Conservation Agriculture (CA) beskriver et dyrkningssystem, der bygger på tre hovedprincipper: ingen eller minimal jordbearbejdning, varieret sædskifte samt permanent afgrødedække

I de senere år har der været en stigende interesse for CA i landbruget, herunder pløjefri dyrkning, idet det giver muligheder for at reducere arbejds- og maskinomkostninger, samtidig med at det kan skabe en mere bæredygtig produktion med større biodiversitet.

På denne baggrund har Aarhus Universitet udarbejdet en vidensyntese vedrørende effekterne af CA, der udkom i efteråret 2020, og i forlængelse heraf har Landbrugsstyrelsen anmodet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet om at vurdere de erhvervsøkonomiske effekter af dyrkningsformen i forhold til traditionel produktion med pløjning.

Samlet giver de to rapporter et billede af potentialet for CA i Danmark.

Lars J. Munkholm, Professor på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, der har ledet arbejdet med vidensyntesen, fortæller:

- Vidensyntesen belyser de natur-, klima- og miljømæssige effekter af CA, opdelt på delelementer som direkte såning, tilbageførsel af planterester og alsidigt sædskifte. Vi har kort sagt samlet den viden, der findes om CA, og givet et samlet indblik i de natur-, miljø, og klimamæssige effekter målt over forskellige tidsintervaller, og vi har samtidig leveret informationer til den nye erhvervsøkonomiske redegørelse - det vil sige forventede ændringer i forhold til traditionel produktion med hensyn til udbytter, inputfaktorer, arbejdsgange - og forslag til relevante sædskifter for CA.

Læs også artiklen ”Vidensyntese om Conservation Agriculture”

Sammenligning med traditionel produktion

Blandt økologiske bedrifter er der endnu kun et beskedent erhvervsøkonomisk potentiale og interesse for CA, og derfor omfatter rapporten alene en sammenligning af traditionel produktion med pløjning og CA, der belyser omkostninger og gevinster ved CA og delelementer af dyrkningsformen.

Analysen sammenfatter, på baggrund af modelberegninger, en vurdering af den driftsøkonomiske effekt af CA på forskellige afgrødesammensætninger ud fra gennemsnitsudbytter og ændret ressourceforbrug i forhold til sædskifte og bedriftsstørrelse.

- I analysen er scenarierne sammenlignet på kort sigt. Eventuelle langsigtede effekter på udbyttet ved overgang til CA og reduceret jordbearbejdning er ikke inddraget, ligesom der heller ikke er foretaget en vurdering af en eventuel reduktion i omkostninger på længere sigt ved implementering af teknologier til reduceret jordbearbejdning, fortæller Lars J. Munkholm.

I rapporten vurderes CA i forhold til, hvis samme bedriftstype var 100 procent traditionelt drevet - det vil her sige med pløjning af jorden.

Reducerede maskin- og arbejdsomkostninger

Analysen viser, at maskin- og arbejdsomkostningerne ved reduceret jordbearbejdning er omkring 615-690 kroner lavere per hektar end ved pløjning, afhængigt af bedriftsstørrelse. Tilsvarende er maskin- og arbejdsomkostningerne ved direkte såning mellem 635 og 715 kroner lavere per hektar end ved pløjning, afhængigt af bedriftsstørrelse.

- Samtidig viser analysen, at det kan være økonomisk attraktivt, afhængigt af sædskifte og bedriftsstørrelse, at praktisere enten reduceret jordbearbejdning eller direkte såning, hvis udbyttetabet kan holdes på et lavt niveau, altså omkring 1-5 procent, i forhold til pløjning med et traditionelt sædskifte, siger Lars J. Munkholm.

CA vil dog også indebære en ændring af sædskiftet med en større variation af afgrøder. I flere tilfælde vil det være vanskeligt at kompensere for både effekten af ændringer i sædskiftet og en eventuel udbyttenedgang ved direkte såning og CA.

- Hvordan en eventuel ændring i omkostninger og udbytte ser ud i virkeligheden, vil afhænge af den enkelte bedrifts jordbundsforhold, sædskifte og eksisterende maskinpark, siger Lars J. Munkholm.