Åbent Hus: Fremtidens proteinfoder skal komme fra græs
Forskningsprojekterne GO-GRASS og GRØNBIORAF undersøger hvordan græsprotein kan blive bæredygtigt alternativ til importeret soja. Den 24. august holder projekterne et åbent hus-arrangement på Aarhus Universitet i Foulum, hvor alle interesserede er velkomne.
Den globale efterspørgsel efter soja til dyrefoder lægger et enormt pres på naturområder og biodiversitet i de områder, hvor produktionen finder sted. Derfor undersøger forskere fra Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi (CBIO), om græsprotein kan blive et lokalt og bæredygtigt alternativ til sojaimport. Det sker bl.a. i regi af det EU-finansierede projekt GO-GRASS og det GUDP-finansierede projekt GRØNBIORAF.
Den 24. august kl. 10-12 holder GO-GRASS og GRØNBIORAF et åbent hus-arrangement, hvor alle interesserede er velkomne.
Kig inden for i et bioraffineringsanlæg
Til åbent hus-arrangementet har du mulighed for at besøge universitetets bioraffineringsanlæg, der udvinder protein fra græs og kløver.
Et af formålene med anlægget er at optimere bioraffineringsprocessen, så man i fremtiden kan opnå et højt udbytte og høj kvalitet af protein udvundet af grøn biomasse.
Derudover arbejder forskerne på at undersøge biprodukterne fra bioraffineringsprocessen med fokus på at genanvende næringsstoffer og skabe bioenergi og biomaterialer.
Du kan se mere i denne video, hvor forskerne fortæller om forskning, der skaber mulighed for at udvikle grøn protein, som et bæredygtigt alternativ til sojaprotein til grise og fjerkræ.
GO-GRASS video: Danish grass replaces soy
Kom med i forsøgsmarkerne
Du kan også komme med i forsøgsmarkerne på Foulumgård, hvor forskning i dyrkning af grønt biomasse finder sted.
Her undersøger forskerne, hvordan man gennem samspil mellem solstråling, temperatur, vand, jordkvalitet og næringsstoffer kan optimere produktionen af biomasse.
Det betyder, at en række forskellige dyrkningssystemer afprøves på samme mark, hvor forskerne samtidig måler afgrødernes produktivitet og miljø- og klimapåvirkninger.
Du kan se mere i denne video fra forsøgsmarkerne, som fortæller om forskellige græsarter, og hvordan de undersøges.
Tilmelding er nødvendigt
GO-GRASS er vært for en let frokost til deltagerne i åbent hus-arrangementet.
Det er derfor nødvendigt at du tilmelder dig på dette link.
Foreløbigt program
Tid | |
10:00 | Forsøgsmarken på Foulumgård, Hobro Landevej 17, 8830 Tjele Velkomst ved Morten Ambye-Jensen, Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet Derfor er grøn bioraffinering interessant for dansk landbrug! Landmand og viceformand Thor Gunnar Kofoed, Landbrug & Fødevarer Dyrkning af grøn biomasse – hvad er potentialet og hvad er udfordringerne? Centerleder Uffe Jørgensen, Center for Cirkulær Bioøkonomi (CBIO), Aarhus Universitet Rundvisning i forsøgsmarken |
11:00 | Bioraffineringsanlægget på AU Foulum, Bygning L36, Blichers Allé, 8830 Tjele Så langt er vi kommet med forskning og udvikling – og hvad skal vi i gang med? Adjunkt Morten Ambye-Jensen, Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet Demonstration og rundvisning på Bioraffineringsanlægget |
12:00 | Posterudstilling og let frokost |
*Det endelige program sendes til alle registrerede deltagere umiddelbart før arrangementet
Workshop for særligt interesserede
Om eftermiddagen afholder GO GRASS og GRØNBIORAF en workshop for interessenter.
Programmet omfatter bl.a.:
• Præsentation af GO-GRASS-projektet og aktiviteterne i Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi (CBIO)
• Præsentation af og diskussion om de erhvervsmæssige perspektiver
• Workshop om udfordringer og muligheder for produktion af grøn protein
Du er velkommen til at kontakte Morten Ambye-Jensen fra CBIO, hvis du ønsker at deltage i workshoppen (se nedenfor).
Yderligere oplysninger
Besøg GO-GRASS hjemmeside for at få flere oplysninger om projektet.
Du kan også besøge Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomis hjemmeside.
Følg GO-GRASS på Twitter (@gograsseu), LinkedIn (GO-GRASS) eller Instagram (@gograsseu).
GO-GRASS-projektet har modtaget støtte fra Den Europæiske Unions Horizon 2020 Research and Innovation-program under tilskudsaftale nr. 862674.
Konktakt: Morten Ambye-Jensen, Lektor, Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi, maj@bce.au.dk, mobil: 93508009