Instrumentet og målet er to forskellige ting

Debatten om udvaskning af kvælstof og den netop vedtagne gødskningslov har i sagens natur fyldt meget den seneste tid. Massiv pressedækning, demonstrationer med store traktorer og endnu større følelser samt heftig politisk debat har præget billedet. For loven, der blev vedtaget af Folketinget torsdag den 3. september 2026, ændrer markant praksis for brugen af kvælstof i dansk planteavl. Hvor der tidligere var grænser for, hvor meget kvælstof landmændene måtte tilføre, bliver der fra 1. januar 2027 i stedet sat grænser for, hvor meget kvælstof den enkelte bedrift må udlede.

Instrumentet hertil er NUAR – Ny Udledningsbaseret Arealregulering. Og alt imens Folketinget behandlede og vedtog lovforslaget på Christiansborg, var der møde i Dansk Netværk for Jordsundhed (DNJ), hvor emnet naturligvis også blev drøftet. Jørgen Eriksen, professor og sektionsleder ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, deltog i mødet og gav netværket baggrunden for NUAR samt den korte version af, hvad beregneren kan og ikke kan.

Bygger på målte data – ikke en skrivebordsmodel

For knap tre år siden fik Aarhus Universitet en opgave fra den daværende Landbrugsstyrelse: at udvikle en kvælstofberegner, der kan bruges i markreguleringen. Opgaven blev løst sammen med Københavns Universitet og SEGES Innovation som led i den forskningsbaserede myndighedsrådgivning, universitetet udfører for ministeriet.

Jørgen Eriksen forklarede på DNJ-mødet, at der var mange ønsker til beregneren, men at tre af dem var afgørende. Sædskiftet skulle reelt kunne indgå som virkemiddel – hvilket, som han påpegede, harmonerer med den faglige vurdering, da sædskiftet er noget af det, der påvirker udvaskningen allermest. Alle virkemidler skulle med. Og effekterne skulle være differentierede, så effekten af fx en efterafgrøde afhænger af jordtype og nedbørsforhold.

Løsningen blev som bekendt NUAR-beregneren, der bygger på NLES5-modellen. Modellen beregner en marks udvaskning fra rodzonen ud fra afgrødevalg, plantedække, kvælstoftilførsel, jordtype og afstrømning. Jørgen Eriksen lagde vægt på, at der er tale om en empirisk model baseret på målte data fra forsøgsmarker og almindeligt dyrkede marker, og at NLES-modellen er publiceret internationalt i videnskabelige tidsskrifter. Diskussionen om teoretiske skrivebordsmodeller rammer derfor ikke dette værktøj, lød hans vurdering.

Der findes omkring 300 afgrødekoder i dansk landbrug, og der er ikke målinger af udvaskning for dem alle. For de store afgrøder er der målinger. For de mindre inddeles afgrøderne i kategorier ud fra den omfattende viden om planters vækst – en fuldt valid metode til at give et bud på udvaskningen, men også et af de steder, hvor grundlaget kan blive bedre.

Frustrationen handler om målet – ikke om beregneren

Det er ikke gået nogens næse forbi, at der er stor utilfredshed i landbruget, konstaterede Jørgen Eriksen. Og hvis en landmand i beregneren kan se, at den eneste vej til at nå udledningsgrænsen går gennem indgreb i hele sædskiftet, er frustrationen fuldt forståelig.

Men den handler ikke om beregneren, understregede han. Beregneren er instrumentet til at finde ud af, hvordan man kommer i mål. Selve målet er defineret af miljøkravene – målbelastningen i kystvandet og retentionen på vejen fra mark til kyst. De to ting bør holdes adskilt i diskussionen. Det, der gør det vanskeligt i praksis, er netop, at landmanden møder sin udledningsgrænse inde i beregneren.

På mødet pegede Bent Halkjær Hedegaard fra Velas på, at reguleringen sættes i gang med et mere begrænset sæt virkemidler, end det faglige grundlag rummer, og at administrationen er tung. Jørgen Eriksen svarede, at både tidspunktet for efterafgrøder og jordbearbejdning i efteråret faktisk indgår i beregneren, men at der lægger sig et lag af politik og administration oven på det faglige produkt. Han vurderede ligeledes, at datoen den 20. oktober for destruktion af efterafgrøder er opstået i en politisk sammenhæng – ikke ud fra et forsøgsgrundlag.

Flere virkemidler skal give større fleksibilitet

NUAR er ikke et færdigt værktøj. Der nedsættes et udvalg, som skal stå for driften og videreudviklingen, og en række forskningsprojekter spiller ind. Flere målinger og flere virkemidler skal gøre den fleksibilitet, modellen giver til at nå udledningsgrænsen, endnu større.

Forrest i køen står tidlig destruktion af efterafgrøder med henblik på efterfølgende vintersæd. Omvendt bliver man belønnet, hvis man venter til foråret med at destruere efterafgrøden – ideen er, at man tilgodeses for det, man faktisk gør, uanset hvornår afgrøden sås og destrueres. Derudover arbejdes der på at forbedre de eksisterende virkemidler, fx ved at udvide præcisionsjordbrug til flere afgrøder.

Et stort ønske fra erhvervet har været at inkludere udbyttet direkte. Her advarede Jørgen Eriksen om, at det kan give bagslag. Udbyttet indgår allerede indirekte via gødningstilførsel, jordtype, klima og forfrugtsværdi, og måledataene omfatter ikke fejlslagne afgrøder eller ekstrem tørke. Et selvstændigt udbytteled kunne derfor i praksis ende med at reducere effekterne, når en afgrøde slår fejl.

Derfor er netværket vigtigt

Dansk Netværk for Jordsundhed er den danske mirror group under EU-missionen A Soil Deal for Europe. Ifølge kommissoriet skal netværket blandt andet sikre gensidig information om aktiviteter under missionen, identificere synergier mellem deltagernes projekter og fungere som bindeled mellem forskere, myndigheder, erhverv og øvrige interessenter på jordområdet. 

Indslaget om NUAR er et konkret eksempel på, hvad det betyder i praksis. På selve dagen, hvor Folketinget vedtog gødskningsloven, kunne netværket få en af forskerne bag beregningsgrundlaget til at forklare det for nogle af dem, loven angår – og de kunne svare igen. Bent Halkjær Hedegaard fra Velas kunne pege på afstanden mellem det faglige grundlag og den bekendtgørelse, landmændene skal arbejde efter, og Jørgen Eriksen kunne bekræfte, at der lægger sig et lag af politik og administration oven på det, forskningen leverer. Skelnen mellem instrument og mål – som havde svært ved at trænge igennem i mediebilledet – kunne foldes ud på et kvarter.

Læs mere om Dansk Netværk for Jordsundhed på netværkets hjemmeside.