Klimaforandringer og hvordan vi kan bekæmpe dem har været et varmt diskuteret emne blandt verdens regeringer. De har talt om, hvordan man kan reducere de skadelige gasser, der bidrager til klimaforandringer, også dem fra landbruget. Dette kan ske ved at mindske udslip eller ved at øge lagringen af kulstof i jorden. Selvom der blev gjort nogle fremskridt under FN's klimakonference (COP26) i Glasgow i 2021, hvor landene blev enige om at sætte mål for at reducere udledningen af skadelige drivhusgasser og øge støtten til udviklingslande, mener forskere fra steder som Aarhus Universitet, at der er stadig en betydelig distance at tilbagelægge i bestræbelserne på at finde løsninger til at mildne klimaforandringerne. 

“Det har været et meget diskuteret emne, men det har i virkeligheden ført til få konkrete handlinger. Vi står jo overfor et dilemma, vi skal producere mad nok til alle og på samme tid beskytte miljø og klima. Det er ikke en nem opgave, og det kan være svært for politikere at vide, hvordan de bedst kan støtte den nødvendige forandring,” siger professor Davide Cammarano fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.  

Han er en af forfatterne bag en artikel, som blev publiceret tidligere på året i tidsskriftet Nature Food. Her fokuserer et hold af anerkendte forskere på vigtigheden i af samarbejdet mellem forskere, politikere og samfund øges, evt. ved hjælp af videnskabelig modellering.   

Barrierer for at tage klimainitiativer i brug 

“Der er flere grunde til, at idéer som at skifte til plantebaseret kost, reducere madspild, producere bioenergi og plante træer for at mindske landbrugets påvirkning af klimaet kan have svært ved at blive virkelighed. Det kan skyldes, at der ikke er tilstrækkelig økonomisk gevinst, at folk har faste spisevaner, at viden ikke spredes godt nok, og at der er teknologiske begrænsninger. Det er et område, hvor politikere skal træffe beslutninger, ellers bliver problemerne ikke løst. Det er vigtigt, at klimainitiativer inkluderer alle i samfundet og alle relevante interessent, og at de tilbyder løsninger, der gavner alle,” siger professor og institutleder Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi.  

Ifølge forskerne er en af de store udfordringer, at det er svært at omsætte solid videnskabelig viden til handling, der gavner alle. Det er ligeledes et problem at kommunikere behovet for handling, så det tages alvorligt af alle lag i samfundet.  

“Vi skal forbedre vores evne til at formidle vores viden og forskningsresultater, så de beslutninger, der træffes, hviler på stærk videnskabelig baggrund. Samtidig er der også et stort behov for mere forskning, der tager hensyn til samfundsmæssige og politiske spørgsmål,” siger Davide Cammarano. 

Samspillet mellem forskning, politik og samfund er ifølge forskerne afgørende for at kunne tage troværdige, relevante og legitime beslutninger til gavn for klimaet. Spørger man Davide Cammarano er et effektivt samarbejde baseret på tre principper:  

1. At samle forskning og data på tværs af fødevaresystemer er afgørende for at hjælpe med at udvikle politikker, der tager højde for fødevaresikkerhed, sundhed, miljøbeskyttelse og fremme af socialt velvære og lighed. 

2. At give en pålidelig, letforståelig og uvildig opsummering og vurdering af viden, herunder videnskabelige beviser, usikkerhedsestimater og synspunkter fra de berørte parter, er afgørende for at kunne træffe velinformeret beslutninger. 

3. At fastlægge og føre en plan for forskning og innovation på politisk niveau, der er relevant og praktisk anvendelig. 

Kræver solid viden  

Skal vi lykkes med at transformere fødevaresystemet, er det nødvendigt at have en stærk forståelse af, hvordan landbruget fungerer, hvad samfundet foretrækker, og hvordan de fremtidige økonomiske og klimatiske forhold vil være. Dette kræver god kommunikation mellem alle parter involveret. 

For at lette kommunikation af komplekse videnskabelige data kan vi ifølge forskerne bruge videnskabelige modeller. Disse modeller hjælper os med at forstå, hvordan landbrugs- og fødevaresystemerne påvirker klimaet, og hvordan systemerne kan ændres for at være mere klimavenlige. Ifølge forskerne kan disse videnskabelige modeller hjælpe os med at træffe bedre beslutninger og forudsige konsekvenserne af de beslutninger, der træffes. 

For at skabe effektive klimaforanstaltninger er det nødvendigt at forstå de kemiske, fysiske, biologiske, sociale og økonomiske systemer, der bidrager til udledning af drivhusgasser. Udviklingen af bedre modeller har gjort det muligt at tage højde for de processer, der ligger bag disse udledninger og dermed også, hvordan man kan fjerne drivhusgasudledningerne.  

“Modellerne hjælper med at give os en bedre forståelse af det samlede billede ved at bruge 'hvad-hvis' scenarier, der lader os undersøge forskellige tilgange til at reducere udledninger. Disse modeller kan variere fra statistiske til mere komplekse modeller, der inddrager biokemiske og økonomiske faktorer,” fortæller Davide Cammarano.  

For at bekæmpe klimaforandringer i landbruget er det ifølge forskerne nødvendigt med et tæt samarbejde mellem videnskab, politik og samfund. Her kan modelleringsværktøjer spille en afgørende rolle, så der kan blive skab konkrete og implementerbare handlingsplaner og tiltag, så drivhusgasudledningen mindskes og klimaforandringerne afbødes mest muligt.