Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Anti-resistens strategier er vigtige i fremtidens bekæmpelse af Septoria

Fungicidresistens i Septoria i vinterhvede breder sig i Europa, og forskere fra Aarhus Universitet har fundet et mønster i spredningen ved at undersøge prøver fra forskellige nordeuropæiske lande. Prøver fra Danmark og Sverige viser, at der igennem de seneste cirka 10 år har været en stor stigning i resistens mod de mest gængse fungicider.

30.09.2020 | Camilla Brodam

Foto: AU Flakkebjerg

Zymoseptoria tritici forårsager hvedegråplet, også kaldet septoria, som er den mest dominerende svampesygdom hos hvede i Nordeuropa. Septoria kan volde store skader i hvedemarker og påvirke landmandens udbytte negativt. Bekæmpelse af sygdommen er meget afhængig af fungicider indenfor gruppen af azoler. Brugen af fungiciderne er steget støt siden deres introduktion omkring 1980'erne, og azoler har været de mest anvendte fungicider i de seneste 20 år. I to uafhængige projekter har forskere fra blandt andet Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet undersøgt udviklingen af fungicidresistens i prøver fra Danmark og Sverige foretaget hos AU i Flakkebjerg siden 2012 og prøver fra Estland, Letland, Litauen og Finland, for at undersøge resistenstrykket i disse lande. Undersøgelserne i de baltiske lande er med til at skabe et billede af, hvordan resistensen overfor azoler har bevæget sig i Europa. 

”Ved at undersøge prøver in vitro (red: i laboratoriet) og med DNA baserede metoder har vi afdækket de mekanismer, der forårsager resistens. Dette har gjort det muligt for os at opdage, hvordan resistensen bevæger sig i et helt specifikt geografisk mønster. De to projekter understøtter hinanden rigtig fint, og resultaterne bekræfter samme udvikling,” fortæller postdoc Thies Marten Heick fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.  

Fra vest mod øst

Ifølge forskerne bevæger resistensen sig fra Irland i vest og så langsomt mod øst. Et af formålene med projektet, der tager udgangspunkt i de baltiske lande, var netop at få bekræftet bevægelsesmønsteret. 


”For det meste starter resistensen i Irland eller Storbritannien, fordi vejrforholdene her er helt optimale for svampen. Her er klimaet meget fugtigt og gunstigt for septoria, og så sprøjter de irske landmænd mere end de danske. I et tidligere projekt har vi haft forsøg i mange forskellige lande, og der opdagede vi gradienten fra vest mod øst (Red: Læs mere om det projekt her). Det resultat blev bekræftet af vores nye målinger i de baltiske lande, hvor resistensen så småt er begyndt at vise sig, mens vi har set en større grad af resistens længere vestpå,” forklarer Thies Marten Heick. 

Forskerne har primært fokuseret på azoler, som er aktivstoffer i de fungicider, der hovedsageligt sprøjtes med i Danmark. 

”Forsøg i de baltiske lande og Finland viser, at der indtil nu har været en rigtig god effekt af azoler. Men nu begynder resistensen også så småt at vise sig her,” fortæller Thies Marten Heick. 

Referencemålinger fra 2014 for de fire lande, er blevet sammenlignet med nye målinger for 2018, hvor forskerne kunne se en ændring både i in-vitro målinger og en øget forekomst af specifikke mutationer, som forårsager resistens. Det passer ind i de tidligere studier, og er med til at slå fast, at der er findes en gradient af resistens fra vest mod øst.

Molekylære ændringer forårsager resistens

Institut for Agroøkologi har igennem mange år undersøgt prøver fra Danmark og Sverige for resistens mod fungicider. 

”Efter i flere år at have testet for resistens mod fungicider i forhold til septoria, kender vi nu til de mekanismer, der ændrer sig genetisk i svampen, så den bliver resistent mod azolerne. I vores andet projekt har vi taget et tilbageblik på vores resistenstest fra Danmark og Sverige, for at se, hvad der rent faktisk sker på et molekylært niveau, så vi måske kan undgå resistens i forhold til de nye fungicider, der efterhånden dukker op på markedet,” forklarer Thies Marten Heick. 

Formålet med det dansk-svenske projekt er et finde ud af, hvordan resistensen opstår, så det er muligt at styrke principperne omkring anti-resistenshåndering, så både nye og gamle midler mod septoria kan få en forlænget effektiv levetid. 

”Selvom vi har problemer med resistens, så kommer der ind imellem nye produkter på markedet, men risikoen for at der opbygges resistens også i forhold til nye midler er noget, vi skal tage os i agt for.  Vi er ganske enkelt nødt til at tænke i anti-resistens strategier helt fra begyndelsen, så vi kan sikre os, at der ikke hurtigt opbygges en resistens for de midler, som introduceres. Vi håber, at vi med de forskningsprojekter kan få kastet lidt lys over, hvor vigtige anti-resistens strategierne er, så vi fortsat i fremtiden bedre kan bekæmpe septoria i hvede,” fortæller Thies Marten Heick. 

Bag om forskningen

Samarbejdspartnere

Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Estonian Crop Research Institute i Estland, INRAe i Frankrig, Seges i Danmark og Jordbruksverket i Sverige.

Financiering

Forskingen bag ”Fungicide Sensitivity Shifting of Zymoseptoria tritici in the Finnish-Baltic Region and a Novel Insertion on the MFS1 Promoter” er finansieret af ECRI grant PA1-RUP-031 og ASTRA grant “Sordiaretus.”
Forskningen bag “Reduced field efficacy and sensitivity of demethylation inhibitors in the Danish and Swedish Zymoseptoria tritici populations” er finansieret af erhvervsmidler fra Jordbruksverket, BASF SE, Bayer CropScience og Syngenta.

Interessekonflikter

Ingen

Læs mere

Du kan læse de to publikationer: ”Fungicide Sensitivity Shifting of Zymoseptoria tritici in the Finnish-Baltic Region and a Novel Insertion on the MFS1 Promoter” som er skrevet af Andres Mäe, Sabine Fillinger, Pille Sooväli og Thies Marten Heick. Og “Reduced field efficacy and sensitivity of demethylation inhibitors in the Danish and Swedish Zymoseptoria tritici populations” som er skrevet af Thies Marten Heick, Niels Matzen og Lise Nistrup Jørgensen. 

Kontakt

Postdoc Thies Marten Heick, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: 20782357. E-mail: thiesm.heick@agro.au.dk

Forskning, Agro, DCA