Forskere advarer: EU’s kriterier for klimavirkemiddel er for lempelige
EU’s Gødningsforordning fastsætter kriterier for, hvornår produkter kan markedsføres som urease-, nitrifikations- eller denitrifikationshæmmere. Men ifølge en international forskergruppe kan disse kriterier tillade, at delvist eller helt ineffektive produkter, som ikke har den ønskede klimaeffekt, kommer på markedet.
Fakta: Urease
Urease er et enzym, der katalyserer nedbrydningen af urinstof (urea) til ammoniak og CO₂. Urease findes i mange bakterier, svampe og planter. Hos bakterier spiller det en vigtig rolle i at øge pH-værdien i omgivelserne ved at danne ammoniak, hvilket kan hjælpe dem med at overleve i sure miljøer. I landbruget er urease vigtig i forhold til nedbrydning af urinstof i jorden og husdyrgødning, hvilket påvirker kvælstofcyklussen og kan bidrage til ammoniaktab til atmosfæren.
Handels- og husdyrgødning er vigtige redskaber for landbruget, men også kilde til både ammoniak- og lattergasemissioner og nitratudvaskning. Problemstillinger, der kan imødegås ved tilsætning af urease-, nitrifikations- eller denitrifikationshæmmere til gødningen.
Ammoniakemissioner bidrager til partikelforurening i atmosfæren og til tab af biodiversitet i naturområder og reducerer også den mængde kvælstof, der er tilgængelig for afgrødernes vækst. Ammoniaktab er dermed også et økonomisk tab for landmanden.
Gødning, der indeholder urea (urinstof), er en særligt væsentlig kilde til ammoniakemissioner, da urea nedbrydes til ammonium af enzymet urease, som findes naturligt i jorden. Anvendelsen af ureasehæmmere forsinker denne nedbrydning, hvilket giver mere tid til, at naturlige processer i jorden kan fjerne ammonium og dermed reducere ammoniakemissionen med op til 50 procent.
Lattergas er en kraftig drivhusgas, som udledes under både nitrifikations- og denitrifikationsprocesserne, hvor naturligt forekomne bakterier i jorden omdanner nitrat til frit kvælstof eller lattergas. Nitrifikationshæmmere nedsætter hastigheden, hvormed ammonium i kvælstofgødninger nitrificeres til nitrat. Brugen af nitrifikationshæmmere reducerer lattergasemissioner med 40-45 procent, samtidig med at den kan reducere nitratudvaskning.
Test i to uger er uholdbart
Urease- eller nitrifikationshæmmere har altså stort potentiale som klimavirkemidler og bidrage til at reducere emissioner fra landbruget. EU’s Gødningsforordning, der trådte i kraft i juli 2022, fastsætter kriterier for, hvornår et nyt stof kan markedsføres som urease- eller nitrifikationshæmmere.
Kriterierne i gødningsforordningen kræver imidlertid blot, at det urease- eller nitrifikationshæmmende stof reducerer den relevante proces med mindst 20 procent, når det testes i et laboratorie på bar jord i to uger. En gruppe af 21 forskere fra hele verden kritiserer i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Global Change Biology disse kriterier for at være utilstrækkelige.
”Der er to store problemer med kriterierne. For det første er den krævede reduktion på 20 procent væsentligt lavere end den, der kan opnås med de produkter, der i øjeblikket findes på markedet. Det betyder, at producenter kan vælge at spare penge ved at reducere doseringen af den aktive ingrediens uden at gøre nogen opmærksomme på det,” siger Nicholas John Hutchings, seniorforsker ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, som har stået i spidsen for koordineringsarbejdet med artiklen.
Således kan man ikke forvente, at brugen af urease- eller nitrifikationshæmmere lever op til de klimagevinster, som landmænd og myndigheder forventer. For det andet påpeger Nicholas John Hutchings, at det er kendt, at hæmmernes effektivitet kan variere betydeligt afhængigt af de forhold, de anvendes under. Det er derfor muligt, at et stof, der opfylder kriteriet i laboratoriet, er mindre effektivt eller helt ineffektivt under reelle markforhold.
Behov for bedre dokumentation
Landene, der har underskrevet aftaler om luftforurening som f.eks. Paris-aftalen, er forpligtet til at reducere deres emissioner og rapportere deres tiltag i emissionsopgørelser. Da landbruget er en væsentlig kilde til både ammoniak- og lattergasemission, kan det betyde, ligesom i Danmark, at landene indfører miljøregulering, som tvinger landmænd til at benytte miljøteknologier som urease- og nitrifikationshæmmere.
Forskergruppen mener, at nye urease- og nitrifikationshæmmerprodukter først bør inkluderes i emissionsopgørelserne, når deres effekt er kvantificeret gennem flerårige markforsøg, der tager højde for realistiske forhold i marken.
”Landene skal udvikle og dokumentere en metode til at beregne urease- og nitrifikationshæmmeres klimaeffekt, så emissionsopgørelserne bliver videnskabeligt robuste. Det er afgørende at landenes emissionsreduktioner er troværdige, så landmænd og politikere kan have tillid til de rapporterede effekter af forskellige reduktionsforanstaltninger,” siger Nicholas John Hutchings.
Derfor har gruppen af forskere opstillet en række kriterier – seks punkter – som dokumentation af effekten af urease- og nitrifikationshæmmere bør leve op til for at kunne bruges i de nationale emissionsopgørelser.
| PUNKTER | INDHOLD OG FORMÅL |
|---|---|
| Samarbejdspartnere |
|
| Ekstern finansiering | Ingen |
| Link til videnskabelig artikel | |
| Kontaktdata | Seniorforsker Nicholas John Hutchings, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: 21 62 27 21 eller mail: nick.hutchings@agro.au.dk |