Aarhus Universitets segl

Plante- og Fødevarevidenskab

Bliv ekspert i planters rolle i en grønnere fremtid

På AU Viborg har vi et stærkt fællesskab i og uden for undervisningen

Fra faglige samarbejder i laboratorier og marker til sociale arrangementer, fælles frokoster og studieliv på tværs af studier.

Her kender vi hinanden, og der er altid nogen at sparre med – både fagligt og personligt. Følg med i livet herude på AU Viborgs Instagram

Bliv klar til fremtidens grønne jobs

Med en uddannelse inden for plante- og fødevarevidenskab træder du ind i et arbejdsmarked, hvor din viden er efterspurgt. Måske bliver det dig, der udvælger fremtidens klimarobuste sorter til landets marker? Eller dig, der som bæredygtighedsspecialist udvikler løsninger, der balancerer klima, miljø, biodiversitet og landmandens bundlinje?

Måske er det dig, der rammer den perfekte opskrift på en plantebaseret bøf – så god, at selv de største kødelskere vælger grønt?

Uanset retning åbner uddannelsen døren til en fremtid med spændende karrieremuligheder – hvad enten du drømmer om laboratoriearbejde, produktudvikling, rådgivning eller en arbejdsdag, der skifter mellem skrivebord og gummistøvler.

 

Visninger
Mød Jakob, der læser Plante- og fødevarevidenskab På Plante- og Fødevarevidenskab er Jakob tæt på det praktiske og alt det, hans uddannelse handler om. Han kan sidde i klasselokalet og lære teori og femten minutter senere være ude i marken for at tage en jordprøve.