Ingen af jordprøverne var rene.

Det var den overskrift, der løb med opmærksomheden, da resultaterne fra Masseeksperimentet 2025 blev offentliggjort tidligere denne måned. Men bag den opsigtsvækkende pointe gemmer der sig en langt større historie: en historie om ny viden, videnshuller og et overraskende forspring i arbejdet med at overvåge jordens sundhed i Danmark.

For første gang nogensinde har forskere et landsdækkende datagrundlag for at sige noget om den jord, vi lever tættest på: den bynære jord.

Og det kan vise sig at få afgørende betydning.

Et videnshul

Hidtil har forskerne nemlig manglet noget helt grundlæggende: data.

”Vi har faktisk ikke haft særlig meget viden om bynær jord før. Det er ny viden, vi står med nu,” siger professor Mogens Humlekrog Greve fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Over 30.000 skoleelever har i fællesskab indsamlet og analyseret jordprøver fra hele landet. Prøverne er taget i byområder, parker, villahaver, små skovområder og andre steder tæt på mennesker, altså steder, hvor forskerne traditionelt ikke selv har været ude at måle systematisk.

Resultatet er næsten 1.000 jordprøver med målinger af alt fra kulstofindhold og mikroliv til regnorme og kemikalier.

Et datamateriale, som normalt ville tage forskere mange år, og langt større ressourcer, at indsamle.

”Det giver os en helt unik database, hvor vi for første gang kan se de kemiske, fysiske og biologiske egenskaber samlet for den samme jord,” forklarer Mogens Humlekrog Greve. 

Og netop det, at alle parametre er målt på samme prøver, gør materialet særligt værdifuldt.

En jord fuld af spor fra vores liv

Noget af det, der sprang i øjnene, var mængden af menneskeskabte kemikalier.

Mere end 100 forskellige menneskeskabte stoffer blev fundet i prøverne fra pesticider og PFAS til medicinrester og industrikemikalier. Og de dukkede op i alle typer af bynær jord.

»Det, det egentlig viser, er, at der er rester fra vores samfund, som ender i jorden,« siger Mogens Humlekrog Greve.

Men hvad betyder det?

Det korte svar er, at vi endnu ikke ved det.

”Vi ved meget lidt om cocktaileffekterne af de her stoffer. Så vi kan ikke sige, hvad det betyder for sundheden af jorden samlet set,” forklarer han. 

Alligevel peger resultaterne på noget grundlæggende: at jorden i bynære områder er påvirket af menneskelig aktivitet på en måde, vi først nu begynder at få kendskab til.

Det handler ikke kun om landbrug eller industri, men om alt det, vi gør i hverdagen.

Ikke en historie om landbrug endnu

Man kunne fristes til at sammenligne resultaterne fra den bynære jord med landbrugsjord. Men det er forskerne forsigtige med.

”Det er stadig bynær jord, vi taler om. Det er ikke repræsentativt for landbrugsjord i klassisk forstand,” siger adjunkt Trine Nørgaard fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, der har arbejdet med data fra eksperimentet. 

Selv de prøver, der stammer fra marker i undersøgelsen, ligger tæt på byer og er derfor påvirket af de bynære omgivelser. Derfor giver det ikke mening at drage for bastante konklusioner om landbrugets jord ud fra netop disse data.

Det vigtigste er i stedet, hvad resultaterne åbner for.

”En bedre vinkel er at se på, hvad det her giver mulighed for fremadrettet,” som Trine Nørgaard formulerer det. 

For næste skridt er netop at udvide forståelsen til andre typer jord både i landbruget og i mere uberørte skovområder.

Et forspring i forhold til EU’s nye jordlov

Timingen er ikke tilfældig.

Samtidig med at resultaterne er landet, er EU’s nye lov om jordovervågning trådt i kraft. Loven stiller krav om, at medlemslandene systematisk skal overvåge jordens tilstand.

Og her giver Masseeksperimentet 2025 Danmark en uventet fordel.

”Det her giver os et kæmpe forspring i forhold til implementeringen af den nye jordovervågning,” siger Mogens Humlekrog Greve.

En af de store udfordringer i lovarbejdet er nemlig, at man endnu ikke præcist har defineret, hvad en “sund jord” er.

Hvor går grænsen mellem god og dårlig tilstand?

Her kan data fra de danske skoleelever være med til at etablere referencepunkter.

”Vi skal til at fastsætte grænseværdier for, hvad der er sund og usund jord. Og de her data kan hjælpe os med at finde ud af, hvor de værdier skal ligge,” forklarer han. 

Fra 2027 bliver der etableret et nationalt overvågningssystem, hvor Aarhus Universitet får en central rolle i at indsamle og analysere jorddata som en del af det eksisterende NOVANA-program.

Fra skolegård til forskningsinfrastruktur

Det er ikke kun resultaterne, der er bemærkelsesværdige. Det er også måden, de er blevet til på.

Masseeksperimentet er et af Danmarks største citizen science-projekter, hvor borgere bidrager direkte til forskningen.

Og i dette tilfælde er det skoleelever, der har lagt fundamentet for fremtidens arbejde.

”Det er jo en database, vi kan bygge videre på. Vi har allerede nu fået en idé om, hvordan sådan en overvågning kan se ud,” siger Mogens Humlekrog Greve. 

Projektet viser, at citizen science kan mere end blot at skabe engagement. Det kan producere data, som faktisk kan bruges i stor skala.

En invitation til selv at se jorden med nye øjne

Selvom forskerne bag Masseeksperimentet ikke selv deltager, vil resultaterne alligevel være til stede på Naturmødet d. 28.-30. maj 2026. Og budskabet er klart:

Vi er kun lige begyndt at forstå jorden under vores fødder.

I debatter og oplæg på Naturmødet vil andre forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet diskutere, hvordan jordens sundhed hænger sammen med klima, fødevareproduktion og biodiversitet, og hvorfor netop jorden kan være en af nøglerne til at løse flere af samtidens store udfordringer.

For som resultaterne fra Masseeksperimentet viser, er jorden ikke bare jord. Den er et arkiv over vores påvirkning, et økosystem i sig selv, og måske en af de vigtigste brikker i fremtidens grønne omstilling.

Mere information

Læs mere om Masseeksperimentet her.
Læs mere om Naturmødet her.

Kontakt

Kommunikationsrådgiver Camilla Brodam Galacho, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: 93522136 eller mail: brodam@agro.au.dk