En ny rapport dokumenterer udledningen af klimagasser fra ni typiske danske produktionssystemer for lammekød og diskuterer, hvordan produktionen kan tilrettelægges, så udledningen reduceres.  

Troels Kristensen fra Institut på Agroøkologi på Aarhus Universitet forklarer: 

- Studier af dansk produceret mælk, okse- og grisekød har vist, at der er stor variation i udledningen mellem de forskellige bedrifter, hvilket kan udnyttes til at reducere udledningen. For lamme- og fåreproduktionen er der udenlandske studier, som har vist tilsvarende variationer, mens der ikke foreligger undersøgelser baseret på produktionsforholdene i den danske lamme- og fåreproduktion. Det har vi nu kastet lys over med denne rapport. 

Livscyklusvurderinger af ni besætninger 

Dataindsamlingen er foregået ved at ni udvalgte besætningsejere i perioden 1. januar til 31. december 2020 har registreret deres dyreomsætning, indkøb af foder og gødning, produktion af eget foder til fåreholdet, herunder det afgræssede areal, samt værdien af solgte produkter, altså lamme- og fårekød samt skind og uld. 

Dernæst er beregningerne foretaget med udgangspunkt i anerkendte metoder til livscyklusvurdering. 

- I livscyklusvurderingen, også kendt som LCA, estimeres klima- og miljøpåvirkningen på baggrund af opgørelser i alle led i produktkæden, herunder produktion af for eksempel gødning og foder. Samtidig kan LCA hjælpe med at udpege, hvilke led i produktkæden, der har størst klima- eller miljøbelastning - og dermed hvor man bør sætte ind, fortæller Troels Kristensen. 

Det er mere specifikt metoden ”attributional LCA”, A-LCA, der er anvendt - den mest udbredte metode til livscyklusvurderinger. A-LCA arbejder med gennemsnitlige data for produktion og ressourceforbrug på bedriftsniveau.  

I rapporten er beregningerne gennemført for klimapåvirkning, og der er herudover udregnet separate bidrag fra ændringer i jordens kulstofpulje samt arealforbrug og påvirkning af biodiversiteten. 

Læs også: LCA-databaser og metoder til vurdering af fødevarernes klimaaftryk 

Store forskelle i klimapåvirkningen 

På baggrund af livscyklusvurderingen kan forskerne med den nye rapport slå fast, at der faktisk er stor variation i klimapåvirkningen mellem de forskellige danske besætninger. 

Påvirkningen er opgjort i årsfår, altså 365 foderdage: 

- Klimapåvirkningen fra fåreholdet varierer fra 549 til 1195 kg CO2-ækv. pr. årsfår, hvoraf emissionen af metan fra fordøjelsen er den største kilde med et bidrag på mellem 414 og 615 kg CO2-ækv. pr. årsfår og med en andel på op til 73 % af den totale emission, fortæller Troels Kristensen: 

- Ændringer i jordens kulstofpulje, der stammer fra kulstofindlejring fra husdyrgødningen, græsmarken på sædskiftearealerne samt fra de indkøbte fodermidler bidrager i alle besætningerne til en reduktion i emissionen i størrelsesordenen fra 88 til 277 kg CO2-ækv. pr. årsfår. 

Fordeles klimapåvirkningen ud fra den økonomiske værdi af produkterne, er der en variation i udledning mellem de 9 bedrifter fra 16,9 til 32,5 kg CO2-ækv. pr kg lammekød, fra 4,7 til 15,5 kg CO2-ækv. pr kg fårekød og fra 108 til 151 kg CO2-ækv. pr skind samt fra 1,0 til 8,3 kg CO2-ækv. pr kg uld, fortæller Troels Kristensen. 

Variationen skyldes de forskellige måder hvorpå fåreproduktionen gennemføres, for eksempel intensiv produktion af lammekød, kombination af kød og skind og produktioner baseret på naturpleje. 

Forbedret foderudnyttelse og lammetilvækst  

Med metan fra fordøjelsen som den største synder i produktkæden, påpeger rapporten ved en såkaldt følsomhedsanalyse, at det er muligt at reducere klimapåvirkningen med 1,1 - ca. 3 kg CO2-ækv. pr kg lammekød ved at forbedre foderudnyttelsen, hvor lammenes vækst altså øges, uden at det koster ekstra på klimaregnskabet: 

- Der arbejdes i øjeblikket på at udvikle metoder, der kan reducere produktionen af metan fra fårenes fordøjelse, for eksempel ved hjælp af foderadditiver. Her viser vores analyser, at en reduktion i metan fra fårenes fordøjelse på 20 % vil give en effekt på 1,1 - 3,8 kg CO2-ækv. pr kg lammekød, fortæller Troels Kristensen. 

Analysen viser også, at antagelserne omkring niveauet af kulstoflagring i græsningsarealerne har stor betydning for klimapåvirkningen. I nærværende livscyklusvurderinger antages, at afgræsning på arealer med vedvarende græs ikke ændrer på kulstofindlejringen, da dyrene ikke ændrer på biomasseproduktionen. Denne antagelse kan dog diskuteres. 

- Hvis vi derfor medregner, at vedvarende græsarealer indlejrer 50 kg CO2 pr ha årligt, så vil dette have en effekt på op til 4 kg CO2-ækv. pr kg lammekød i de besætninger, der har den højeste andel af afgræsning på disse arealtyper, fortæller Troels Kristensen. 

Herudover viser beregningerne af der i 7 ud af de 9 besætninger er en positiv effekt på biodiversiteten ved at producere lam. Arealforbruget varierer meget med op til 700 m2 pr kg lammekød på bedrifter med stor andel afgræsning på vedvarende græsarealer, men arealforbrug af sædskiftejorde udgør kun en lille andel heraf. 

- Vi kan konkludere, at klimapåvirkningen fra fåreholdet er meget afhængig af specifikke forhold  i besætningen, og derfor skal effekten af tiltag til reduktion i klimapåvirkning vurderes på den enkelte bedrift, konkluderer Troels Kristensen.