Eksempler på samarbejde

Sammen kan vi udvikle forskningsbaseret viden og innovative løsninger, der i sidste ende kan styrke din virksomheds konkurrenceevne og indtjening. Her kan du se forskellige eksempler på tidligere og nuværende samarbejder og lade dig inspirere til et fremtidigt samarbejde med os.

Samarbejde om ”Soil Strength and Air Capacity”

Vores forskere har sammen med AGROINTELLI udviklet en model, der i fremtiden vil kunne hjælpe landmænd med at forudsige, om deres marker er for tørre, våde eller lige tilpas til at blive bearbejdet med maskineri.

Kommercialisering af open source modelleringsværktøj kan hjælpe danske væksthusgartnere

Et open source-modelleringsværktøj, skabt af en forsker fra Aarhus Universitet, har skabt gode samarbejder i hele verden, blandt andet med Teknologisk Institut omkring udviklingen af to beslutningsstøtteværktøjer til danske væksthusgartnere.

Industriel post doc vil finde en løsning på meldrøjer i rug

Hvordan inficerer meldrøjer rug, og hvilke gener spiller en vigtig rolle i modstanden mod sygdommen? Dette er spørgsmål, som forskere fra Institut for Agroøkologi har undersøgt som led i et industrielt post doc-samarbejde med Nordic Seed. Resultaterne vil bane vejen for en bedre forståelse af meldrøjers komplekse mekanismer, som kan bruges i nye strategier til management af meldrøjer i fremtiden.

Ph.d.-studerende modtager EMBO Scientific Exchange Grant

Arnaud Jéglot vil få en erfaring og viden under sin udveksling, som kan hans videnskabelige arbejde, når han vender tilbage til Danmark. Men opholdet kommer også gruppen i Lyon til gode.

Årlige forsøg med plantebeskyttelse

Hvert år udgiver Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug en rapport om Applied Crop Protection. Rapporten viser resultaterne fra fra afprøvning af pesticider og andre former for plantebeskyttelse.
Leverandører af pesticider, rådgivning fra SEGES og lokale rådgivningscentre er blevet brugt i forsøgene, men har ikke været involveret i selve tilblivelsen af rapporten.

Rapporten bygger på forsøg som er finansieret fra mange forskellige kilder. Dette er specifikt angivet for hvert kapitel i rapporten, men dækker bl.a. input fra de agrokemiske firmaer, forædlingsfirmaer, Kartoffelafgiftsfonden, Sukkerroeafgiftsfonden, Frøafgiftsfonden, samt direkte finansiering fra Aarhus Universitet.