Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

For lavt estimat for udbredelsen af kulstofrige landbrugsjorde

Der har været anvendt et for lavt estimat af udbredelsen af kulstofrige landbrugsjorde i Danmark. I det hidtidige estimat var det angivet at der er 108.000 ha kulstorrige landbrugsjorde i Danmark. I det korrigerede estimat er der tale om ca. 171.000 ha.

21.11.2019 | Claus Bo Andreasen

Ved kultivering af lavbundsjorde nedbrydes det organisk bundne kulstof. Foto: Mogens Greve

Landbrugsstyrelsen har opdaget en fejl i Aarhus Universitets estimat af udbredelsen af kulstofrige landbrugsjorde med et indhold af organisk kulstof på mere end seks procent. Jorde, som indeholder mere end 12 procent organisk kulstof, kaldes tørvejord.

Ved kultivering af sådanne jorde sker der en nedbrydning af det organisk bundne kulstof, hvilket er årsag til en betydelig udledning af CO2. Landbrugets udledning af CO2 kan derfor begrænses ved at tage disse kulstofrige jorde ud af almindelig landbrugsdrift.

Nyt estimat

I det hidtidige estimat fra de nationale centre DCA og DCE var det angivet, at der er ca. 41.000 ha landbrugsjorder med 6-12 procent organisk kulstof og ca. 67.000 ha landbrugsjorder med mere end 12 procent; i alt ca. 107.000 ha kulstofrige landbrugsjorde i Danmark. Dette estimat er imidlertid forkert.

Det nye estimat er nu på 171.000 ha, fordelt med ca. 98.080 ha jorde med et kulstofindhold på 6-12 procent og 73.523 ha med mere end 12 procent organisk kulstof.

Se kort over topjordens kulstofindhold i Danmark. 

Estimatet for de egentlige tørvejorde, dvs. jorde med over 12 procent organisk kulstof, er således ikke behæftet med fejlskøn. Stigningen fra 67.000 ha til 73.523 ha skyldes ændringer i landbrugsarealet og bedre kortlægningsmetoder.

Det korrigerede estimat er baseret på en kortlægning fra 2014, men der er fortsat tale om et estimat, da kulstofindholdet løbende ændrer sig. Det sker både som følge af landbrugspraksis og som følge af naturlige processer, hvor organisk bundet kulstof opbygges i mættede jorde.

Hvordan er fejlen opstået?

Fejlen kan føres tilbage til en tabel i en rapport fra 2011, hvor der i en grupperingskolonne skulle have stået 3–6 i stedet for >3 og 6–12 i stedet for >6 osv.

Da fejlfortolkningen er sket for flere år siden, er det uklart, hvordan uklarheden i kolonneteksten er opstået, og hvordan det fejlagtige estimat har fået lov at brede sig. En del af forklaringen er, at der på dette tidspunkt primært var fokus på landbrugsjorde med et kulstofindhold på over 12 procent.

- Da det fejlagtige estimat kun berører arealet for 6-12% kulstof har den således i lang tid gået upåagtet hen, siger Mogens H. Greve, der er sektionsleder ved Institut for Agroøkologi og har stået for kortlægningen af de kulstofrige landbrugsjorde. 

Redegørelse for konsekvenser

Landbrugsstyrelsen har bedt DCA og DCE om at redegøre for, hvilke konsekvenser fejlen har for opgørelsen af drivhusgasemissioner fra landbruget. Dette arbejde er nu i gang.

- Mogens H. Greve peger dog også på, at det ny estimat vil give et bedre grundlag for fremtidig udtagning af områder med høje emissioner.

Læs også: Flere muligheder for udtagning af lavbundsjorde

Yderligere oplysninger

Professor og kons. Institutleder Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
E-mail: jeo@agro.au.dk. Mobil: 4082 1659

Seniorforsker Mogens H. Greve, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. E-mail: mogensh.greve@agro.au.dk. Mobil: 2072 6734

DCA, Agro