Ved at dyrke flerårige afgrøder som f.eks. græs og kløvergræs i stedet for korn er det på samme tid muligt at øge udbyttet i marken, reducere udvaskningen af nitrat og anvendelsen af pesticider samt opbygge jordens muldlag. Dermed bidrager flerårige afgrøder til at reducere belastningen af vandmiljøet i Danmark. I et nyt projekt, støttet af GUDP, vil forskere fra blandt andet Aarhus Universitet undersøge, hvordan produktion af græs til grønt protein vil kunne reducere nitratudvaskningen tilstrækkeligt til at kunne beskytte grundvandet og vandværkernes indvindingsområder, samt opfylde vandområdeplanerne.  
 
”Dele af oplandet til Limfjorden har svært ved at opfylde vandområdeplanerne. Der skal ganske enkelt en betydelig reduktion i nitratudledningen til. Og kollektive midler som vådområder eller minivådområder har kun et lavt potentiale her, fordi der er en så lav dræningsgrad,” forklarer seniorforsker Christen Duus Børgesen fra Institut for Agroøkologi.  

Traditionelle virkemidler som efterafgrøder og reduceret kvælstofgødskning vil ifølge Christen Duus Børgesen heller ikke alle steder være nok til at nå reduktionsmålene, ligesom de er meget omkostningstunge.  

Flerårige afgrøder kombineret med biogasproduktion 

Når de kollektive og traditionelle virkemidler ikke er nok, kan dyrkning af flerårige afgrøder til grøn bioraffinering og biogasproduktion være en mulighed for både at nå reduktionsmålene for nitratudvaskning, ligesom det kan sikre en klimavenlig energiproduktion og opretholde en økonomisk bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Det er i hvert fald hypotesen for det nye projekt, som kaldes GGP4H2O.  

”Vi tager udgangspunkt i drikkevandsoplandet til et vandværk på Salling. Her har de oplevet stigende nitratindhold i grundvandet. Så vi vil optimere effekten af græsdyrkning som N-virkemiddel og dokumentere økonomien i produktion af græs som ressource for grøn proteinproduktion, biogas og kvægfoder her. Derudover vil vi også kortlægge miljøeffekten ved omlægning af produktion af majs, korn og raps til en miljøoptimeret græsproduktion som grundlag for en fremtidig produktion af grønt protein,” forklarer professor Uffe Jørgensen fra Institut for Agroøkologi.  

GGP4H2O projektet vil altså afprøve græsproduktion til produktion af grønt protein som virkemiddel til beskyttelse af grund- og overflade vand med et bestemt område nær Limfjorden som forsøgsområde. Herefter er det tanken at ideen kan benyttes andre steder i landet også. Samtidigt vil projektet se på kvaliteten af græsset til både grøn proteinproduktion og biogasproduktion fra sidestrømme i processen. Dette afprøves og analyseres i samarbejde med BiomassProtein og GreenLab Biogas, ligesom andre interessenter og landmænd vil blive involveret i projektet.  

Klima- og miljørigtige produktionssystemer 

Det er målet, at man med GGP4H2O projektet vil kunne optimere produktionskædens udbytte, proteinkvalitet, energiværdi, miljø- og klimapåvirkning i samarbejdet mellem projektpartnerne. Det er netop også et mål med projektet at udvikle nye produktionssystemer, som kan accepteres af og gavne alle parter i et lokalområde.  

Projektet her følgende delmål:  

• Udvikling af græsproduktion som effektivt storskala N-virkemiddel til beskyttelse af grund- og overfladevand i Danmark 
• Analyse af økonomien samt miljø- og klimaeffekter ved lokal græsproduktion som grundlag for grøn proteinproduktion ved BiomassProtein og biogasproduktion ved GreenLab Skive Biogas 
• Afprøve og udvikle organiseringen af lokale drikkevandsinteressenter sammen med landmænd og landbrugsrådgivere i dyrkningslaug med det formål at stå for driftsfællesskab omkring græsproduktion og beskyttelse af grund- og overfladevand 
• Optimere, ved markforsøg, omlægning af græsmarker samtidig med, at der sikres beskyttelse mod nitratudvaskning 
• Bestemme mængden og kvaliteten af udvundet græsprotein med henblik på at optimere græsblanding, gødskningsniveau og tidspunkt for høst