorganismerne i jorden, og det betyder, at alt de nu kan nedbryde det aflejrede plantemateriale. Så områder, der ikke tidligere udledt særlig meget CO2 bliver pludselig til en af de helt store kilder til udledning af klimagas. Men, hvis vi tager tørvejorderne ud af landbrugsdriften igen, stopper dræningen og vådlægger arealerne, så er det faktisk muligt at bremse udledningen af CO2 fra de her kulstofrige jorde. Men vi har brug for at kortlægge områderne, så vi ved, hvor vi skal starte for at få den største reduktion i CO2,” forklarer Mogens Greve, der er en del af ReDoCO2-projektet, som netop har til formål at udvikle metoder til at kortlægge de danske tørvejorde med henblik på vådlægning med størst mulig klimagevinst.  

Beslutningsværktøj til fremtidens udtagning 

Ved hjælp af dronemonterede geofysiske sensorer, markdata, kunstig intelligens og 3D-software vil partnerne i ReDoCO2 revolutionere kortlægningen af tørvejorde i Danmark, således at en vådlægning i sidste ende ikke alene bliver lettere og mere nøjagtig, men også så klimaeffektiv som mulig.  

Foruden Aarhus Universitet deltager Aalborg Universitet, Region Midtjylland, I·GIS og SkyTEM i ReDoCO2. Sammen vil de udvikle et screeningsværktøj, som med stor præcision og høj detaljeringsgrad skal kunne kortlægge store områder med tørvejord. Målet er, at værktøjet skal kunne afdække tørvens indhold og potentiale for reducering af CO2-udledning.  

”Vi vil gerne udvikle et værktøj, der kan opsætte forskellige scenarier, som viser nettoudledning af CO2 ved henholdsvis status-quo, ophør af landbrugsdrift og vådlægning af jorden,” forklarer Niels Peter Jensen, CEO ved I-GIS.  

Værktøjet er tænkt som et beslutningsredskab, som kan bruges i prioriteringen af, hvilke jorde, der bør udtages først for at opnå størst mulig klimaeffekt.  

”Det er derfor vigtigt, at sikre det nødvendige samarbejde med både Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen, så vi skaber de bedste muligheder for, at de nye  data kan blive brugt i arbejdet med klima-lavbundsordningen og andre steder hvor det giver mening,” forklarer Henrik Vest Sørensen, Chefkonsulent ved Region Midtjylland. 

ReDoCO2 kan hjælpe beslutningstagere 

Regeringens nye landbrugsplan skitserer en plan om en klimareduktion på 55 til 65 pct. i 2030, det svarer til mellem 6,1 og 8 millioner tons CO2. Som en del af planen skal der udtages store arealer lavbundsjorde.  

”Aftaleparterne er […] enige om, at landbrugerne skal have mulighed for at udtage og vådgøre så mange lavbundsjorder som muligt, at det aktuelle potentiale for udtagning af kulstofrige lavbundsjorder skal udtømmes, og at sporene til yderligere udtagning skal lægges. Det er parternes ambition, at der skal udtages 100.000 ha. lavbundsjorder inkl. randarealer.” Kilde: Altinget.dk 

Men kun ganske få hektar er blevet vådlagt. Det hænger blandt andet sammen med udfordringer vedrørende EU’s støtte til landbrugsdrift. Men også usikkerheden om, hvor man opnår størst effekt, spiller ind.  

”Som det ser ud nu, så er lavbundsordningerne bottom-up drevet af lodsejere, og det betyder, at det er de vådeste områder, der bliver udtaget. Men hvis vi skal have en stor effekt, så bør det i stedet være de bedste drænede tørvejorde, som skal vådlægges igen. Det er ikke så lige til, for landmændene får som oftest store udbytter fra de marker. Derfor er der er brug for et top-down værktøj, drevet af staten, så vi kan udtage tørvejorderne med største effekt. Vi håber, at vores redskab kan give den nødvendige indsigt i, hvilke jorde, der kan opnå størst effekt her og nu,” forklarer Niels Peter Jensen. 

Og ifølge partnerne i ReDoCO2, så er en analyse af Danmarks tørvejorde nødvendig, da de boringer og kort, som i dag bruges til at vurdere kvaliteten af tørvejordene er fra 2010.  

”Det er altså mere en 10 år siden, og der er sket meget på den tid. Tørvejorde er jo ikke en statisk størrelse. Tørven svinder i størrelse i takt med af plantematerialet nedbrydes. Det betyder også, at der skal handles snart, for i takt med at tørven svinder ind, så forsvinder potentialet for at bruge områderne til at mindske udledningen af CO2 tilsvarende. Og netop derfor er ReDoCO2 projektet så vigtigt, da vi i løbet af forholdsvis kort tid vil kunne hjælpe beslutningstagere træffe velinformerede prioriteringer i forhold til udtagning af tørvejorde i Danmark,” siger Mogens H. Greve. 

Supplerende oplysninger

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger: 
Finansiering ReDoCO2 har et samlet budget på 32 mio. kr. og er støtte af Innovationsfonden med 24 mio. kr. Projektet løber til og med udgangen af 2024. 
Samarbejdspartnere Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Region Midtjylland, I·GIS og SkyTEM. 
Læs mere Læs mere om projektet ReDoCO2 på projektets hjemmeside, eller følg med på projektets LinkedIn side
Yderligere Alle projektpartnere har haft mulighed for at læse og kommentere på denne artikel  
Kontakt 

Sektionsleder Mogens H Greve, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 20726734 eller mail: greve@agro.au.dk

CEO Niels-Peter Jensen, I-GIS. Tlf.: +45 25230075 

Chefkonsulent Henrik Vest Sørensen, Region Midtjylland. Tlf.: +45  40400285 eller mail: hevese@rm.dk