Et tværfagligt samarbejde har analyseret interessenters rolle i forhold til målrettet regulering af kvælstof i dansk landbrug. Analysen viser ændringer over tid.

Byggeri er en tung post i klimaregnskabet, men det kan halm, hør, tang og andre bioressourcer være med til at ændre på. For Danmark kan det tilmed blive et eksporteventyr, da vi allerede dyrker de biogene ressourcer i store mængder. Det viser en ny rapport, som forskere fra Aarhus Universitet har bidraget til.

Vær med når forskere, industri og andre interessenter mødes for at fejre 25-års jubilæet for de langvarige økologiske sædskifteforsøg på Foulum. Som en del af fejringen afholdes et idéværksted, hvor du har mulighed for at komme med input til visionerne for de næste 25 år, og til hvordan vi tager de første skridt mod en grøn omstilling af fødevaresystemet.

De stigende priser rammer nu også kvælstofgødning i landbruget, og kan føre til lavere tilførsel af kvælstof på markerne. Men er det nødvendigt at justere kvælstofmængden til frøafgrøderne? Lektor René Gislum fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet kommer her med råd om justering af kvælstofmængden for frøavlere, der nu rammes af store prisstigninger.

Deep learning, er det fremtidens værktøj til kortlægning af jordbunden? Potentialet er stort, mener forskere, der har sammenlignet deep learning med mere traditionelle metoder for kortlægning. Deep learning kan nemlig håndtere såkaldt big data, og metoderne viser lovende resultater indenfor klassificering af jord samt kortlægning af lavbundsjorde, CO2-emissioner og kulstofbinding.