Aarhus Universitets segl

Arealer til græsproduktion skal vælges rigtigt

Ved omlægning af landbrugsarealer fra korn til græs opnår man mest miljøgevinst ved at vælge områder, der er i nærheden af eksisterende natur eller følsomme vandmiljøer, indikerer et nyt studie.

Ved omlægning fra dyrkning af korn til dyrkning af græs til biomasse, kan det betale sig at vælge de mest egnede arealer, som ofte ligger i nærheden af naturområder. Foto: Janne Hansen
Ved omlægning fra dyrkning af korn til dyrkning af græs til biomasse, kan det betale sig at vælge de mest egnede arealer, som ofte ligger i nærheden af naturområder. Foto: Janne Hansen

En ændring fra dyrkning af korn til dyrkning af græs er godt for miljøet – men hvor i landskabet er det bedst at gøre det? Ifølge forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet kommer det an på, om man tager mest hensyn til forbedring af natur og vandmiljø eller mængden af biomassen og nødvendigt landbrugsareal – eller en kombination af de to. Forskerne har udviklet en metode, der gør det muligt at optimere udpegningen.   

Næsten to tredjedele (63 procent) af Danmarks areal er intensivt dyrket landbrug. Landbruget udfordrer vandmiljøet, klimaet og miljøet. Belastningen fra landbruget kan dog reduceres, hvis noget af landbrugsarealet lægges om fra dyrkning af korn til dyrkning af græs til bioraffinering.

Græs gør godt på mange måder

Produktion af græs fører til mindre udledning af kvælstof til vandmiljøet og mindre udledning af drivhusgasser. Derudover kan græs forarbejdes til grøn protein i et bioraffineringsanlæg og erstatte noget af det sojaprotein, som vi importerer fra udlandet. Det vil føre til miljøgevinster i de lande, hvor sojabønnerne produceres.   

Det er dog ikke ligegyldigt, hvilke områder der omlægges fra korn til græs, hvis man eksempelvis vil undgå at ødelægge eksisterende velfungerende økosystemer. Så hvordan identificerer man de bedst egnende landbrugsområder til omlægning? Det har forskere fra Institut for Agroøkologi undersøgt.

Tre scenarier for omlægning til græs undersøgt

Forskerne analyserede tre forskellige scenarier med varierende niveauer af gødskning både for at undersøge mulighederne for en målrettet udpegning og for at vurdere, om der opnås miljømæssige fordele ved denne proces.

De tre biomasse-scenarier i undersøgelsen var:

  1. Opnåelse af tre mio. tons tørstof fra økologiske, ikke-gødskede kløvergræsmarker
  2. Opnåelse af fem mio. tons tørstof fra græsmarker gødsket med 300 kg N/ha
  3. Opnåelse af fem mio. tons tørstof fra græsmarker gødsket med 450 kg N/ha

De områder i Danmark, der blev udpeget til omlægning, var udvalgt på grundlag af kvælstofbelastning på kystvandmiljøet og et indeks som udtryk for værdien af den omgivende natur. Udpegningerne skete trinvist, indtil målene for biomasse var opnået.

60 procent af kvælstofmålet kan opnås ved målrettet omlægning

I alle tre scenarier var de områder, der blev udvalgt til omlægning, i nærheden af eksisterende natur og  havde en høj kvælstofbelastning til vandmiljøet..

For at opnå biomasse-målet i scenarie 3, dvs. produktion af fem mio. tons. tørstof med 450 g N/ha, fandt forskerne, at der skal bruges 23 procent af Danmarks nuværende landbrugsjord. Tilsvarende vil det kræve 28 procent af det nuværende landbrugsareal til at producere fem mio. tørstof med kun 300 kg N/ha (scenarie 2), og 24 procent af det nuværende landbrugsareal til at producere blot tre mio. tørstof men uden gødskning (scenarie 1).   

Selvom der skal omlægges mindre areal i scenarie 3, er alt ikke fryd og gammen, da der er en højere kvælstofbelastning af vandmiljøet sammenlignet med scenarie 2. Med scenarie 2 er det muligt at opnå 50-60 procent af det nationale mål om at reducere kvælstof med 13000 t sammenlignet med 21-28 procent for scenarie 3.    

De landkort, som forskerne har udarbejdet, har altså vist, at med omlægning fra korn til græs på 24-28 procent af Danmarks landbrugsareal kan vi både komme langt med at opfylde det nationale mål om at reducere udledning af kvælstof til fjordene – med op til 8536 t kvælstof pr. år –, få en forbedring af den lokale natur samt producere græs, der kan erstatte importerede proteinafgrøder.

- Man kan ikke på grundlag af denne undersøgelser lave konkrete handlingsplaner, men de områder, som har stor potentiale for at opnå flere fordele på en gang, kunne bruges som udgangspunkt til at undersøge stederne yderligere til en målrettet implementering, siger postdoc Mette V. Odgaard fra Institut for Agroøkologi og en af forskerne bag undersøgelsen.


Yderligere oplysninger  

Læs forskernes videnskabelige artikel “Targeted grassland production – A Danish case study on multiple benefits from converting cereal to grasslands for green biorefinery” her.

Læs om mere om græs til bioraffinering på hjemmesiden for CBIO Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi.

Postdoc Mette V. Odgaard
Institut for Agroøkologi, AU
Email: mette.vestergaardodgaard@agro.au.dk
Telefon: 8715 4776