30% af jordens overflade er dækket af skov, og selvom skovene spiller en vigtig rolle i jordens økosystem og i forhold til biodiversitet, så er de også sårbare, viser ny forskning.  

“Skovene bruges ofte til skovbrug, men de maskiner, der bruges til effektiv skovdrift, de er også med til at true skovbundens sundhed, og med det også træproduktion og skovens biodiversitet,” fortæller postdoc Meisam Nazari fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.  

Uundværlige maskiner 

I dag er det uundværligt at bruge tunge skovmaskiner for at drive skovbrug økonomisk effektivt, men den nødvendighed kan i følge forskerne også føre til en komprimering af jorden i skoven.  

“Vi kender til komprimering af landbrugsjord, der findes et væld af studier om det emne, og ganske ligesom landbrugsjorden, så kan jorden i vores skove også blive komprimeret,” forklarer Meisam Nazari, og forklarer at, når jorden er komprimeret, så reduceres vand- og ilttilførelsen også. Det betyder nedsat trævækst, hvilket er dårlige nyheder for både skovdriften, træindustrien og ikke mindst biodiversiteten.  

“Der er også den store forskel på jorden i skoven og landbrugsjorden. Når landbrugsjord bliver komprimeret, har man flere metoder, man kan bruge for at løsne den. Man kan f.eks. pløje eller benytte planter med dybe rødder. Men når først jorden i vores skove er blevet komprimeret, så er der ikke så meget vi kan gøre for at forbedre problematikken. Det betyder, at sådan en komprimering kan vare i flere årtier,” siger han.  

Når skaden først er sket, er det noget nær umuligt at rette op på igen. Derfor er det vigtigt at kunne forudsige og forhindring at komprimeringen overhovedet sker.   

Globalt overblik 

Meisam Nazari har derfor været med til at analyserede data fra 81 skovområder verden over for at skabe et overblik over skovenes sårbarhed overfor komprimering.  

“Vi kunne tydeligt se, at skovbunden i tropiske og tempererede områder er de mest modtagelige overfor komprimering. Det betyder ikke, at skovene i de koldere og tørre egne slet ikke er modtageligt, men i de tropiske og temperede dele af jorden får man meget regn. Det betyder, at træerne vokser mere og danner flere blade. Det betyder, at der er mere organisk materiale i jorden Det gør den løsere og dermed også mere modtagelig for maskinfremkaldt komprimering,” fortæller Meisam Nazari. “Hvis vi skal bevare skovenes sundhed, så skal vi kunne forudsige, hvornår skovene er mest sårbare, så vi kan forhindre komprimering så meget som muligt.  

Selvom skovene i nogle egne af verden er mere modtagelige end andre, betyder det ikke, at skovene her i det kolde nord ikke også er sårbare. I Danmark er 14% af arealet dækket af skov, og der er store forskelle på jordens sårbarhed i de forskellige egne af Danmark. Den nordlige del af Jylland får mere regn end den sydlige del af Sjælland, hvorfor en skov i nærheden af Aalborg sandsynligvis er mere sårbar end en skov i nærheden af Guldborgsund.  

Kan man undgå at komprimere jorden? 

Ligegyldigt hvilken del af verden man dyrker skovdrift i, er det vigtigt, at man tager træffer foranstaltninger, så man undgår komprimering af skovbunden.  

“Det er faktisk ganske enkelt at minimere komprimeringen,” forklarer Meisam Nazari. “Man skal bare måle jordens fugtighed og undgå at køre med maskinerne under våde forhold og i stedet planlægge skovdrift i de tørre perioder eller perioder med minimal fugtighed i jorden.”  

Problemet er, ifølge Meisan Nazari, at skovdrift i de nordlige egne, hvor træerne smider bladene, foregår i løbet af efteråret og vinteren, altså de måneder, hvor jorden oftest også er meget våd. 

“Når træene smider deres blade, så suger de heller ikke vand fra jorden. De træ, der fældes i de bladløse måneder, er altså mere tørt. Det er en fordel for træindustrien, der så ikke skal bruge en masse energi og tid på at tørre træet,” forklarer han.  

Der skal ifølge Meisam Nazari findes en mellemvej, så både træets og jordens fugtighed bliver tilgodeset. Det er også næste skridt for forskeren og hans kollegaer, der allerede er på begyndt arbejdet med at finde den gyldne mellemvej.