Alternative løsninger til vækststandsning af kartofler
Et nyt projekt støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) vil udvikle og undersøge alternative løsninger til vækststandsning af kartofler, som også skal bidrage til den grønne omstilling af landbruget.
Kartofler er en vigtig afgrøde i dansk landbrug. I alt blev kartofler dyrket på ca. 56.000 hektar i 2021. Kartoflen er ikke kun højt værdsat på de danske middagsborde, det er også en højværdiafgrøde, som forarbejdes og generer mange arbejdspladser og har en eksportværdi på ca. 3. mia. kr. Lægge-, proces- og spisekartofler, samt en mindre andel af stivelseskartoflerne, lagres inden anvendelse. Det svarer til ca. halvdelen af de dyrkede kartofler i Danmark. For at kunne lagre kartofler, er det nødvendigt at standse væksten forud for høst. Det gør man for at sikre, at kartoflerne er ensartet skindfaste og dermed lagerfaste.
”Vækststandsning af kartofler skal ske hurtigt, så man undgår genvækst eller umodne knolde, som kan føre til forskellige sygdomme og råd under lagringen. Indtil 2019 brugte man diquat til nedvisningen, men fra 2020 er anvendelsen af diquat forbudt i EU. De to sidste år er der givet dispensation til brug af diquat i kartofler til lagring, men det ændrer ikke ved, at der nu er et akut behov for at udvikle og undersøge alternative løsninger,” fortæller professor og sektionsleder Per Kudsk fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Risici ved mekanisk vækststandsning
I et nyt GUDP-projekt vil forskere fra Aarhus Universitet sammen med rådgivere fra bl.a. SEGES og en række private firmaer finde alternative løsninger på problematikken. TERMINATOR, som det nye projekt kaldes, vil specifikt fokusere på at færdigudvikle en innovativ mekanisk metode, som vil kunne bidrage til den grønne omstilling, dansk landbrug står overfor.
”En mekanisk vækststandsning kommer måske ikke helt uden risici,” forklarer Per Kudsk, ”for eksempel frygter man en større spredning af sortbenssyge eller knoldsmitte med kartoffelskimmel, når man vækststandser med mekaniske metoder.”
Derfor vil forskerne bag TERMINATOR undersøge sammenhængen mellem vækststandsningsmetode og forekomsten af disse sygdomme for at finde holdbare løsninger.
TERMINATOR projektet har i alt fire formål:
- at færdigudvikle en effektiv mekanisk metode til vækststandsning og dokumentere effekten
- at undersøge mulighederne for at anvende salt og flydende ammoniak til vækststandsning
- at kortlægge risikoen for øget forekomst af sygdomme ved mekanisk vækststandsning
- at formidle projektets resultater til danske kartoffelavlere og dermed bidrage til at fremtidssikre dansk kartoffelproduktion og de tilknyttede arbejdspladser
Åbent hus og markdemonstrationer
Udover udviklingsdelen har TERMINATOR projektet også en demonstrationsdel. Her vil forskerne benytte markdemonstrationer til at sammenligne projektets metoder og andre alternative metoder til vækststandsning i kartofler side om side med de metoder, som avlerne anvender i dag. Resultaterne vil løbende blive publiceret og fremvist på åbent hus-arrangementer med henblik på at sikre en hurtig indlejring i praksis.
Supplerende oplysninger | |
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger: | |
Samarbejdspartnere: | Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, SEGES, MSR Plant Technology, KMC, AKV-Langholt, Danespo, , Johannes Mertz og Envo-Dan. |
Finansiering: | Projektet er finansieret af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) |
Bevilget beløb: | 5.086.397 kr. |
Projektperiode: | 01.01.2022 – 31.12.2024 |
Kontakt: | Professor og sektionsleder Per Kudsk, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 22283382 eller mail: per.kudsk@agro.au.dk |