Lattergas (N2O) fra gødning i landbruget udgør op mod 6-7 % af den globale menneskeskabte drivhusgasudledning. Indtil nu har udfordringer med både at måle og beregne lattergasudledning betydet, at man har været nødt til at benytte meget forenklede beregningsmetoder, der ikke tilskynder landmændene til at gøde deres marker på måder, der minimerer udledningen af lattergas til atmosfæren. Desuden har mangel på standardiserede metoder og faciliteter til afprøvning af nye teknologier besværliggjort udviklingen og indførelsen af lovende nye løsninger, der kan mindske lattergasudledningen. 

“Løsningerne findes, vi skal bare have bekræftet deres potentiale og fremskyndet deres implementering. SmartField har potentialet til at sikre betydelige ændringer på flere niveauer, fra individuelle bedrifter til lovgivning og regulering, hvilket muliggør en potentiel reduktion på 20-30 % i N2O-udledningen fra danske landbrugsmarker inden 2030 (sammenlignet med de nuværende niveauer),” siger Claus Felby, Senior Vice Præsident i Novo Nordisk Fonden. 

For at imødekomme det presserende behov for nye kvælstofteknologier og løsninger, som landmændene kan indføre med henblik på at nedbringe lattergasudledningen fra landbruget, har Novo Nordisk Fonden givet en bevilling på op til 134 millioner kroner over de næste fem år (2024-2029) til etablering af en innovationsplatform kaldet ‘SmartField’. SmartField har til formål at afprøve og verificere kendte og nye løsninger i form af dyrkningsmetoder, gødskningsteknologi og for eksempel lovende biologiske produkter, der begrænser udledningen af N2O. Projektet ledes af Danmarks Teknologiske Institut (DTI) og Aarhus Universitet er en af samarbejdspartnerne i projektet.  

Aarhus Universitets rolle 

Aarhus Universitet er trukket i den faglige førertrøje i Smartfield-projektet. Professor og leder for Land-CRAFT – Center for Landscape Research in Sustainable Agricultural Futures - Klaus Butterbach-Bahl indtager rollen som videnskabelig leder af projektet, og vil være med til at sikre projektets fremdrift og implementering af de nyeste teknologier og forskningsresultater. Derudover står Institut for Agroøkologi i spidsen for flere af projektets arbejdspakker: 

1. WP1 - Field Measurement Infrastructure: Christian Dold fra Institut for Agroøkologi leder denne pakke sammen med Ann Britt Værge fra DTI. Arbejdspakken fokuserer på etablering af måleinfrastruktur og super sites til kontinuerlig dataindsamling. 

2. WP2 - Data Assimilation and Modelling Hub: Diego Abalos fra Institut for Agroøkologi leder denne pakke, som udvikler et modellering af kvælstofstrømme og lattergasemissioner baseret på feltdata til præcise estimater af N2O-udledning. 

3. WP3 - Science Policy Practice Interface: Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi står i spidsen for denne pakke, som skal skabe et forum for dialog og samarbejde mellem forskere, beslutningstagere og landmænd. Morten Graversgaard leder Science Policy Practice Forum, mens Martin Hvarregaard Thorsøe står for udviklingen af et MRV-system (Monitorering, Rapportering og Verifikation).  

 Samarbejde på tværs af sektorer 

SmartField er baseret på en Triple Helix-model, hvor den akademiske verden, industrien og den offentlige sektor arbejder tæt sammen. Projektet involverer også Københavns Universitet, Colorado State University og SEGES Innovation, hvilket sikrer en tværfaglig tilgang og international vidensdeling. 

“Nedbringelse af udledningen af lattergas fra landbrugsjorder er et kerneelement i den grønne omstilling af dansk landbrug. Vi tror på, at SmartField-platformen vil blive et afgørende værktøj til at identificere løsninger til at reducere lattergasudledningen, ideelt set uden at gå på kompromis med udbytter i marken,” siger Jacob Jensen (V), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. 

”Indsatsen mod klimakrisen kan også styrke udviklingen af ny viden og teknologier. Landbrugssektoren forventes at bidrage med næsten halvdelen af de danske nationale drivhusgasudledninger i 2030, så det er afgørende, at vi arbejder på at reducere disse udledninger. SmartField-projektet er et meget interessant skridt hen imod at nå klimamålene for landbruget,” uddyber klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M). 

SmartField sigter mod at reducere N2O-udledningen fra dansk landbrug med 20-30% inden 2030, uden at kompromittere landbrugets produktivitet eller øge udledningen af kvælstof til miljøet. Projektet vil også skabe bedre datamodeller, der kan bruges til fremtidig lovgivning og incitamentstrukturer, samt styrke landmændenes muligheder for at implementere klimavenlige gødningspraksis. 

Med Aarhus Universitet som faglig leder og samarbejdet mellem alle projektets deltagere kan SmartField blive en vigtig brik i Danmarks grønne omstilling.