Fra usynlige mikroorganismer til globale kvælstofsløsninger
På tværs af moderne landbrug bliver udfordringen med at balancere fødevareproduktion og miljømæssig bæredygtighed stadig mere presserende. For professor Diego Abalos er forståelsen af de usynlige processer – særligt hvordan kvælstof bevæger sig gennem landbrugssystemer – nøglen til at løse denne udfordring.
En fascination af det usynlige
For Diego Abalos begyndte interessen for landbrugsvidenskab med mikroorganismer.
Under sit kandidatstudie ved Universidad Politécnica de Madrid blev han fanget af et kursus i fødevaremikrobiologi. Det, der startede som en nysgerrighed på mikroskopiske organismer, udviklede sig hurtigt til en dybere interesse for jordens mikroorganismer og de komplekse processer, der styrer kvælstofkredsløb og drivhusgasemissioner i landbrugssystemer.
“Jeg blev fascineret af mikroorganismer og de usynlige processer, der driver biologiske systemer,” forklarer han.
Undervejs arbejdede han både med jordens mikroorganismer og vommens mikrobiota, og efterhånden samlede interessen sig om biogeokemiske processer. Denne retning kom senere til at danne fundamentet for hans forskningskarriere.
En videnskabelig rejse på tværs af kontinenter
Diego Abalos’ karriere har ført ham gennem flere af verdens førende forskningsmiljøer inden for landbrug.
Efter sin ph.d. i Spanien flyttede han til Rothamsted Research i Storbritannien, som er et af verdens ældste landbrugsforskningsinstitutioner. Her arbejdede han med isotopbaserede metoder til at forstå kvælstofomsætning i jorde.
Herefter gik turen til Canada, hvor han udvidede sin ekspertise inden for modellering og mikrometeorologiske målemetoder; værktøjer, der gør det muligt at kvantificere drivhusgasemissioner fra landbrugsarealer.
Senere tilbragte han to år på Wageningen University i Holland, hvor han arbejdede med store internationale projekter og styrkede sine kompetencer inden for økologiske principper og projektledelse.
Gennem hele denne rejse har Diego Abalos bevidst opbygget en bred faglig profil, der kombinerer eksperimentelt arbejde, modellering og internationalt samarbejde.
Til sidst førte vejen ham til Danmark.
“Jeg blev tiltrukket både af stillingen og af Danmark som land,” siger han. “Her er stærke værdier og en tydelig vilje til at arbejde med miljøudfordringer.”
I dag har han base på AU Viborg, hvor han ønsker at bidrage ikke kun til forskningen, men også til instituttet og det samfund, der har taget imod ham.
Udfordringen: et bæredygtigt landbrug
Kernen i Diego Abalos’ forskning er en af de største udfordringer i moderne landbrug: hvordan vi producerer fødevarer bæredygtigt.
Landbruget skal både levere næringsrig mad og sikre økonomisk grundlag – samtidig med at biodiversiteten beskyttes, jordens sundhed forbedres, og miljøpåvirkningen reduceres.
Særligt én problemstilling er central: udledning af lattergas (N₂O), en kraftig drivhusgas, der dannes i landbrugsjord.
“Forbedring af kvælstofudnyttelsen og reduktion af lattergasemissioner er en af de centrale udfordringer i dag,” forklarer Diego Abalos.
Udfordringen er særlig relevant i lande med en stor landbrugssektor som Danmark, hvor håndtering af kvælstof spiller en afgørende rolle i både klimapolitik og miljøbeskyttelse.
Fra forskning til praksis
Selvom videnskaben bag kvælstofprocesser og drivhusgasemissioner kan være kompleks, er Diego Abalos stærkt motiveret af muligheden for at omsætte forskning til praktiske løsninger.
Hans forskningsgruppe arbejder i øjeblikket med at udvikle værktøjer, der hjælper landbruget med at håndtere kvælstof mere effektivt i marken og dermed reducere både drivhusgasudledninger og næringsstoftab. Samtidig bidrager forskningen til udviklingen af nye metoder, der gør det muligt for myndigheder at estimere landbrugets lattergasemissioner mere præcist. Disse metoder kan danne grundlag for politikker og incitamenter, der understøtter en mere bæredygtig praksis.
Denne ambition er også central i det kommende AgNUE-projekt, hvor Diego Abalos er PI, og hvor forskning, politik og praksis kobles for at udvikle integrerede løsninger til forbedret kvælstofforvaltning på tværs af landbrugssystemer.
Samarbejde er afgørende i dette arbejde. Diego Abalos arbejder tæt sammen med forskere, beslutningstagere og landmænd både i Danmark og internationalt. Ved at forbinde forskning, politik og praksis er målet at forbedre håndteringen af kvælstof fundamentalt i landbruget.
Professorrollen
At blive professor giver nye muligheder for at styrke forbindelsen mellem forskning og samfund.
For Diego Abalos indebærer rollen både ansvar og inspiration.
“Det giver mig en stærkere mulighed for at omsætte forskning til reel samfundseffekt,” siger han.
En vigtig del af arbejdet er også at vejlede yngre forskere. Samarbejdet med ph.d.-studerende, postdocs og internationale partnere skaber et dynamisk miljø, hvor nye idéer og tilgange konstant opstår.
Efter mange år i forskningen er nysgerrighed stadig hans stærkeste drivkraft. Nye samarbejder, vejledning af unge forskere og afprøvning af nye idéer er det, der fortsat driver ham.
“Der er altid noget spændende at udforske, hvis man forbliver nysgerrig og opmærksom,” siger han.
Livet uden for forskningen
Uden for forskningen spiller familien en central rolle i Diego Abalos’ liv. Hans kone og datter er hans vigtigste omdrejningspunkt, og på trods af en travl hverdag med forskning og rejser prioriterer han tiden med dem højt.
Motion er også en fast del af hans hverdag – der går sjældent en uge uden fysisk aktivitet – og lange venskaber hjælper ham med at koble af, når arbejdet er intenst.
Og når der er fodbold på programmet, er loyaliteten klar: han har hele livet været fan af Atlético de Madrid.