Byggeri er en stor og ressourcekrævende synder i det globale klimaregnskab. Problemet er, at mange byggematerialer består af knappe ressourcer. Samtidig er produktionen CO₂-tung og belaster miljøet.

En række forskere fra danske universiteter har derfor undersøgt, om halm, hør, tang og andre biogene ressourcer kan erstatte de mere konventionelle byggematerialer som beton, stål, tegl og mineraluld, så udledningen af CO₂ fra byggeriet kan mindskes - og svaret er positivt.

Biogene byggevarer er velegnede til byggeri - og de nødvendige biogene ressourcer kan vi selv dyrke i Danmark i store mængder, så der er tilmed basis for et nyt eksporteventyr.

Halm kan isolere fremtidens huse og lagre CO₂

Uffe Jørgensen, der leder Center for Cirkulær Bioøkonomi (CBIO), på Aarhus Universitet, har bidraget til undersøgelsen på landbrugsområdet.

Han vurderer, at der er et stort uudnyttet potentiale i forskellige landbrugsråvarer, primært halm, som kan anvendes til at fremstille forskellige isoleringsplader:

- Halm opfanger CO₂ fra atmosfæren og ved at lade det indgå i byggeri, som har en lang levetid, kan man lagre kulstoffet i mange år til gavn for klimaet. Det kan desuden tælle med i vores klimaregnskab, da halm fint kan dyrkes her i landet, siger han:

- Og til forskel for træ, hvor CO₂ optages over mange år, inden materialet indgår i et byggeri, så optager halmen CO₂ samme år, som det kan omdannes til byggemateriale - og allerede året efter kan der så igen dyrkes halm til byggeri på samme areal.

Det er dog fortsat et stykke vej i udviklingsarbejdet før halm kan indgå i gængse byggematerialer som MDF-plader. Til gengæld er den danske tækkebranche allerede gået i gang med at føre den grønne omstilling ud i livet:

- En gruppe tækkemand og landmænd er gået sammen om at producere elefantgræs til at erstatte en del af de tagrør, som ofte importeres fra Kina, for kvaliteten af elefantgræs er lige så god - og man kan tilmed dyrke det på grundbeskyttelsesarealer, fordi der er en meget lille nitratudvaskning, så det giver nye muligheder, fortæller Uffe Jørgensen.

Ud over halm og elefantgræs, så er der også muligheder i hamp og hørfibre, der allerede findes på markedet for isoleringsmateriale.

Muslinger kan indgå i cement og forbedre vandmiljøet

Annette Bruhn, seniorforsker på Institut for Ecoscience på AU og repræsentant for de marine ressourcer i CBIO, har bidraget til den nye rapport på det marine område, og hun ser et stort potentiale i særligt ålegræs og muslingeskaller.

Her er der nemlig gode muligheder for at skabe gode byggematerialer til gavn for klima og vandmiljø:

- Ålegræs, som bjærges fra stranden, kan bruges til isolerings- og akustikplader. Ålegræs kan ikke høstes, da enge af ålegræs er vigtige økosystemer i de kystnære farvande, men flere steder i landet skyller store mængder af ålegræs op på stranden. Herfra kan det bjærges, naturligvis med hensyntagen til balancen i strandens økosystem.

- I øjeblikket er der fokus på potentialet for at bruge marine virkemidler som et supplement til at fjerne næringsstoffer fra det kystnære havmiljø og herved bidrage til at skabe en god økologisk tilstand i de danske farvande. Her kan udplantning af ålegræs, og dyrkning af både tang og muslinger bidrage. Udplantning af ålegræs i danske farvande tager til i disse år efter succes med udplantninger i blandt andet Horsens Fjord.

For muslingers vedkommende er der potentiale for at udnytte dem som byggematerialer, både som drænende underlag og ved at lade dem indgå i cementproduktionen.

- I øjeblikket udnytter vi ikke det fulde potentiale for dyrkning af muslinger i Danmark, men der er ellers mange gode grunde til at sætte skub i produktionen, fortæller Annette Bruhn:

- Muslinger dyrket i vandsøjlen fjerner næringsstoffer fra vandmiljøet og giver klarere vand. Kødet fra muslingerne er en værdifuld kilde til protein i både foder og fødevarer, og skallerne kan anvendes på flere måder i byggeriet. Det er et rigtig fint eksempel på cirkulær bioøkonomi, hvor tabte næringsstoffer genindvindes og genanvendes og understøtter lokale værdikæder, samtidig med at det skaber forbedringer i havmiljøet

I tillæg til ålegræs og muslinger, så er der også andet godt fra havet, der kan indgå i byggeriet. Blandt andet er der fibre i tang, der kan bruges som bindemiddel i kompositmaterialer, og som allerede udnyttes som geleringsmidler i fødevareindustrien.