Plantekongressen giver dig ny viden til at fremtidssikre dansk planteproduktion. Det kræver konstant udvikling og forskning af høj kvalitet, hvis vi fortsat skal være en af verdens mest effektive planteproduktioner og levere produkter af høj kvalitet. Har du lyst til at høre om nogle af de seneste forskningsresultater inden for klima, vandmiljø, frøafgrøder, præcisionsjordbrug, gødskning og efterafgrøder, jord, vanding og dræning, korn og bælgsæd, planteværn og natur, så har du muligheden på Plantekongres 2022. Her er en stor gruppe forskere fra Aarhus Universitet igen aktive med en lang række indlæg. Du kan se dem alle på Plantekongressens hjemmeside, men her er et lille udpluk:

Klima

Session 10. I måle med nul-emissioner. Produktion af gødning og lattergasemissioner fra marken er tunge poster i kornafgrøders klimaaftryk. Hør om en ny strategisk indsats for at reducere drivhusgasser fra planteproduktionen og om, hvordan de kan reducere emissionerne i marken ved hjælp af nye dyrkningsstrategier v. seniorforsker Poul Erik Lærke, Institut for Agroøkologi v. Aarhus Universitet og afdelingschef Jens Elbæk, SEGES.

Session 50. Effekt af efterafgrøder og planterester på lattergas. Planterester kan frigive lattergas ved nedmulding. Men efterafgrøder kan også mindske lattergasemissionerne ved at optage kvælstof og hindre udvaskning. Hør om mulighederne og komplikationerne ved planterester og efterafgrøder til at reducere lattergasudledningen v. institutleder Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi v. Aarhus Universitet og lektor Sander Bruun, Københavns Universitet.

Vandmiljø

Session 73. Miljøeffekter af vådlægning. Vådlægning af lavbundsjorde er et centralt virkemiddel i forhold til at mindske CO2-emissionen, men hvad er effekterne for kvælstof, fosfor og klimagasser? Et større antal lavbundsprojekter er ikke realiseret grundet for høj forventet frigivelse af fosfor v. seniorforsker Carl Christian Hoffmann, Institut for Ecoscience v. Aarhus Universitet og professor Hans Christian Bruun Hansen, Københavns Universitet.

Frøafgrøder

Session 4. Når kemien ikke længere slår til i frømarken. Når vi bekæmper græsukrudt i frøavlen, handler det ikke kun om at optimere udbyttet. Målet er i høj grad at opnå den fornødne kvalitet for slutbrugeren. Desværre ser vi stigende mængder herbicidresistent ukrudt, samtidig med at antallet af kemiske løsninger svinder ind. Derfor må den konventionelle græsfrøproduktion sadle om. Hør forslag til, hvordan du mindsker problemerne med græsukrudt i frøavlen v. seniorrådgiver Mette Sønderskov og seniorforsker Peter Kryger Jensen, Institut for Agroøkologi v. Aarhus Universitet.

Præcisionslandbrug

Session 22. Kortlægning af variationer i jordens tekstur. Jordens tekstur har betydning for fastsættelse af kalk- og næringsstofbehov. I 2021 er påbegyndt et arbejde med at gennemføre en bedre kortlægning ud fra satellitbilleder. Hør også om andre metoder som EM-38 og SoilOptix, som giver relativt billige kort v. Anders Bjørn Møller, Institut for Agroøkologi v. Aarhus Universitet og specialkonsulent Rita Hørfarter, SEGES.

Gødskning og efterafgrøder

Session 79. Kvælstoffikserende efterafgrøder. Det er nu muligt at anvende kvælstoffikserende planter som pligtige efterafgrøder. Hør om gødningspåvirkning, nitratudvaskning og bliv klogere på, hvilke arter, der giver den bedste gødningseffekt v. seniorforsker Peter Sørensen, Institut for Agroøkologi v. Aarhus Universitet og adjunkt Veronika Hansen, Københavns Universitet.

Jord

Session 75. Biochars effekt på landbrugsjorden. Ved pyrolyse omdannes biomassens kulstof til meget stabile C-forbindelser. Det betyder, det ikke er fødegrundlag for markens mikro- og makroliv. Til gengæld har biochar potentiale som kulstoflagring, og det har positive effekter på såvel jordens fysik og kemi, som kan betyde noget for livet i jorden v. lektor Lars Elsgaard, Institut for Agroøkologi v. Aarhus Universitet og lektor Dorette Müller-Stöver, Københavns Universitet.

Vandig og dræning

Session 19. Lokalisering og kortlægning af dræn. Det er tidskrævende og dyrt at finde ”forsvundne” dræn i marken, når disse skal spules eller udksiftes. Sensorbaserede metoder til effektiv lokalisering af dræn omfatter analyser af spektrale målinger fra drone og satellit samt brug af georadar. Målingerne skal omsættes til digitale drænkort. Få overblik over mulighederne, og hør om praktiske eksempler v. lektor Bo Vangsø Iversen, Institut for Agroøkologi v. Aarhus Universitet og partner Knud E. Klausen, LE34.

Korn og bælgsæd

Session 40. Dansk og europæisk rustvarsling. Få en status på betydning af sortrust, brunrust og gulrust i Danmark og Europa. Hør det nyeste om RUSTWATCH-projektet, hvor man udvikler et europæisk varslingssystem for sortrust, brunrust og gulrust i hvede. Projektet slutter i april 2022 v. seniorrådgiver Jens Grønbæk Hansen og professor Mogens Støvring Hovmøller, Institut for Agroøkologi v. Aarhus Universitet.

Session 77. Nye fødevarer på basis af bælgsæd. Interessen for nye fødevarer baseret på proteinafgrøder er stærkt stigende, hvilket kan åbne for nye markeder. Kan vi producere bælgsæd af god kvalitet i Danmark? V. lektor Hanne Lakkenborg, Institut for Fødevarer v. Aarhus Universitet og bestyrelsesmedlem Ulrich Kern-Hansen, Organic Plant Protein.

Natur

Session 15. Biodiversitet – prioritering og indsatser. Biodiversitet er rykket højt op på den politiske dagsorden. Derfor er det relevant at diskutere, hvor og hvordan landmænd bedst prioriterer deres indsats – uden for eller inden for marken v. forsker Camilla Fløjgaard, Institut for Ecoscience og professor Tommy Dalgaard, Institut for Agroøkologi v. Aarhus Universitet.

Plantekongressen afholdes i Herning d. 12. og 13. januar 2022, og som altid kan du selv sammensætte dit eget program og vælge mellem de i alt 83 spændende oplæg.