Julian Nyaga fra Kenya drømte oprindeligt om en karriere inden for medicin. Som en af de bedste elever i gymnasiet forestillede hun sig en fremtid iført en hvid kittel og stetoskop. Medicin var vejen frem for hende. Skæbnen ville noget andet. Det kenyanske optagelsessystem for universitetsuddannelser placerer studerende på uddannelser på baggrund af deres præferencer og akademiske kvalifikationer, men af en eller anden grund gik det galt, da Julian Nyaga skulle tildeles en plads på medicinstudiet. Til trods for hendes fremragende karakterer blev hun ikke optaget. Nu stod hun tilbage med et valg, skulle hun vente på en ny mulighed eller finde en alternativ uddannelsesvej. 

"Jeg var knust," husker Julian Nyaga. "Da mine klassekammerater spurgte, hvad jeg skulle studere, var jeg tilbageholdende med at sige landbrug. Det føltes som en trøstepræmie." 

Ikke desto mindre begyndte Julian Nyaga på en bacheloruddannelse i landbrug ved Jomo Kenyatta University of Agriculture and Technology. I starten var hendes entusiasme begrænset, og hun kæmpede med at finde stolthed over sine studier. Men i løbet af det første semester begyndte tingene at ændre sig. Til sin overraskelse klarede hun sig godt. "Landbrug faldt mig naturligt. Det var ikke bare nemt; det var sjovt," fortæller hun. Opmærksomheden fra hendes undervisere og anerkendelsen som en af de bedste studerende hjalp hende med at genvinde selvtilliden. 

At gribe mulighederne og finde retning 

Efterhånden som Julian Nyagas akademiske rejse udviklede sig, blev hun også mere involveret i aktiviteter uden for studierne. Professorer anbefalede hende til forskellige projekter, praktikophold og konkurrencer, hvilket gav hende mulighed for at arbejde sammen med dygtige forskere inden for landbrug. "Det var inspirerende at møde disse mennesker," siger hun. "Jeg begyndte at tænke, at måske kunne jeg gøre en forskel inden for dette felt." 

Hendes beslutsomhed blev styrket under hendes bacheloruddannelse, da hun besluttede at fortsætte med en kandidatgrad. En underviser opfordrede hende til at søge et tysk DAAD-stipendium, som gav finansiering til hendes studier ved Kenyatta University. Hendes kandidatspeciale fokuserede på bioteknologi og kvælstofhåndtering – et tema, der fortsat præger hendes arbejde i dag. 

"Beslutningen om at specialisere sig i kvælstof kom fra er ønske om at forstå, hvor vigtigt det er," forklarer Julian Nyaga. Kvælstof er et nøgleelement i landbrug, men overforbrug kan føre til miljøpåvirkninger og økonomiske tab for landmænd. "Jeg indså, at jeg ønskede at arbejde på løsninger, der kunne skabe balance, så vi kan optimere brugen af kvælstof uden at gå på kompromis med jordens sundhed eller udbytte." 

Ph.d.-rejsen 

Efter at have afsluttet sin kandidatuddannelse og fået erfaring som forskningsspecialist med fokus på insektbaserede organiske gødningsstoffer, følte Julian Nyaga sig kaldet tilbage til forskerkarrieren. Denne gang satte hun sig for at tage en ph.d. Det førte hende til Aarhus Universitet i Danmark, hvor hun fandt en stilling inden for bæredygtig kvælstofhåndtering, som passede perfekt til hendes mål. 

Hun forsker nu i, hvordan brugen af kvælstofgødning kan reduceres, samtidig med at foderkvaliteten i græsningssystemer bevares. Hun undersøger bælgplantebaserede afgrødeblandinger for at finde plantekombinationer, der både mindsker behovet for syntetisk gødning og forbedrer miljøet.  

"Bælgplanter fikserer nemlig kvælstof naturligt, hvilket betyder, at vi kan reducere vores afhængighed af kunstige gødningsstoffer," forklarer hun. Hendes arbejde strækker sig ud over Danmark og inkorporerer erfaringer fra langsigtede forsøg udført i Canada. 

Udfordringer og triumfer inden for forskning 

Forskning er ikke uden udfordringer, og Julian Nyaga har oplevet sin andel. "Usikkerheden er det sværeste," indrømmer hun. "Man opstiller eksperimenter med hypoteser, men resultaterne kan være uforudsigelige." På trods af forhindringerne skinner hendes optimisme igennem. Hun ser tilbageslag som muligheder for vækst og mener, at selv uventede resultater bidrager til den samlede viden. 

En af de mest givende aspekter ved hendes forskning er dens potentielle indflydelse. Julian Nyagas arbejde tager nemlig fat på presserende globale problemstillinger som klimaforandringer, fødevaresikkerhed og bæredygtige landbrugsmetoder. "Hvis vi kan finde måder at håndtere kvælstof mere effektivt på, hjælper vi ikke kun landmændene; vi beskytter også vores planet for kommende generationer," understreger hun. 

Balancen mellem arbejde og fritid 

At balancere kravene fra en ph.d. med privatlivet er ingen let opgave, men Julian Nyaga har fundet strategier, der fungerer for hende. Hun planlægger sin dag ud fra de timer, hvor hun er mest produktiv, for at arbejde mere effektivt. "Jeg er et morgenmenneske," fortæller hun. "Jeg fokuserer på arbejdet tidligt på dagen og gemmer møder eller sociale aktiviteter til senere." 

Flytningen til Danmark har også vækket hendes nysgerrighed efter nye oplevelser. Julian Nyaga fylder sine weekender med aktiviteter, der genoplader hende – lige fra at prøve vintersport til at udforske danske byer. "At have noget at se frem til holder mig motiveret," siger hun. 

Hvordan ser fremtiden ud? 

Julian Nyagas vision for fremtiden er klar. "Jeg vil gerne blive i forskningen," bekræfter hun. Det tværfaglige i hendes arbejde begejstrer hende, og hun ser uendelige muligheder for innovation. "Der er så meget mere at udforske inden for kvælstofhåndtering og bæredygtige landbrugssystemer. Jeg vil være en del af de løsninger, der former landbrugets fremtid." 

Julian Nyagas rejse fra tøven til passion viser, hvad vedholdenhed og et åbent sind kan føre til. Det, der startede som en uventet afstikker, er blevet til en givende karriere med fokus på at skabe konkrete resultater – ét kvælstofmolekyle ad gangen. 

Kontakt

Julian Nyaga - klik her