I november udsendte Elsevier en oversigt over mest citerede forskere i verden – med på listen er 20 forskere fra Institut for Agroøkologi.

Ifølge Folketingets ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug” skal landbruget bidrage væsentligt til at nå målet om at reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 % i forhold til niveauet i 1990. En forøgelse i jordens kulstoflager ved ændringer i driften på marken kan reducere den årlige CO2 udledning, men det er en kompliceret affære at opgøre forskellige tiltags kulstoflagringspotentiale. Forskere fra Aarhus Universitet har benyttet langvarige forsøg med kvægsædskifter til kvantificering af kulstoflagringspotentiale for kløvergræs i omdrift.

Midt i november modtog Trine Nørgaard, der er adjunkt på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, 2.8 millioner kroner fra Inge Lehmann-programmet under Danmarks Frie Forskningsfond. Pengene skal bruges til at nærstudere æolisk støv, der måske kan være med til at forbedre det grønlandske landbrug.

Spis byg for sundheden, miljøet og klimaets skyld. Sådan lyder det fra forskere fra Aarhus Universitet, der i et nyt projekt vil undersøge, hvorfor byg ikke har de samme bageegenskaber som hvede, og hvordan det kan ændres, så vi i fremtiden kan spise langt mere brød bagt på byg.

Vi har hørt det før, køerne er landbrugets store klimasyndere, men hvad nu hvis man kunne mindske udledningen af metan ved at lade dem græsse på marker med tanninholdige planter? Det har en forsker fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet fået en fornem Sapere Aude bevilling til.