Forskere fra Aarhus Universitet påbegynder, på foranledning af Landbrugsstyrelsen, en vidensyntese om anvendelsen af biokul i dansk landbrug. Formålet med syntesen er at samle den viden, der på nuværende tidspunkt foreligger om emnet med udgangspunkt i danske erfaringer.

I den forbindelse afholdes et opstartsseminar den 4. oktober, hvor du kan høre de involverede forskere fortælle kort om produktionen af biokul, mulige effekter i forhold til udbytter, klima og miljø, samt omkostningseffektivitet - emner som vil blive behandlet inden for rammerne af den kommende vidensyntese, der skal ligge klar i 2022.

Det er både muligt at deltage hos Landbrugsstyrelsen på Nyropsgade i København og online, men i begge tilfælde er tilmelding nødvendig.

Læs mere om arrangementet og hvordan du kan tilmelde dig på dette link (tilmelding skal ske senest den 30. september)

Biomasserester med store muligheder

Men hvad er biokul overhovedet for en størrelse?

Biokul eller biochar er betegnelsen for det restprodukt, der er tilbage, når biomasse som halm og flis bliver afgasset ved høj temperatur uden ilt og derved omdannet til gas og olie. Det tilbageværende restprodukt er et fast materiale med et højt kulstofindhold. 

Lars Elsgaard, der er lektor på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og skal lede arbejdet med vidensyntesen, uddyber:

- En af fordelene ved at tilføre biokul til jorden er, at det øger lagringen af kulstof i jorden og derved nedsætter udledningen af CO2 til atmosfæren, og da biokul typisk har en høj pH-værdi, kan det også virke som et kalkningsmiddel. Derudover har biokul en lav vægtfylde, hvilket efter blanding med pløjelaget kan reducere jordens vægtfylde og forbedre jordens luftskifte og transportprocesser.

Biokul kan også øge jordens evne til at tilbageholde vand og næringsstoffer i rodzonen - og dermed potentielt forbedre udbyttet. Dette skyldes primært biokuls porøse struktur og ofte store overfladeareal.

- Biokul virker typisk bedre i udpint jord end i frugtbar jord, men selv i frugtbar jord kan biokul forbedre den langsigtede kulstoflagring. Samtidig viser mange forsøg, at biokul kan reducere jordens emission af lattergas (N2O), som er en drivhusgas, der er knap 300 gange stærkere end CO2. Vi mangler dog endnu viden om, hvordan denne effekt kan optimeres, og hvor langtidsholdbar den er, fortæller Lars Elsgaard.

Når man skal sammenholde de resultater, der foreligger for brug af biokul til jordbrugsformål, støder man ind i et generelt problem. Biokul er ikke et ensartet produkt, men derimod en samlet betegnelse for kulstofrester af forskellige biomasser, der er omsat termisk ved forskellige processer. Det betyder, at resultater opnået med én type biokul ikke uden videre kan overføres til at gælde en anden type biokul - og det skal man have for øje.

Kan blive en megatrend i EU

De potentielle fordele ved anvendelsen af biokul har medført en stærkt stigende international videnskabelig interesse for biokul siden 2010, og i øjeblikket udgives der mere end 3000 videnskabelige artikler om biokul om året.

- Den store interesse og det enorme potentiale har fået EU til at inkludere biokul i de opdaterede EU-regler for gødning, som forventes at træde i kraft den 16. juli 2022. Dette vil gøre biokul tilgængeligt på hele det europæiske marked, og anvendelsen af biokul kan blive en megatrend, som vi også skal overveje i en dansk kontekst, fortæller Lars Elsgaard.

Det er derfor også vigtigt at se på de langsigtede virkninger af biokul på jordens økosystem, hvor der stadig mangler empiriske data - omend mange undersøgelser viser, at negative effekter på kort sigt er begrænsede. Der kan dog være indholdsstoffer i biokul som af miljømæssige årsager er uønskede i jorden:

- Biokul kan have et forhøjet indhold af tungmetaller fra råmaterialet, samt polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH'er) og flygtige organiske forbindelser, der stammer fra den termiske behandlingsproces. Dette kan potentielt medføre negative bivirkninger af biokul. Det er klart, at dette skal tages i betragtning, hvis man vil i gang med at anvende biokul på landbrugsjord i større stil, understreger Lars Elsgaard.

Kontakt

Lars Elsgaard, lektor, Institut for Agroøkologi
lars.elsgaard@agro.au.dk
Fastnet: 87157674

Henrik Thers, postdoc, Institut for Agroøkologi
thers@agro.au.dk

Præsentationer fra arrangementet

Produktion af biokul - energi og miljø v. Anders Peter Adamsen
Udbytteeffekter og agronomiske forhold ved anvendelse af biokul i landbrug v. Henrik Thers
Klima- og miljøeffekter af anvendelse af biokul i dansk landbrug v. Anne Winding og Lars Elsgaard
Miljøeffekter af anvendelse af biokul i landbrug under danske forhold v. Anne Winding
Økonomisk analyse af biokul/biochar v. Brian H. Jacobsen