Forsøgene viser, at både hestebønner og sojabønner kan produceres til grønne bønner i Danmark, hvis de rette sorter vælges. Hestebønner kommer i to hovedformer – de små (field beans) og de store (broad beans), hvor nogle er så store som en fem-krone.

Forskningsprojektets smagstest med almindelige sorter – Lynx, Fuego og Tiffanie – viser, at især Tiffanie er lovende som ’frisk grøn bønne’. GrainLegsGo har også undersøgt sorter fra Nordisk Genbank og fundet lovende sorter af broad beans, som smagsmæssigt kan konkurrere med sorter fra Italien.

Nordisk Genbank har i deres indsamlede materiale for eksempel noteret, at ”denna sort har Hasse Larsson odlat i sin trädgård i många år”. Det passer nok med, at den gode Hasse og familie kunne lide smagen, hvilket undersøgelserne bekræfter. Husk at koge hestebønnerne, det har ’Hasse och frun’ helt sikkert også gjort.

Sojabønner kender vi på frost som de grønne edamame bønner. GrainLegsGo har undersøgt soja sorter fra både den Nordiske Genbank og nogle europæiske sorter. Kort fortalt kan man fint dyrke sojabønner både til edamame (dvs. umodne sojabønner) og til modenhed i Danmark. Edamame-sorter er, ligesom ærter, specialiserede sorter til ’frost’, så ikke alle sorter smager godt grønne. I forsøgene er den bedste sort til edamame fra Tyskland, og den har givet fornuftige udbytter i 2 ud af 3 år. I 2023 var sorten dog udfordret af vejret i det midtjyske og glemte at blomstre, som den ellers gjorde i 2021 og 2022.

Sorterne fra den Nordiske Genbank har haft sikker bælgsætning, og udbytterne har været rigtigt lovende. Projektet mangler dog stadig at optimere på dyrkningen, før vi får et soja-eventyr i Danmark.

Hvorfor arbejder GrainLegsGo med sojabønner, når nogle fødevareproducenter markedsfører deres produkter som soja-fri? Det er fordi, at sojabønner på mange ernæringsparametre er andre bælgfrugter overlegne, og fordi projektet tror på, at en øget diversitet i udbuddet er vejen til et øget optag af bælgfrugter i vores madplaner.

Roskilde Universitet har i projektet set på, hvilke barrierer der er i værdikæden for friske bælgfrugter. En udfordring er en lav efterspørgsel efter danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdi-afgrøder.

En anden udfordring handler om manglende kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen – både i professionelle og private køkkener. Danmark har i modsætning til landene i Sydeuropa ikke nogen eksisterende erfaring med at indarbejde et bredt udvalg af friske (eller frosne) bælgfrugter i vores madlavning. Det kan vi heldigvis gøre noget ved, og de gamle sorter fra Nordisk Genbank viser, at vi ’blot’ skal genoplive en tradition.

Mere information