Jordbundstyperne i det danske landskab varierer en del. De har stor betydning i landbruget, fordi den jordbundstype, en landmand har på sin mark, blandt andet har betydning for, hvor meget gødning, han må give afgrøderne.

Jordbundstypen bestemmes ud fra jordteksturen i de øverste 30 centimeter af jorden. Jordbundstyperne er defineret ud fra jordens tekstur samt indholdet af organisk materiale og kalk.

Kortet over Danmarks jordbundstyper er blevet opdateret løbende, efterhånden som ny viden og bedre data er blevet tilgængelige. Det seneste kort over jordbundstyper er fra 2014, og havde en opløsning på cirka 30x30 meter. Det nye kort har en opløsning på 10x10 meter.

De nye, mere detaljerede kort, giver mulighed for at kortlægge jordbundstyper i Danmark med større nøjagtighed end hidtil. Kortene er udarbejdet i projektet DigiJord. Dokumentation, formidling og udarbejdelse af kortene i et passende format, samt kombineringen af kortene med det nye tørvekort, er en del af den forskningsbaserede myndighedsbetjening, Aarhus Universitet udfører for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Nye teknologier og opdaterede modeller

De nye kort er udarbejdet ved brug af modeller som beregner sammenhængen mellem målte jordbundsegenskaber og øvrige variabler, så som terrænet og arealanvendelsen. Modellerne til de nye kort bygger på flere jordbundsprøver end de gældende kort, hvilket øger nøjagtigheden. Det har også forbedret kortene, at man har anvendt satellitbilleder af planter og bar jord som forklarende variabler i modellerne

Professor Mogens Greve er en af forfatterne bag det nye jordbundstypekort. Han er ansvarlig for de danske jorddatabaser, og har i mange år arbejdet med kortlægning af jordressourcen helt fra markskala skal til national skala.

”Da kortet senest blev opdateret, brugte man de bedste metoder, der var tilgængelige på det tidspunkt. Det har vi også gjort i dag. De bedst tilgængelige metoder er bare blevet meget bedre,” forklarer Mogens Greve.

Det er blandt andet derfor, at opløsningen er 10x10 meter i det nye jordbundstypekort. Kortet fra 2014 havde en opløsning på 30x30 meter.

“Vi har i denne omgang haft stor gavn af de meget store datamængder, der kommer fra satellitterne Sentinel 1 og 2. Vi har bearbejdet data med kunstig intelligens. Det giver os et kort, der er væsentligt mere præcist end det, der blev præsenteret i 2014,” siger forskeren.

Ændringer i det nye kort

Der er store ændringer i jordtypernes fordeling fra 2014 til 2024. Ændringerne skyldes ikke kun bedre kortlægningsmetoder, men også at det opdaterede kort afspejler en ny analysepraksis som nu anvendes i forbindelse med teksturanalyserne

Det nye kort tager højde for effekten af forskellige laboratoriemetoders effekt på det målte indhold af fx ler i jorden. Tidligere har man ikke fjernet jordens indhold af organisk materiale forud for teksturmålingerne, og det kan betyde, at dele af lerindholdet i stedet måles som silt.

Ved at fjerne jordens organiske materiale inden målingen, har man i det nye kort målt højere og mere retvisende lerindhold i flere områder, sammenlignet med kortet fra 2014.

Den nye og mere retvisende måling af lerindholdet i jorden, betyder, at områderne med JB1 og JB2, der er jordtyper med meget lavt lerindhold, er mindre end før. Størstedelen af de jorder, der tidligere blev klassificeret som JB 1 eller JB 2 klassificeres nu som JB 3 eller JB 4 i stedet. Derfor er arealet med JB 3, JB 4 og JB 6, der er mere lerholdige jordbundstyper, større på det nye kort.

Sammenligning af arealfordelingen imellem jordbundstypekortet fra 2014 og det nye kort.

Som det fremgår af figuren ovenfor, er der ifølge den nye kortlægning kun et lille areal med rene sandjorde af type JB 1 og JB 2, under 250000 ha, hvor der tidligere har været klassificeret over en million hektar af Danmarks areal som rene sandjorde.

Den store ændring i arealet skyldes også, at lerindholdet har ligget tæt på 5% for mange af jordene. JB1 og JB2 er begge defineret ved et lerindhold under 5%, og selv en lille ændring i lerindholdet kan derfor betyde, at jorden omklassificeres til JB3 eller JB4.

Arealet med JB 11 er mindre end tidligere som følge af ændringerne i det nye tørvekort, men denne ændring er relativt lille sammenlignet med ændringerne forårsaget af ændringerne i det kortlagte lerindhold.

Udfordringsretten er uændret

Selvom det opdaterede jordbundstypekort er mere nøjagtigt end tidligere kort, er det naturligvis behæftet med en vis usikkerhed.

Derfor kan man som tidligere, hvis man som landmand er uenig i den jordbundstype, ens mark er blevet tildelt, gøre brug af udfordringsretten. Udfordringsretten betyder, at en mark kan tildeles en anden jordbundstype end den er vises på kortet, på baggrund af prøver udtaget fra marken. Hvis det er relevant, kan man kontakte sin konsulent som kender proceduren for ændring af jordtypen. 

Du kan læse mere om jordbundstyper og ændring af disse ved teksturanalyser i vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2023/2024 på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Behov for nyt klassifikationssystem?

Ændringerne i jordbundstyperne i de nye kort understreger nogle grundlæggende problemer ved anvendelsen af JB-systemet. Det er for eksempel ikke hensigtsmæssigt, at små ændringer i den målte tekstur kan give store ændringer i kortet over jordbundstyper.

En anden mangel ved det nuværende system er, at det for det meste kun bygger på teksturen i den øverste del af jorden. De dybere dele af jorden kan have stor betydning for miljøpåvirkning og for dyrkningen af jorden.

Det nye kort kan derfor give anledning til, at man begynder at overveje, om JB-systemet bør erstattes med et andet system.

Kontakt:
Kommunikationschef
Jesper Emborg