En efterafgrøde er en afgrøde, som etableres mellem to hovedafgrøder på landmandens mark. Det kan f.eks. være mellem høst af korn og til den næste vårafgrøde sås. Efterafgrøden vokser derfor på marken fra ca. august og frem til februar/marts. I den periode vil veletablerede efterafgrøder kunne optage næringsstofferne fra jorden og lagre dem til næste vækstsæson. På den måde reduceres kvælstofudvaskningen til vandmiljøet. Efterafgrøder er på den baggrund et af landbrugets effektive virkemidler til at mindske kvælstofudvaskningen. Når efterafgrøden om foråret pløjes ned i jorden vil næringsstofferne igen blive frigivet, og den nye afgrøde vil kunne udnytte dem.

Effektivt virkemiddel

Efterafgrøder giver et øget input af biomasse til jorden og kan derfor bidrage til øget kulstoflagring i jorden, hvilket medvirker til at reducere landbrugets CO₂ udledning og klimabelastning. Men selvom efterafgrøder er effektive til at reducere kvælstofudvaskning, så er de ikke nødvendigvis også et effektivt klimavirkemiddel, idet de både kan reducere og øge lattergasudledningen. En reduktion vil typisk ske under selve vækstperioden, mens udledningen tidligere er vist at stige i forbindelse med nedmuldning af kvælstofrige efterafgrøderester.

Forskere fra blandt andet Institut for Agroøkologi vil i et nyt projekt undersøge efterafgrøders potentiale som klimavirkemiddel. Vurderingen af potentialet som klimavirkemiddel vil blandt andet ske gennem en kortlægning af variationen i biomasseproduktivitet for en række efterafgrøder i almen landbrugspraksis, herunder hvad jordtype, frugtbarhedsniveau og dyrkningshistorie betyder. Miljø- og Fødevareministeriet har bevilget 10.250.000 kr. til forskningsprojektet, der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet og SEGES. Projektleder er professor Lars Stoumann Jensen fra Københavns Universitet.

Efterafgrøder på 25 % af dyrkningsarealet

Stigende miljøkrav har betydet øget areal med efterafgrøder, og SEGES forventer at arealet vil stige til 500.000-600.000 ha i de kommende år. Det vil sige i alt 20-25% af det samlede dyrkningsareal.

Forskerne vil for relevante efterafgrøder måle efterafgrødernes kulstofakkumulation og -afsætning over og under jorden, inkl. i dybe rødder, deres nedbrydning, kulstoflagring og om lattergasudledningen øges eller reduceres efterfølgende, samt betydningen af en række dyrkningsfaktorer. Derudover vil en række dyrkningsscenarier under forskellige klima, jordtype og landbrugspraksis blive analyseret for at udvikle optimale efterafgrødestrategier med maksimal klimaeffekt. Endelig vil der i projektet blive udviklet en satellitbaseret metode til at verificere efterafgrødernes effekt på klimaet. 

Dermed ønsker forskerne via projektet, der har titlen: ”Efterafgrøder og grøngødninger for kulstoflagring og reduktion af lattergasemission (CatCap – Catch Crops for Carbon Capture)”, at forbedre den viden, der er om efterafgrødernes klimaeffekt for om muligt at kunne udnytte dem bedre til at mindske landbrugets klimabelastning.

Yderligere oplysninger

Projektleder og professor Lars Stoumann Jensen, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet. E-mail: lsj@plen.ku.dk, tlf.: +45 3533 3470 

Lektor Lars Elsgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. E-mail: lars.elsgaard@agro.au.dk, tlf.: +45 8715 7674