Quinoa er blevet udråbt som fremtidens superfood eller superkorn, og de danske forbrugere har taget begejstret imod de proteinrige frø fra den sydamerikanske plante. Quinoafrøenes popularitet skyldes i særdeleshed, at de er rige på protein og har et højt indhold af de essentielle aminosyrer lysin og methionin. Derudover har de et højt indhold af umættede fedtsyrer og er glutenfri. 

Begejstringen for quinoaplanten har også vundet indpas hos en gruppe danske landmænd samt forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. 

Med svingende udbytter fra 200 kg til 2500 kg per hektar har det indtil videre været lidt af et sats at dyrke quinoa i Danmark. Men i et nyt GUDP-projekt vil forskerne afprøve sorter og gennemføre dyrkningsforsøg, som kan gøre quinoadyrkning i Danmark mere stabil. 

Dansk produktion mindsker klimaaftrykket

”Der er i øjeblikket meget fokus på plantebaserede proteinkilder, og derfor er der også stor interesse for quinoa. Hvis vi kan finde sorter og udvikle dyrkningsmetoder, der gør det muligt at dyrke afgrøden med et mere stabilt udbytte i Danmark, kan der være store perspektiver i quinoadyrkningen herhjemme,” fortæller seniorforsker og Quisacu projektleder Solvejg Kopp Mathiassen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. 

”Den quinoa, som sælges i Danmark nu, bliver fortrinsvis importeret fra Peru og Bolivia. Med lokalt produceret quinoa undgår vi den lange transport og får dermed et lavere klimaaftryk. Det vil formentlig også være et mere bæredygtigt produkt med udgangspunkt i den danske tradition for dyrkning med lave input af gødning og pesticider,” forklarer hun videre. 

Landmænd bag projektet

Det er ikke kun forskerne, der har fået øjnene op for quinoaen. Bag projektet Quisacu står en gruppe af landmænd på Lolland-Falster, som har forsøgt sig med quinoadyrkning i nogle år. Sammen med Solvejg Kopp Mathiassen og andre forskere fra Aarhus Universitet skal de afprøve forskellige sorter, som bl.a. er udvalgt og opformeret af projektpartnere QuinoaQuality.  

”Et af problemerne ved de sorter, man bruger i øjeblikket, er, at de modner relativt sent på året, og at modningen kan være uens. Det betyder, at det kan være svært at finde det optimale høsttidspunkt, og at planterne taber nogle af de modne frø i marken inden høst,” fortæller Solvejg Kopp Mathiassen. 

Projektet omfatter desuden dyrkningstekniske forsøg med varierende rækkeafstand, udsædsmængde og såtidspunkt, ligesom forskerne vil teste både mekanisk og kemisk ukrudtsbekæmpelse.  

Godt for sædskiftet

Udover de gode ernæringsmæssige egenskaber vil quinoa ifølge forskerne også være en gevinst i sædskiftet hos mange danske planteavlere. 

”Der bliver dyrket korn på 80% af det danske landbrugsareal, og vi mangler i høj grad vekselafgrøder, som kan give variation i sædskifter domineret af korn, og som ikke kræver kontrakt som for eksempel kartofler, roer og frøgræs. Det er derfor heller ikke nogen tilfældighed, at det er landmænd på Lolland-Falser, som går forrest med quinoadyrkningen i Danmark,” forklarer Solvejg Kopp Mathiassen. 

På Lolland-Falster har landbruget tidligere været domineret af sukkerroer, men gennem en årrække er dette areal faldet, og en del af landmændene på øerne har derfor brug for alternative, højkvalitetsafgrøder i sædskiftet.  

Ministerbesøg

Torsdag d. 13. august besøger minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling Mogens Jensen en af projektets høstklare marker på Lolland. Her vil han møde nogle af projektets partnere, blive præsenteret for projektet, høre mere om mulighederne for quinoadyrkning i Danmark, samt få smagsprøver på øl brygget på dansk dyrket quinoa og mad ligeledes lavet med dansk quinoa.  

Tid: Torsdag d. 13. august kl. 10.00-10.45

Sted: Gl. Maribovej 16A, 4970 Rødby

Bag om projektet