Grønsager er afgørende for fødevaresikkerheden og ernæringskvaliteten i Ghana. Regeringen har et stort fokus på de ernæringsmæssige fordele ved grønsager, og efterspørgslen er betydeligt, hvilket har gjort grønsagsdyrkning særdeles attraktivt for de ghanesiske landmænd. Men grønsagsdyrkningen er truet af klimaforandringerne. Markerne giver for lavt udbytte, og landmændene har brug for mere og mere jord for at kunne dyrke nok grønsager til en voksende befolkning.

Mere varme, tørke, og faldende frugtbarhed i jorden 

I Ghana er den årlige middel temperatur steget med 1 grad over de sidste tre årtier. På samme tid er mængden af nedbør blevet mere uregelmæssig, hvilket betyder, at landet har længere og længere tørkeperioder afbrudt af kraftige regnskyl. Ifølge forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet ser udviklingen kun ud til at fortsætte. Den højere temperatur giver en højere fordampning og samtidig løber vandet fra skybruddene ofte væk fra markerne på overfladen. Dette resulterer det i et fald i jordfugtigheden og øget jorderosion. Og det er dårligt nyt for de landmænd, der gerne vil dyrke grønsager og for de forbrugere, der gerne vil købe dem. 

Nyt projekt skal hjælpe

Projektet, der har fået navnet ”Building vegetable farmers resilience to climate change” er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, DTU (Danmarks Tekniske Universitet), University of Ghana, University of Cape Coast, Agropal West Africa og Fasterholt Maskinfabrik A/S. 

”Vi vil gerne undersøge, om vi med en systematisk tilgang kan være med til at sikre en produktion af grønsager af høj kvalitet året rundt i Ghana, så vi kan sikre landmændenes levebrød og på samme tid sikre ernæringsbehovet hos især fattige befolkningsgrupper,” fortæller professor Mathias Neumann Andersen fra Institut for Agroøkologi. 

Projektet har fokus på to af FNs verdensmål: 

1. Afskaf fattigdom – Når forholdene for landmændene forbedres, og de kan dyrke flere og bedre grønsager, vil de også få en øget indkomst, og fattigdommen vil blive mindre i Ghana.
2. Stop sult – Flere grønsager af en højere kvalitet året rundt vil sikre mere stabile priser og mere sund mad til alle, så færre sulter eller bliver fejlernæret.

Projektets mål 

Forskerne ønsker samlet set at øge modstandsdygtigheden overfor stigende temperaturer og mere uberegnelige nedbørsmønstre i små grønsagslandbrug ved at bruge planterester fra palmeolieindustrien som gødning og til at imødegå erosion og øge mængden af regn, der infiltrerer i jorden. De vil identificere mere klimasikre grønsagssorter, klimasmarte vandingssystemer og muligheder for at opsamle og gemme regnvand til vanding.

Mere specifikt har projektet følgende mål: 

• Vurdere effekten af rester fra palmeolie anvendt råt, pyrolyseret (biochar) eller komposteret på forskellige typer jord samt måle drivhusgasemissionerne herfra.
• Bruge markforsøg til at finde frem til udbyttepotentialet for klimatolerante grønsagssorter med og uden kunstvanding samt gødningsproduktioner fra palmeolierester.
• Vurdere nye solcelledrevne kunstvandingssystemer i kombination med opsamling af regnvand som sikring mod tørke.
• Undersøge eksisterende og nye sorter af grønsager (f.eks. okra og aubergine) for tolerance til høje temperaturer, tørke, skadedyr og sygdomme.
• Analysere de socioøkonomiske forudsætninger og virkninger af kunstvanding, brug af palmeolierester og udvalgte klimastabile grønsagssorter på landmændenes indkomst. 
• Udvikle nye bæredygtige forretningsmodeller, så landmændene vil kunne investere i teknologi samt få forbedret og udviklet deres færdigheder, så de lettere kan dyrke landbrug i den tørre del af året. 

Projektet kommer i forlængelse af WEBSOC-projektet, som netop er afsluttet. WEBSOC-projektet undersøgte blandt andet, hvilken betydning brugen af biochar kunne have for jordens frugtbarhed. Resultaterne var meget positive, men der var ikke mulighed for at undersøge langtidsvirkningerne af biochar. Den mulighed kommer med det nye projekt, som blandt andet vil undersøge virkningerne efter 8 år.

Læs mere om WEBSOC projektet her. 

Bag om projektet