Glyphosat, en central spiller i kampen mod ukrudt i europæisk landbrug, har endnu en gang været genstand for en intens debat om sin indvirkning på miljøet og menneskers sundhed. EU indstillede glyphosat til genregistrering d. 16. november men inden da havde nogle EU-lande allerede indført begrænsninger eller endda forbud mod at anvende glyphosat. Dette rejser spørgsmålet om, hvordan landbruget vil have reageret og tilpasset sig i en fremtid uden det omstridte middel.

Økonomiske konsekvenser: fra frugtplantager til kornmarker

“Vi har indsamlet al den viden, vi har kunnet finde fra både den videnskabelige og såkaldte grå litteratur, og det var ikke så lige til, da mange undersøgelser ikke foreligger på engelsk. Vi fandt i alt 19 studier, og et af disse er udført af SEGES Innovation i Danmark. Det økonomiske billede er meget komplekst, og tabene varierer afhængigt af afgrøde og dyrkningssystem. Vi har fundet frem til, at et glyphosatforbud kan have betydelige økonomiske konsekvenser, med potentielle tab, der spænder fra 3 euro pr. hektar i majs til op til 553 euro pr. hektar i vindyrkning,” fortæller professor Per Kudsk fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.  

Flerårige afgrøder som frugt- og vinmarker står til at lide mest, mens afgrøder som hvede og majs viser mindre tab.

“Men det interessante er, at når vi ser på, hvor meget landmændene mister i forhold til de penge, de tjener, er det i procent af indtjeningen det samme for både flerårige og etårige afgrøder. Vi fandt, at de tab, de vil opleve, udgør mellem 1 og 11 procent af deres indtjening,” forklarer Per Kudsk.

Det er dog ikke alle europæiske lande og landbrugssystemer, der er repræsenteret i de eksisterende økonomiske analyser, og det gør det vanskeligt for forskerne at give en generel konklusion om økonomiske konsekvenser på europæisk plan. Både lande og dyrkningssystemer, der allerede har indført glyphosatrestriktioner, og dem der stadig bruger glyphosat, er ifølge forskerne nødt til at tilpasse sig.

“Vi kan se, at der flere steder allerede er gang i økonomiske justeringer og politiske tiltag, der skal imødegå de tab, vi vil se ved et forbud,” siger Per Kudsk.

Det kræver tilpasning og innovation

Selvom gennemgangen af tidligere økonomiske analyser og forskningsresultater giver et generelt billede af tab for landbrugssektoren, så kan man ifølge forskerne ikke komme med helt præcis vurderinger.

“Der mangler ganske enkelt viden. Der er ikke økonomiske analyser for alle typer landbrugssystemer eller for alle europæiske lande. Det betyder, at der er et behov mere detaljerede økonomiske analyser, der fokuserer på afgrøde- og dyrkningssystemspecifikke parametre. Sådanne analyser vil kunne afdække nøjagtige områder og afgrøder, der potentielt vil blive påvirket af et glyphosatforbud,” fortæller Per Kudsk. Denne viden er stadig vigtig, da det nok ikke er sidste gang, glyphosat kommer til diskussion i EU. Han påpeger, at man i samme ombæring bør udvikle omkostningseffektive politikker og foranstaltninger, der kan hjælpe med at minimere økonomiske konsekvenser og fremme miljøbeskyttelse og biodiversitet.

Glyphosatforbudets indvirkning på europæisk landbrug er kompleks og varierer afhængigt af mange faktorer. Der er ifølge forskerne en presserende nødvendighed for at finde balance mellem økonomiske og miljømæssige hensyn. Mens et glyphosatforbud kan have økonomiske konsekvenser, åbner det også døren for innovation og udbredelse af alternativer, der kan fremme en mindre herbicidafhængig landbrugspraksis.

“Det er vigtigt grundigt at overveje de udfordringer og muligheder, der ligger foran os. Europæisk landbrug står over for en tid med betydelig forandring og tilpasning, hvor det bliver afgørende at finde den rette balance mellem at løse de aktuelle problemer og udnytte de potentielle fordele, der kan opstå i kølvandet på et fremtidigt glyphosatforbud,” siger Per Kudsk.