Vejrstationer, hvide pinde, et nyt filtersystem og gravemaskiner har den seneste tid præget udsigten over Nørreådalen syd for Vejrumbro. Men hvad er det egentlig der foregår, når forskerne vandrer rundt på marken i deres gummistøvler med måleudstyret i hånden?

Drivhusgasser fra tørvejord

Klimaforandringer har vi alle hørt om, men hvad har det med Nørreådalen at gøre? Store dele af Nørreådalen består at tørvejord også kaldet kulstofrig lavbundsjord. Og tørvejord som det, der er i Nørreådalen, har et meget højt indhold af organisk kulstof – med andre ord mere eller mindre nedbrudt plantemateriale. Når jord som den i Nørreådalen bliver drænet og brugt som landbrugsjord, så udleder den klimagasser.

Fra politisk side er der et ønske om, at tørvejordene ikke længere skal anvendes som landbrugsjord, men i stedet skal de vådlægges igen. Det støttes også af landbruget. Når man vådlægger eller oversvømmer tørvejorden, stopper man nedbrydningen af det organiske materiale ved at genskabe de iltfrie forhold, der tidligere har dannet tørven. Det giver en stor klimaeffekt med mindre udledning af CO2 nu her og binding af CO2 fra luften på længere sigt.

Der er flere fordele ved at oversvømme og skabe iltfrie forhold i jorden. F.eks. kan det være med til at fjerne kvælstof fra højere liggende marker, inden det når ud i Nørreåen. Til gengæld kan der være en lidt højere udledning af metan, ligesom vandmætningen kan give problemer med udledning af fosfor, som også er uønsket i vandmiljøet.

De hvide pinde og rør

De problemstillinger er netop noget af det AU Viborgs forskere undersøger og finder løsninger til i Nørreådalen i udkanten af Vejrumbro. Der er nemlig mange ubesvarede spørgsmål, når det kommer til drift på og udtagning af lavbundsjorde som Nørreådalen.

Et af de forsøg, der har fyldt meget i løbet af sensommeren 2022, er et forsøg med filtre, der skal opfange fosfor fra oversvømmede lavbundsjorde, inden det bliver udvasket til åen. Et helt nyt filtersystem er blevet sat op, og i løbet af de næste to år vil forskerne teste og udvikle den bedste løsning til opsamling af fosfor fra vådlagte lavbundsjorde. Derfor har der været en hel del aktivitet i form af store maskiner, der har gravet, banket plader ned og lagt lange rørledninger ud. Ved hjælp af pumper suges vand fra nederst i marken op til filtersystemet, hvor fosforen bliver filtreret fra og vandet igen ledes ud på marken.

Et andet forsøg går ud på at måle kvælstof- og fosforudvaskning samt udledning af klimagasser før og efter drængrøfterne blokeres. For hvordan opnår man den største klimaeffekt, er det når jorden er helt dækket af vand, eller er det bedre, når vandspejlet står lige under jordoverfladen? Skal jorden ligge urørt hen eller er det bedre at høste biomasse på arealet, og hvilken biomasse fungerer bedst? De hvide pinde, som ses, når man kigger ud over Nørreådalen, markerer hvordan forsøgsarealet er delt op i felter. De hvide rør benyttes til måling af vandspejlets niveau under jordoverfladen og til udtagning af vandprøver. På den måde kan forskerne måle effekterne af de forskellige måder at behandle arealet på og følge vandstrømningerne under jordoverfladen.

En hjælp til velinformerede beslutninger

Der kan synes langt fra en forsker i gummistøvler lidt syd for Vejrumbro til beslutningstagerne på Christiansborg, men meget af den forskning AU Viborg udfører i Nørreådalen har faktisk til formål at klæde myndighederne på til at træffe gode og oplyste beslutninger omkring drift eller udtagning af lavbundsjorde.  

Det er sjældent, at politikere, myndigheder, landbruget, naturorganisationer, lodsejere, naboer og interessenter er enige om, hvad der er de rigtige beslutninger. Og det er her resultaterne fra AU Viborgs forsøg kan hjælpe med at skabe et godt videnskabeligt udgangspunkt for de beslutninger, der skal tages.