Solstrålehistorie fra AU Flakkebjerg
Byggeriet af nyt AgriPhotoVoltaic-anlæg ved AU Flakkebjerg er startet i denne uge. Når forsøgsanlægget står færdig, vil det indeholde 1512 solpaner og fylde ca. 2 hektar.
Agrivolt-projektet er en fusion af energiproduktion, landbrug og topmoderne teknologi med mulighed for at levere på mange elementer af bæredygtighed, også biodiversitet.
Ved AU Flakkebjerg tæt på Slagelse er konstruktionen af et nyt AgriPhotoVoltaic-anlæg netop sat i gang. Det er som en del af Agrivolt-projektet, hvor af energiproduktion, landbrug og topmoderne teknologi fusioneres og potentialet undersøges af projektpartnerne European Energy, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Slagelse Kommune.
”Fra kommunens side bakker vi op om Flakkebjerg og den forskning, der foregår, med den samarbejdsaftale, vi har indgået. Jeg kører forbi hver dag, og følger derfor byggeriet med stor interesse. Vi har brug for mere grøn energi, og jeg glæder mig til at se de resultater, der kommer ud af projektet, og hvordan de kan være med til at løse nogle af de udfordringer, der er med at kombinere landbrug og solpaneler på de samme marker,” siger borgmester Knud Vincents.
2 hektar solenergi
Hjertet i AgriPhotoVoltaic-anlægget er dets 1512 solpaneler. Hvert enkelt solpanel har en kapacitet på 650 watt peak (Wp), hvilket resulterer i en samlet mængde på 0,98 megawatt jævnstrøm (dc). Det svarer til, at anlægget årligt kan producere 1 millioner kWh, hvilket er nok til at dække mindst 200 husstandes energiforbrug.
Dyrker solenergi og landbrug på samme areal
Forskellen på et AgriPhotoVoltaic system og en traditionel solcellepark er, at man i Agrivolts system også vil dyrke arealet mellem panelerne. Mellem hvert panel er der en afstand på 12 meter. Det giver rigelig plads til dyrkning af landbrugsafgrøder, selv om de vil være skyggepåvirket og der er plads til landbrugsmaskinerne ikke kommer i karambolage med panelerne.
Udover afgrøder påtænker forskerne bag Agrivolt at dyrke blomsterstriber og have lignende biodiversitetsindsatser.
Selvom der er plads til traditionelle landbrugsmaskiner mellem solpanelerne i anlægget, så er det forskernes plan at jorden passes af selvkørende robotter.
“Når man kombinerer landbrug og automatisering med selvkørende robotter, så reducerer det ikke kun arbejdstiden, det baner også vejen for en mere bæredygtig og effektiv afgrødedyrkning,” fortæller lektor Johannes Ravn Jørgensen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Første spadestik
Første spadestik er netop taget, og det nye anlæg, som har potentiale til at opretholde fødevareproduktion samtidig med, at der sikres vedvarende energiproduktion, begynder at tage form. “Vi vil undersøge fordelene ved produktion af vedvarende energi- og fødevareproduktion på det samme areal, intensiv brug af markrobotter, øget biodiversitet, systemets tekniske og økonomiske levedygtighed samt undersøge landmændenes og det omkringliggende samfundets holdninger til og accept af sådan et system,” forklarer Johannes Ravn Jørgensen.
European Energy er ansvarlig for byggeriet af forsøgsanlægget, og forventning er, at byggeriet vil være færdig 1. oktober.
”Solpanelerne i forsøgsanlægget er også de solpaneler, som vi normalt benytter os af i vores kommercielle solparker. Vi kan dermed danne os rigtig gode erfaringer på, hvordan vi i fremtiden kan integrere disse resultater i kommercielle projekter, siger Mads Lykke Andersen, chef for teknologiudvikling i European Energy.
Mere information | |
Samarbejdspartnere | Aarhus Universitet, European Energy, Københavns Universitet og Slagelse Kommune |
Finansiering | Innovationsfonden |
Bevilling | 22,8 millioner kr. |
Kontakt | Lektor Johannes Ravn Jørgensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: 87158314 eller mail: jrj@agro.au.dk |