Frugttræer og høns i skøn forening, og grise i læ for solen under poppel eller energipil. Det er det klassiske billede på skovlandbrug, hvor træer og buske integreres på marker blandt husdyr.  Skovlandbrug er ikke særlig udbredt i Danmark, hvilket bl.a. kan skyldes, at det i dag ikke er muligt at få støtte specielt til skovlandbrug her i landet.  

I forbindelse med udformningen af den nye landbrugspolitik i EU ser det dog ud til at ændre sig. Landbrugsstyrelsen har derfor bedt DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om dels at vurdere effekter af skovlandbrug på miljø, klima og biodiversitet; herunder hvor store disse er, og komme med bud på minimumskriterier, der kan sættes i forhold til støttereglerne.

Resultatet af forespørgslen er to besvarelser, der er udarbejdet af forskere fra Institut for Agroøkologi, Institut for Fødevarer og Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Effekter afhænger af konkret dyrkningssystem

Forfatterne til besvarelserne slår fast, at skovlandbrug som koncept er et bredt begreb, der dækker forskellige kombinationer af land- og havebrug med meget forskelligartede træer/buske og med forskellige produktionsformål for øje. Derfor er det også vanskeligt at vurdere effekterne på økosystemet generelt. Professor Tommy Dalgaard fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har været en af tovholderne på opgaven. Han forklarer:

- Overordnet kan skovlandbrug, hvis det udformes og passes optimalt, have positive effekter på både miljø, klima og biodiversitet, og samtidig kan vi oven i hatten forvente en øget dyrevelfærd ved at kombinere skovlandbrug med husdyr på friland. Men det skal understreges, at effekterne afhænger af det konkrete dyrkningssystem.

I forhold til biodiversitet vurderer forskerne, at skovlandbrug vil øge den genetiske, strukturelle og funktionelle variation i habitater på dyrkningsarealet. Det giver mulighed for øget udbud og diversitet over tid af føde, ly og læ, levesteder, ynglesteder og sikrer arters mulighed for at udleve deres naturlige adfærd. Det øger faunabiodiversitet for både pattedyr, fugle og insekter.

Samtidig vil skovlandbrug også have en effekt på miljøet ved at mindske jorderosion, øge jordens frugtbarhed og reducere tab af næringsstoffer. Derudover forventer forskerne, at skovlandbrug vil øge kulstofbinding i jord og i stående plantemasse eks. træstammer, samt forbedre mikroklimaet gennem skygge for græssende dyr. Desuden viser en del studier, at den samlede produktion af biomasse i nogle tilfælde kan øges.

Scenarier for skovlandbrug i Danmark

Forskerne er også blevet bedt om at gennemgå og vurdere fire scenarier for skovlandbrug. Scenarierne dækker fire økologiske produktioner, med forskellige kombinationer af plante- og frugtavl, grønsagsproduktion og husdyr på friland i kombination med træer og buske.

Ifølge forfatterne til besvarelserne er der især åbenlyse fordele ved at kombinere skovlandbrug og husdyrhold på friland. Det gælder både grise og gæs, men tilsvarende positive effekter vil også kunne opnås, hvis man kombinerer skovbrug med drøvtyggere som køer, får og geder eller heste og kaniner, der alle er bedre til at udnytte energien fra græs og blade.

- De fire scenarier er i deres nuværende form ikke lavet med det formål at sikre en optimeret effekt på miljø, klima eller biodiversitet. Det er derfor også meget sandsynligt, at man vil kunne opnå endnu større effekter, hvis man bevidst designer og optimerer systemer med det formål for øje, siger Tommy Dalgaard.

Minimumskriterier for at opnå de ønskede effekter af skovlandbrug

Men hvilke kriterier skal landmanden så leve op til for at kunne modtage støtte? Her vurderer forskerne, at simple kriterier koblet til hhv. husdyr og ikke-husdyrbaserede systemer vil være en mulighed.

I skovlandbrug, hvor der er husdyr på friland, afhænger effekten på kvælstoftab af, hvor stor en del af dyrenes gødning, der afsættes på arealet med træer. Her foreslår forskerne, at man placerer træerne i to eller flere zoner frem for én, eller placerer træerne midt i folden med foder og vand på hver side af træzonen.

- Hvis man blot planter få træer i hver fold, vil det formentlig forbedre dyrenes mulighed for at skygge markant, men det vil ikke give den samme synergi med næringsstof- og kulstofoptag og beskyttelse mod erosion. Derfor er det også hensigtsmæssigt at stille krav om en vis balance mellem antal dyr og tæthed af træer. Det kunne eksempelvis være et krav om træer på mindst 20 procent af arealet og et maksimum husdyrtryk, der følger gældende regulering, siger Tommy Dalgaard.

Seniorforsker Martin Jensen fra Institut fra Fødevarer på Aarhus Universitet har ligeledes været en af kræfterne bag besvarelsen.

Han supplerer

 - Hvis det drejer sig om skovlandbrug, hvor der er et miks af landbrug og bæravl, er det også størrelsen på det plantedækkede areal, der påvirker effekterne. Det er mest oplagt at målrette tilskud til skovlandbrug, hvor rækkeafstanden er mellem fire og ti meter mellem bærbuske. Hvis afstanden mellem planterne er mindre, er det reelt en bærplantage med for lidt input af landbrug, og hvis afstanden er større, bliver bidraget fra buskene for lille til at give væsentlige effekter på miljø, klima og biodiversitet.

Forskerne foreslår desuden, at der stilles minimumskrav til opnåelse af god biodiversitet, f.eks. ved at kræve, at 10 procent af arealet holdes uforstyrret. Desuden kunne der stilles specifikke krav til afgrødediversitet og blomstrende planter gennem hele sæsonen, og at tætheden af dyr vurderes i forhold til arealet.

Yderligere information

• Download besvarelsen: Scenarier for skovlandbrug i Danmark - effekter på miljø, klima og biodiversitet
• Download besvarelsen: Effekt af skovlandbrug på miljø, klima og biodiversitet

Besvarelserne er udarbejdet som en del af aftalen mellem DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Kontakt

Professor Tommy Dalgaard
Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
E-mail: tommy.dalgaard@agro.au.dk
Mobil: 2070 6132
Telefon: 8715 7746

Seniorforsker Martin Jensen
Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
Mail: martin.jensen@food.au.dk
Telefon:  8715 8331
Mobil:  4059 4286

Seniorforsker Beate Strandberg
Institut for Bioscience
Mail: bst@bios.au.dk
Telefon: 87158841
Mobil: 3018 3151