Blomkålslignende vækster på kartofler kan være tegn på svampesygdommen kartoffelbrok. Sygdommen er på listen over EU-karantæneskadegører, så ved udbrud i Danmark træder Landbrugsstyrelsens beredskabsplan for håndtering af udbrud i kraft. Det er derfor vigtigt, at myndighederne har et løbende overblik over situationen. 

For at have dette overblik, er det nødvendigt med et opdaterede billede af de forskellige kartoffelsorters modstandsdygtighed overfor kartoffelbrok. Her leverer forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet varen. Deres seneste opgørelse kan ses  her.

Opgørelsen bygger videre på en faglig udredning fra Aarhus Universitet fra 2017 og redegør for kategorisering og bestemmelse på europæisk plan af kartoffelsorters resistens overfor kartoffelbrok. 

I det område, der dækkes af plantebeskyttelsesorganisationen European and Mediterranean Plant Protection Organization (EPPO), er det især fire typer af svampe, der forekommer, nemlig patotype 1, 2, 6 og 18. En patotype er en type af en bestemt organisme, der giver anledning til sygdom i en bestemt gruppe af værtsplanter. 

EU lægger grænsen for risiko for modtagelighed

Ifølge EU-direktivet ligger risikogrænsen for kartoflernes modtagelighed (resistens) overfor kartoffelbrok ikke ved fuldstændig resistens. Direktivet kræver blot en resistens, der kan sikre, at der ikke kan forekomme sekundær infektion i afgrøden eller i efterfølgende afgrøder af samme sort. 

- Det er således sortens evne til at forhindre svampen i at fuldende sin livscyklus og danne sekundære infektioner, der er vigtig. En sort betragtes som tilstrækkelig resistent mod en patotype, når sorten reagerer mod infektion af samme patotype i en grad, hvor der ikke er risiko for sekundær infektion, forklarer opgørelsens forfatter, den nu pensionerede seniorforsker Bent J. Nielsen, Institut for Agroøkologi. 

Opgørelsen indeholder en tabel over sorter med fuld resistens mod patotype P18. Disse sorter vil under markforhold sikre, at der ikke kan forekomme sekundær infektion i afgrøden eller i efterfølgende afgrøder af samme sort.  

En anden tabel i opgørelsen samler sorter med høj markresistens eller som kun er svagt modtagelige. Disse sorter er formelt ikke fuldt resistente, men vil kunne yde en væsentlig beskyttelse mod kartoffelbrok. 

Endelige er der en tabel, der samler sorter af stivelseskartofler med relevans for Danmark. Et appendiks til opgørelsen lister næsten 1000 kartoffelsorter (både spise- og stivelsessorter) og deres grad af resistens mod kartoffelbrok-patotyperne 1, 2, 6 og 18. Listen indeholder samtlige sorter, hvor det har været muligt at finde oplysninger om resistens mod kartoffelbrok fra Holland, Tyskland og Polen. Mange af sorterne er ikke relevante for Danmark. 

Sidst der blev fundet kartoffelbrok i Danmark var i en enkelt mark med stivelseskartofler i Midtjylland i 2016, men da svampens sporer kan holde sig i hvilefase i cirka 30 år, er problemet ikke nødvendigvis væk. 

Fakta om kartoffelbrok

• Kartoffelbrok er en svampesygdom, der i naturen angriber planter i natskyggefamilien men i landbruget kun angriber kartofler.
• Det latinske navn er Synchytrium endobioticum.
• Sygdommen er ikke skadelig for mennesker.
• Kartoffelbrok kan spredes med inficeret jord og smittede kartofler samt med fabriksaffald i form af vaskevand, jord og andre restprodukter fra stivelses- og pulverproduktionen. Det kan dog ikke spredes via det forarbejdede stivelsesmel eller kartoffelpulver.
• Har man mistanke om kartoffelbrok er man forpligtet til at kontakte Landbrugsstyrelsen.

Yderligere oplysninger

• Læs mere om kartoffelbrok på Landbrugsstyrelsens hjemmeside her.
• Læs svaret til myndighederne ”Redegørelse for kategorisering og bestemmelse på europæisk plan af kartoffelsorters resistens overfor Synchytrium endobioticum (kartoffelbrok)” her.

Kontakt
Sektionsleder, professor Mogens Nicolaisen
Institut for Agroøkologi, AU
Email: mn@agro.au.dk
Telefon: 8715 8137