Insekter og især vilde bestøvere er i nedgang i det nordvestlige Europa og Nordamerika. Og da bestøvning er vigtigt for naturens økosystemer, er nedgangen i antallet af bestøvende insekter bekymrende. Derfor bliver der mange steder indført nye politikker i forhold til forvaltning af naturområder, der huser vilde bestøvende insekter. En tilbagevendende bekymring har været den potentielle konkurrence om blomsterressourcer mellem vilde bier og honningbier. Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet har nu gennemgået litteraturen for at forbedre forståelsen af den potentielle konkurrence mellem vilde bier og honningbier. 

”Vilde bier er ikke kun afhængige af blomsterressourcer, men også af at kunne finde egnede levesteder til at bygge rede og overvintre. Der er derfor flere årsager til konkurrence mellem arterne kan opstå. Men der kan være betydelige udfordringer forbundet med at vurdere effekten af ??honningbier på vilde biers bestandsdynamik. For at skabe en bedre forståelse har vi her fokuseret på mangfoldigheden af de fødekilder, der udnyttes af de forskellige arter,” forklarer Claus Rasmussen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. 

Næsten 300 forskellige vilde bier i Danmark

I Tyskland har forskere igennem et århundrede eller mere dokumenteret fødekilderne for de tyske arter af vilde bier, og derfor har forskerne kunnet samle information om samtlige af de 292 forskellige arter af vilde bier, som er kendt fra Danmark (19 er uddøde). 

”Vi har undersøgt samspillet mellem honningbier og vilde bier i Danmark. Vores fokus har været på de blomsterressourcer, der deles af honningbier og vilde bier.  Vi vægtede både truede biarter og fødespecialiserede arter, da vi forventede, at små populationer af truede biarter og pollenspecialister er de mest følsomme over for konkurrence, herunder fra honningbier,” forklarer Claus Rasmussen.  

Forskerne har kortlagt de 292 forskellige arter af vilde bier, som findes i Danmark ud fra deres placering på rødlisten over truede arter, samt ud fra deres mulighed for at finde føde. 

Specialister og generalister

Når det kommer til biers føde, så lever de forskellige arter ikke nødvendigvis af de samme blomster. Der findes bier, som udelukkende kan opfostre deres larver på pollen fra f.eks. blåhat, mens andre kun bruger pollen fra pil. Disse specialister har hele deres aktive livscyklus, netop når disse planter blomstrer. Andre bier kan benytte pollen fra en lang række forskellige blomsterarter til opfostring af larverne.  

”Indenfor forskningen benytter vi udtrykket oligolektisk, om de bier, der er fødespecialister. Det vil sige, at de kun kan bruge pollen fra ganske få plantearter, mens polylektiske arter kan bruge pollen fra en bred vifte af blomstrende plantearter. For honningbier kender vi for eksempel 294 forskellige planteslægter i Danmark, som de kan samle nektar og pollen fra,” siger Claus Rasmussen. 

Og konkurrence forekommer mellem arter, der udnytter samme begrænsede ressource. 

”Det er langtfra alle arter af vilde bier, som er truet af eller konkurrerer med honningbien, men vi kan se ud fra vores studie, at der findes nogle arter, der har højt fødeoverlap, og som i forvejen af pressede, og det er dem, vi skal være bekymrede for,” fortæller Claus Rasmussen. 

Bekymringsarter

Derfor er det ifølge forskerne vigtigt at få identificeret såkaldte opmærksomhedskrævende arter  for at sikre bevarelsen af de vilde biarter.  

”Vi har opstillet parametre, der giver mulighed for at identificere arter og områder med grundlag for bekymring. Dette bygger på et højt fødeoverlap på mere en 70% og samt en placering som sårbar, truet eller kritisk truet på den danske rødliste,” forklarer Claus Rasmussen. 

Parametrene kan bruges til beslutninger vedrørende forvaltning af honningbier i områder med kendte bestande af truede arter. Eksempelvis viser studiet, at der er tale om i alt seks forskellige arter af oligolektiske bier, som er truede og har et fødeoverlap på mere end 70% med honningbien. 

De seks arter er: 

• Vikkejordbi (Andrena lathyri)
• Orange jordbi (Andrena marginata)
• Guldbuksebi (Dasypoda suripes)
• Blåmunkeglansbi (Dufourea halictula)
• Klokkeglansbi (Dufourea inermis)
• Murergnavebi (Hoplitis anthocopoides) 

Tabellen nedenfor sammenfatter resultaterne, mens forskerne har lavet en komplet optælling for hver enkelt art i rapporten ”Evaluating competition for forage plants between honey bees and wild bees in Denmark”.

Tabel 1. Henholdsvis antal nulevende danske arter af bier, ikke truede arter og truede arter (ifølge de danske rødlistekategorier), der deler 50%, 70% eller 90% af deres fødekilder med honningbier. Kategorier er for alle bier, men også opdelt i polylektiske, oligolektiske og kleptoparasitiske arter. Sidstnævnte indsamler ikke pollen, men overtager reden og bruger pollen fra dens vært. Alle 19 arter, som er forsvundet i Danmark er ikke med i tabellen, og det samme gælder honningbien. Udover arter der er vurderet 'truet' og 'ikke truet', er der en række arter hvor der ikke er tilstrækkelige informationer til at foretage en vurdering af risiko for at uddø baseret på arternes udbredelse eller bestandsstatus.

Forsigtighedsprincip

”Det må understreges, at vores analyse ikke fastslår, om konkurrence mellem honningbier og øvrige bier kan registreres i Danmark, eller hvilken tæthed af honningbistader, der måtte være bæredygtigt i et givent område i forhold til forekomst af truede arter af bier. Vi har derimod identificeret et sæt parametre for alle arter af bier, som baseret på en høj grad af fødeoverlap med honningbier og rødlistestatus kan lede til en bedre forvaltning i naturområder,” fortæller Claus Rasmussen. 

Mere specifikt har forskerne identificeret de individuelle arter af vilde bier, som kræver opmærksomhed i forhold til biavl. Det er med andre ord arter, som har et fødeoverlap med honningbier på over 70%, og som på samme tid har en dansk rødliste-status, som værende truet - enten sårbar, truet eller kritisk truet. 

”Indtil vi fuldt forstår de komplekse naturlige samspil mellem honningbier og truede biarter, synes det anbefalelsesværdigt at anvende et forsigtighedsprincip og undgå at placere bistader i områder tæt på de truede bier i deres aktive flyveperiode, hvor fødeoverlappet et højest,” forklarer Claus Rasmussen.