Når landmanden veksler mellem de afgrøder, der dyrkes på marken, kaldes det sædskifte. Det er et vigtigt redskab for landmænd i forhold til bekæmpelse af sygdomme og skadedyr, ligesom det er med til at styre tilgængeligheden af næringsstoffer i jorden. Sædskiftet spiller også en vigtig rolle i forhold til klimaet, da det kan være med til at øge kulstoflagring.  

Forskere fra blandt andet Institut for Agroøkologi vil i et nyt projekt undersøge, hvordan landmænd vil kunne bruge kvægsædskifter med større andel af græs som virkemiddel til at øge kulstoflagringen og dermed mindske klimaaftrykket. Miljø- og Fødevareministeriet har bevilget knap ni mio. kr. til forskningsprojektet, der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet og SEGES.

Kvægsædskifte som klimavirkemiddel

Med professor Jørgen Eriksen i spidsen vil forskerne skabe et videnskabeligt grundlag for måling af kulstoflagring i jorden og udledning af drivhusgasser, samt klimaeffekter for græs og nitrifikationshæmmere.

I projektet, der har titlen ”Kvægsædskiftet som klimavirkemiddel (Klimagræs)” udvikles kvægsædskifter som klimavirkemiddel ved at:

1. Måle kulstoflagring under græs i omdrift
2. Udvikle modeller for langsigtet kulstoflagring og miljøpåvirkning
3. Minimere lattergasemissionen efter ompløjning
4. Undersøge naturlige nitrifikationshæmmere i arten vejbred
5. Analysere sædskifte-, fordringsmæssige og økonomiske konsekvenser på bedriftsniveau og sidegevinster i form af reduceret nitratudvaskning og øget biodiversitet
6. Indbygge resultaterne i værktøjer til livscyklusvurdering

Effekter og barrierer for henholdsvis økologiske og konventionelle sædskifter vil i projektet blive adresseret særskilt; det samme vil eventuelle sideeffekter i form at f.eks. nitratudvaskning samt naturhensyn.

Yderligere oplysninger

Professor Jørgen Eriksen
Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
E-mail: jorgen.eriksen@agro.au.dk
Tlf. 8715 7672