Aarhus Universitets segl

Jagten på højere hvedeudbytter

En ny undersøgelse fra bl.a. Aarhus Universitet fremhæver, hvordan landmænd verden over kan øge deres hvedeudbytter uden at bruge et større areal eller flere ressourcer, mens de på samme tid bedre vil kunne tilpasse sig klimaforandringer. Forskerne understreger især betydningen af kvælstofgødning, hvis udbytterne skal øges.

Ny forskning viser, hvordan landmænd kan øge hvedeudbytter uden at bruge et større areal eller flere ressourcer, ved blandt andet at optimere brugen af kvælstofgødning. Foto: Colourbox.com

Efterspørgslen efter fødevarer stiger, og med en voksende global befolkning viser denne tendens ingen tegn på at aftage. For at imødekomme verdens befolknings behov er det essentielt at producere mere mad uden at skulle udvide landbrugsarealet eller udtømme planetens begrænsede ressourcer. Et globalt team af forskere har undersøgt genetiske og agronomiske metoder, der potentielt vil kunne maksimere hvedeudbytter på globalt plan. 

Forskerne har undersøgt de forskellige metoder fem forskellige steder i verden. Alle fem steder kunne før undersøgelsen rapportere om udbyttepotentiale fra 5 til 15 tons pr. hektar. Som reference har forskerne brugt 34 andre repræsentative globale lokationer. Til sammen repræsenterer disse steder omkring 70% af det nuværende globale hvedeproduktionsområde. Feltforsøgene blev udført i New Zealand, Frankrig og Sydamerika. Her har holdet af forskere, som bestod af forædlere, hvedefysiologer og modellører, analyseret den genetiske variation og de fænotypiske egenskaber, der driver høje udbytter.  

Forskerne brugte en population af dobbelt haploider, som blev skabt ved at krydse de to høj-biomasse elite vårhvedesorter Bacanora og Weebil.  

Faktaboks: Dobbelt haploider 
Dobbelt haploider (DH'er) er planter, der har to identiske sæt kromosomer, hvilket gør dem genetisk homogene. De opnås gennem en proces, hvor planter med kun ét sæt kromosomer (haploider) genereres og derefter behandles for at fordoble deres kromosomsæt, så de bliver diploide (dvs. har to sæt kromosomer). Denne teknik bruges ofte i planteforædling for at accelerere udviklingen af rene linjer, da de dobbelt haploide planter er genetisk stabile og ikke varierer i afkommet. 

De har nemlig i følge forskerne et uudnyttet udbytte potentiale. Kan man udnytte dem fuldt ud, så vil disse sorter potentielt kunne give udbytter på op til 18 tons pr. Hektar. Til sammenligning giver de nuværende sorter udbytter på 8-10 tons pr. Hektar. 

Professor Davide Cammarano fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet forklarer: “Disse højtydende sorter udviser betydeligt genetisk potentiale. Når de kombineres med passende agronomiske praksisser, kan vi markant øge den globale hvedeproduktion.” 

Kvælstofgødning: nøglen til højere udbytter 

En af undersøgelsens opdagelser er, hvor vigtigt tilførslen af kvælstof er. Forskerne fandt, at højtydende hvedesorter udnytter kvælstof meget mere effektivt end standard sorter. Disse nye sorter har i følge undersøgelsen en kvælstofudnyttelseseffektivitet, der er 17% højere. Med andre ord kan sorterne producere op til 42 kg korn for hvert kg kvælstof, der bruges, sammenlignet med 36 kg for standardsorter. 

“Optimering af kvælstofudnyttelse er et betydeligt skridt mod mere effektive og miljøvenlige landbrugspraksisser,” siger Davide Cammarano. “I vores studie var det netop samarbejdet mellem forædlere, fysiologer og modeludviklere, der hjalp os med at vurdere, hvad der sker, når forbedrede fysiske egenskaber øger udbyttet med 16 % ved nuværende brug af kvælstofgødning under både de nuværende klimaforhold og midt i det 21. århundrede med klimaændringer. Den høje kvælstofudnyttelse ved disse højtydende sorter vil også kunne reducere miljøbelastningen fra hvedeproduktionen.” 

Klimaforandringers indvirkning på hvedeudbytter 

Undersøgelsen fokuserede også på klimaforandringer og deres indvirkning på den globale hvedeproduktion. Resultaterne viser, at klimaforandringer kan have både positive og negative effekter afhængigt af regionen. For eksempel kan nogle områder i Nordeuropa opleve øgede udbytter på grund af længere vækstsæsoner og højere CO2-koncentrationer. Omvendt kan dele af bl.a. Afrika og Sydasien opleve faldende udbytter på grund af højere temperaturer og vandmangel. 

Davide Cammarano understreger vigtigheden af at udvikle regionale strategier, der tager hensyn til lokale forhold: “En grundig analyse af kvælstofbehov skal tage højde for agronomiske, genetiske, miljømæssige og socioøkonomiske faktorer på lokalt niveau for at finde bæredygtige løsninger.” 

