Biochar - også kaldet biokul - er betegnelsen for det faste restprodukt, der er tilbage, når biomasse som halm eller flis bliver afgasset ved pyrolyse. Processen foregår ved høj temperatur uden ilt, og efter pyrolysen indeholder biokullet stadig mellem 10-50 % af den oprindelige biomasses kulstof. På et webinar i forbindelse med Plantekongres 2022 vil Lars Elsgaard, der er lektor på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet forklare, hvordan biokul kan anvendes til at forbedre jordens opbygning af kulstof, samt hvorfor biokul kan anvendelse som et klimavirkemiddel.

Kulstoflagring og drivhusgasser

En af fordelene ved at tilføre biokul til jorden er, at det øger lagringen af kulstof i jorden, fordi biochar er meget langsomt nedbrydeligt. Det betyder at udledningen af CO2 til atmosfæren bliver mindre.

”Biokul er en måde, hvorpå vi kan omdanne den CO2 som planter har optaget fra atmosfæren til en stabil kulstofform, som kun ganske langsomt vil blive genudledt som CO2 til atmosfæren, måske over en periode på mange hundrede år,” siger Lars Elsgaard, og fortsætter: ”Derudover har biokul en række fordele for jordens frugtbarhed, hvilket særligt ses på udpint jord, men biokul kan også medvirke til at nedsætte udledningen af lattergas, der er en meget stærk drivhusgas”.

Men hvordan fungerer biokul faktisk i jorden, og hvilken effekt har det på jordmiljøet og de processer, der danner drivhusgasserne? Det vil Lars Elsgaard fortælle om på sit webinar, der bliver afholdt torsdag d. 13. januar 2022 kl. 16.15 – 17.00.

Effekter på jordmiljøet

Foruden at have potentiale som klimavirkemiddel har biokul har en række øvrige effekter på jordmiljøet, både hvad angår fysiske, kemiske og biologiske egenskaber.

Det har nemlig vist sig, at nogle typer biochar kan medvirke til at forbedre jordens luftskifte og transportprocesser. Det kan også være med til at øge jordens evne til at tilbageholde vand og næringstoffer i rodzonen, hvilket potentielt kan forbedre udbyttet.

Samtidig kan biochar påvirke levevilkårene for de mange mikroorganismer i jorden, der bidrager til at opretholde vigtige funktioner i jordens økosystem. Forståelsen af samspillet mellem biokul og jordens biologi vil på webinaret blive belyst af Lektor Dorette Müller-Stöver, Københavns Universitet.

Stor interesse for biokul

De mangeartede og generelt positive effekter af biokul på jordens økosystem og drivhusgas-balance har medført en stigene videnskabelig og praktisk interesse for anvendelse af biokul på landbrugsjord. Der udestår dog stadig en række udfordringer inden storstilet anvendelse af biokul til landbrugsjord kan blive et fremtidigt scenarie for reduktion af drivhusgasemissioner fra landbruget. Nogle af udfordringerne relaterer sig til landtidseffekter på jordens økosystem, som endnu er dårligt belyst, ligesom det er vigtigt at understrege, at biokul er en samlet betegnelse for produkter dannet ved pyrolyse af biomasse. Afhængigt af typen af biomasse og procesbetingelserne ved pyrolysen, kan det dannede biokul have forskellige egenskaber, som må karakteriseres for det enkelte produkt.

Hør meget mere på webinaret ”Biochars effekt på landbrugsjorden” torsdag d. 13. januar 2022 kl. 16.15 – 17.00. Indlægstitlerne er: ’Effekt af biochar på jordens biologi’ og ’Biochars effekt på opbygning af jordens kulstof og som klimavirkemiddel’.

Virtuel Plantekongres

Dette webinar er en del af Plantekongres 2022. Igen i år er bliver Plantekongressen afholdt virtuelt på grund af Covid-19 pandemien. Men indholdet er stadig det samme, nu kan du blot følge de mange spændende oplæg hjemme fra stuen, når de afholdes som webinarer. Udover dette webinar kan du høre om:

• Ændringer i kulstofindhold i dansk landbrugsjord – De nyeste tal for dansk landbrugsjords kulstofindhold præsenteres. For mineraljordene er data fra kvadratnettet. På lavbundsjordene er der også foretage nye målinger af tørvedybde og kulstofindhold.
   
• I mål med nul-emissioner – Produktion af gødning og lattergasemissioner fra marken er tunge poster i kornafgrøders klimaaftryk. Hør om en ny strategisk indsats for at reducere drivhusgasemissioner fra planteproduktionen og om, hvordan du kan reducere emissionerne i marken ved hjælp af nye dyrkningsstrategier.  
   
• Sygdomme i kornafgrøder – Få præsenteret de nyeste forsøgsresultater og strategier for bekæmpelse af svampesygdomme i korn. Hør også, hvordan de nye svampemiddel Balaya klarede sig over for Septoria i vinterhvede i 2021, og få et bud på fremtidens anvendelse i vinterhvede. Derudover er der fokus på svampebekæmpelse i andre kornafgrøder.

Læs mere om Plantekongres 2022, se det nye program og tilmeld dig på www.plantekongres.dk