Svampen Zymoseptoria tritici forårsager hvedegråplet, også kaldet septoria. Det er den mest dominerende svampesygdom i hvede i Vesteuropa. Især i fugtige vækstsæsoner volder Septoria store skader i de europæiske hvedemarker, og det påvirker naturligvis landmandens udbytte negativt. For at mindske angrebene og tabet, er det almindeligt udbredt at sprøjte med fungicider. De hvedesorter, der dyrkes i Europa, er kun delvis resistente, og en justering i sædskiftet eller en  forsinkelse af såningen afhjælper ikke sygdomsangrebet i væsentlig grad. 

”Septoria svampen producere store mængder smitstof på stubrester i efteråret, som spredes fra mark til mark også over større afstande. Det betyder, at et ændret sædskifte  kun har lille eller slet ingen indvirkning,” forklarer seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen fra Institut for Agroøkologi. 

Intensiv brug af azoler til bekæmpelse af septoria har skabt problemer med resistens, hvilket flere og flere landmænd oplever problemer med. Resistensen ses i forhold til de ”gamle” azoler, som har været på markedet i årtier.  

I et europæisk netværk – Eurowheat - er der udført markforsøg på tværs af 10 forskellige europæiske lande. Her har forskere forsøgt at skabe et opdateret overblik over effekten af azoler  på relevante sygdomme i hvede, både septoria og rust-sygdomme har været inddraget. Dette har svaret på hvor virker produkterne godt, hvordan har effekten udviklet sig over tid, hvor er der de største problemer med resistens og - ikke mindst - er der forskel på effekten af de forskellige aktivstoffer? Forsøgene er udført sammen med samarbejdspartnere i Skotland, England, Polen, Frankrig, Tyskland, Irland, Belgien, Letland, Litauen og Ungarn. Projektet har været støttet finansielt af BASF som producerer og sælger fungicider og er ledet af Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. 

55 markforsøg fordelt over hele Europa

Azoler er stoffer, der virker på mange forskellige typer af svampe. Der findes således mange forskellige azol-produkter, som anvendes indenfor f.eks. medicin og træbeskyttelse, men altså også i landbruget, hvor de indgår i mange fungicider. I landbruget er azoler blandt andet blevet brugt til bekæmpelse af svampesygdomme på blade i hvede i mere end 40 år. Og i dag anses azolerne stadig som en vigtig gruppe, og indgår i mange blandingsprodukter og bekæmpelsesstrategier til trods for de stigende problemer med resistens. 

”Vi udførte i alt 55 markforsøg i perioden 2015-2018, hvor vi i alle år bl.a. testede de fire mest udbredte azoler: epoxiconazol, prothioconazole, tebuconazol og metconazole. I forsøgene fandt vi, at effekten af azolerne generelt varierede meget på tværs af Europa. Vi så også, at effekten  blev reduceret hen over forsøgsperioden,” fortæller Lise Nistrup Jørgensen. 

Hun forklarer endvidere at :

”I gennemsnit beskytter azolerne ca. 60 % mod septoria, men det varierer rigtig meget - ikke bare mellem de forskellige regioner - men også fra år til år. I ca. 30% af vores markforsøg gav azolerne under 50% bekæmpelse af septoria, og i enkelte forsøg fra England, Frankrig og Tyskland viste nogle markforsøg sågar sygdomsreduktioner på under 30%, hvilket må siges at være uacceptable effekter. Selvom der altså er områder, hvor virkningen er udfordret, så kan vi også konkludere, at azolerne stadige er gavnlige i kampen mod septoria i de fleste egne af Europa. Ikke mindst som blandingspartnere – der hjælper med at reducere resistensudviklingen over for andre grupper af fungicider.” 

Ny azol gav højere effekt (ca. 80%)

I to af vækstsæsonerne var en ny azol – mefentrifluconazol - også inkluderet i afprøvningen. Denne azol viste en betydelig højere effekt end de fire ”gamle” azoler.  

”Resultaterne med denne nye azol bekræfter, at der ikke er en klar krydsresistens mellem azolerne, hvilket betyder, at den nye azol ikke hæmmes af de mutationer, som findes i septoria populationen, og som hæmmer effekten af de ”gamle” azoler. Den nye azol er introduceret på markedet fra 2020, og har for nuværende stor betydning for septoria bekæmpelsen i Europa,” fortæller Lise Nistrup Jørgensen.

Brugen af fungicider er kontroversiel og problematisk i forhold til offentlighedens ønske om et lavere forbrug af pesticider.  Dertil kommer, at der forventeligt vil komme yderligere begrænsninger for antallet af godkendte azoler, der er lovlige i EU. Så der er nok af udfordringer at tage fat på, hvis vi fremadrettet på europæisk plan skal klare os med færre fungicider til bekæmpelse af septoria i hvede. 

”Selvom vi oplever en øget resistens overfor azoler flere steder i Europa, giver både de ”gamle” og den nye azol nyttige  effekter mod septoria. Det er som udgangspunkt positivt, men det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage og slappe af. Vi bliver nødt til at fokusere mere på at få en større udbredelse af septora-resistente sorter, som mindsker behovet for sprøjtning. Det er også vigtigt, at vi får indbygget strategier mod fungicidresistens, som kan optimere den måde vi udnytter fungiciderne på, herunder  inkludere færre sprøjtninger, sprøjtning efter behovsvurdering, sprøjtning med blandinger af aktivstofgrupper samt sprøjtning med lave og tilpassede doseringer. Disse elementer skal sikre, at vi også i fremtiden kan dyrke hvede i Europa uden store tab fra septoria,” fortæller Lise Nistrup Jørgensen.