Innovative løsninger for en bæredygtig fremtid 

For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter kvælstofgødning uden at overskride planetens grænser anbefaler forskerne, at disse højtydende hvedesorter skal kombineres med flere innovative landbrugspraksisser. Nogle foreslåede løsninger inkluderer: 

  • Biologisk kvælstoffiksering fra bælgplanter 

  • Brug af nitrifikationshæmmere 

  • Forbedret adgang til ressourcer og markeder for landmænd i næringsstofbegrænsede områder, såsom Afrika syd for Sahara 

“Forbedring af adgang til ressourcer samt implementering af innovative metoder som biologisk kvælstoffiksering kan hjælpe med at balancere høje udbytter med miljømæssig bæredygtighed. Det er altsammen er nøgleelementer, hvis vi skal imødekomme den stigende globale efterspørgsel efter hvede,” siger Davide Cammarano. 

Undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Nature Plants, giver indsigt i metoder, der kan forbedre den globale hvedeproduktion og håndtere fremtidige kvælstofbehov. Ved at fokusere på genetiske forbedringer, innovative metoder og klimaforandringernes indvirkning mener forskerne, at bæredygtige højere hvedeudbytter kan opnås. 

PUNKTER INDHOLD OG FORMÅL
Samarbejdspartnere Aarhus Universitet, University of Melbourne, INRAE, Columbia University, Goddard Institute for Space Studies, University of Florida, Leibniz Centre for Agricultural Landscape Research, University of Bonn, Brandenburg University of Technology, Austral University of Chile, KWS Momont Recherche, CIMMYT, University of Buenos Aires, New Zealand Institute of Plant and Food Research Limited, ARVALIS, University of Lleida, Catalonian Institute for Research and Advanced Studies, University of Sassari, University of Florence, CSIRO Agriculture and Food, University of Guelph, University of Göttingen, University of Potsdam, Academy of Sciences of the Czech Republic, Wageningen University, China Agricultural University, og Technical University of Munich.
Ekstern finansiering This study was part of the Agricultural Model Intercomparison and Improvement Project (AgMIP) Wheat Phase 4. The experimental work conducted at Valdivia, Chile by J. Herrera (UACh) is appreciated. P.M. and S.D. acknowledge support from the metaprogram Agriculture and forestry in the face of climate change: adaptation and mitigation (CLIMAE) of INRAE. This work was supported by the French National Research Institute for Agriculture, Food and Environment (INRAE); the International Maize and Wheat Improvement Center (CIMMYT) and the International Wheat Yield Partnership (IWYP, grant IWYP115 to P.M., S.A., and F.E.), CIMMYT, and the Chilean Technical and Scientific Research Council (CONICYT-ANID) through FONDECYT (grant 1141048 to D. Calderini); the Foundation for Food and Agricultural Research (to M.R.); the German Federal Ministry of Education and Research (BMBF) through the BonaRes project ‘I4S’ (grant 031B0513I to K.C.K.); the Ministry of Education, Youth and Sports of the Czech Republic through SustES - Adaption strategies for sustainable ecosystem services and food security under adverse environmental conditions (grant CZ.02.1.01/0.0/0.0/16_019/000797 to K.C.K. and C.N.); the Deutsche Forschungsgemeinschaft (DFG, German Research Foundation) under Germany’s Excellence Strategy (grant EXC 2070 – 390732324 to F.E. and T.G.) and the Collaborative Research Centre DETECT (grant No. SFB1502/1–2022 -450058266 to T.G.); the JPI-FACCE MACSUR2 project, funded by the Italian Ministry for Agricultural, Food, and Forestry Policies (grant 24064/7303/15 to R.F. and G.P.) and the SYSTEMIC project funded by JPI-HDHL, JPI-OCEANS, and FACCE-JPI under ERA-NET (grant 696295 to R.F. and G.P.); and BMBF in the framework of the funding measure ‘Soil as a Sustainable Resource for the Bioeconomy—BonaRes,’ project BonaRes (Module A): BonaRes Center for Soil Research, subproject ‘Sustainable Subsoil Management—Soil3’ (grant 031B0151A to A.K.S.) and COINS (grant 01LL2204C to A.K.S.). A.C.R. received support from the National Aeronautics and Space Administration (NASA) Earth Science Division grant for the NASA Goddard Institute for Space Studies Climate Impacts Group. J.-P.C. and J.-C.D. received support from the CASDAR and Intercéréales funds. 
Interessekonflikt Ingen
Link til videnskabelig artikel Publikationen “Global needs for nitrogen fertilizer to improve wheat yield under climate change” er udgivet i tidsskriftet Nature Plants. Det er skrevet af Pierre Martre, Sibylle Dueri, Jose Rafael Guarin, Frank Ewert, Heidi Webber, Daniel Calderini, Gemma Molero, Matthew Reynolds, Daniel Miralles, Guillermo Garcia, Hamish Brown, Mike George, Rob Craigie, Jean-Pierre Cohan, Jean-Charles Deswarte, Gustavo Slafer, Francesco Giunta, Davide Cammarano, Roberto Ferrise, Thomas Gaiser, Yujing Gao, Zvi Hochman, Gerrit Hoogenboom, Leslie A. Hunt, Kurt C. Kersebaum, Claas Nendel, Gloria Padovan, Alex C. Ruane, Amit Kumar Srivastava, Tommaso Stella, Iwan Supit, Peter Thorburn, Enli Wang, Joost Wolf, Chuang Zhao, Zhigan Zhao, og Senthold Asseng. 
Kontaktdata Professor Davide Cammarano, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 93522545 eller email: davide.cammarano@agro.au.dk