Flerårige afgrødesystemer: En klimasmart løsning for landbruget
Flerårige afgrøde kan være en løsning til både at brødføde en voksende befolkning og reducere klimaforandringer. Et ni år langt forsøg i Danmark viser, at de kan øge mængden af kulstof i jorden samt biomasseudbyttet i forhold til traditionelle etårige afgrøder.
I en verden, der kæmper med udfordringer med at brødføde en voksende befolkning uden det skaber øgede klimaforandringer, er der brug for innovative løsninger i landbruget. Her vil flerårige afgrødesystemer kunne være en løsning på grund af deres større rodmasse, ligesom jorden ikke bliver forstyrret i samme grad, som den gør ved etårige afgrøder. Det kan potentielt løse de nogle af de problemer, vi står overfor. En nylig undersøgelse, der blev gennemført over ni år i Danmark, kaster lys over fordelene ved flerårige afgrøder i forhold til at forbedre jordens kulstoflager og biomasseudbytte i forhold til traditionelle etårige dyrkningssystemer.
Forsøget viste, hvordan flerårige afgrøder påvirker jordens kulstof- (C) og kvælstof- (N) lager. Mens de etårige dyrkningssystemer viste en reduktion i indholdet af kulstof i de øverste jordlag, så viste forsøgene med de flerårige afgrøder en betydelig stigning. Det fremhæver deres evne til at forbedre jordens frugtbarhed og bidrage til mindre klimaændringer.
"Flerårige afgrøder har en særlig evne til at binde kulstof i jorden over længere tid. Det er vigtigt i forhold til at mindske drivhusgaseffekten og dermed mindske klimaforandringer," forklarer ph.d.-studerende Yiwei Shang fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. "Vores fund fremhæver disse dyrkningssystemers potentiale i forhold til at fremme den grønne omstilling."
Bæredygtigt biomasseudbytte
Studiet viste også, at flerårige afgrøder som miscanthus og festulolium kan give lige så meget biomasse som etårige afgrøder som majs. Den biomasse, de producerer, kan bruges til at lave mange forskellige ting, som mad, foder til dyr, brændstof og fibre. De flerårige afgrøder viste også, at deres udbytte kan være stabilt på samme niveau som etårige afgrøder. Det understreger de flerårige afgrøders potentiale til at opretholde høj produktivitet over tid.
"Sammenligningerne af biomasseudbytte og udbyttestabilitet afhænger i høj grad af de udvalgte afgrøders arter, snarere end om de er årlige eller flerårige," bemærker Yiwei Shang. "Vores fund viser i dog, at disse flerårige afgrøder kan opretholde høje niveauer af biomasseproduktion samtidig med at de forbedrer jordens kulstof, hvilket giver en win-win-løsning for landmænd og miljøet."
Lovende for bæredygtigt landbrug
Ved at bruge flerårige afgrøder, som både forbedrer jordens kulstoflagre og opretholder høje biomasseudbytte og –stabilitet, kan landmænd bruge mere bæredygtige metoder, som udover at bekæmpe klimaforandringer også er med til at sørge for, at der er nok mad. Ifølge Yiwei Shang er det nødvendigt med mere forskning, hvis vi skal forstå, mekanismerne bag kulstofbinding i de flerårige afgrødesystemer, og hvor stabilt det organiske kulstof i jorden er.
"Når vi står over for udfordringerne med at føde en voksende global befolkning midt i en tid med klimausikkerhed, kan vigtigheden af bæredygtige landbrugspraksisser ikke overvurderes," bemærker han. "Flerårige afgrødesystemer repræsenterer en lovende strategi for at forbedre fødevaresikkerheden og mindske klimaforandringer."
Med andre ord kan flerårige afgrødesystemer være en lovende vej mod et mere bæredygtigt og klimavenligt landbrug. Beslutningstagere og interessenter inden for landbrugssektoren overvejer strategier for langsigtet fødevaresikkerhed og miljømæssig bæredygtighed, og her kan flerårige afgrødesystemer være en vej at gå.
PUNKTER | INDHOLD OG FORMÅL |
---|---|
Eksterne samarbejdspartnere | Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, CBIO – Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi, og iClimate – Aarhus Universitets Tværfaglige Center for Klimaforandringer. |
Ekstern finansiering | Denne undersøgelse støttes af Aarhus Universitets Forskningsfond (AUFF-E-2019-7-1) og Danmarks Frie Forskningsfond (1127-00015B). Første forfatter blev støttet af China Scholarship Council (CSC, nr. 202006350022). |
Interessekonflikt | Forskerne erklærer, at de ikke har nogle kendte konkurrerende økonomiske interesser eller personlige forhold, der kunne have påvirket arbejdet, der er rapporteret i den videnskabelige publikation. |
Link til videnskabelig artikel | Publikationen "Perennial cropping systems increased topsoil carbon and nitrogen stocks over annual systems – a nine-year field study " er offentliggjort i Agriculture, Ecosystems & Environment. Den er skrevet af Yiwei Shang, Jørgen E. Olesen, Poul Erik Lærke, Kiril Manevski og Ji Chen. |
Kontaktdata | Ph.d.-studerende Yiwei Shang, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. E-mail: ywshang@agro.au.dk |